Hele verden slukker lyset lørdag for klimaet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Det bliver rigtigt mørkt lørdag i timen mellem 20.30 og 21.30, hvor verdens befolkning opfordres til at slukke lyset for at give et signal til verdens ledere om handling for at undgå drastiske klimaforandringer, skriver WWF.

Klimaet er under forandring, skriver Verdensnaturfonden WWF på sin hjemmeside.

Og vi kan føle os magtesløse, når orkaner, tørke eller skybruddet rammer. Det er også ude af vores hænder, når politikerne gang på gang fejler i at binde verdens lande op på internationalt forpligtende aftaler på klimatopmøderne.

Earth Hour handler om at give dig en stemme i forhold til den globale udfordring, som klimaet er. Den 29. marts kl. 20.30-21.30 sender millioner af mennesker verden over et samstemmig signal til verdens lande om at handle. Det vil skabe medieopmærksomhed og debat, og det vil lægge pres på vores politikere.

Earth Hour er det første skridt

Udover den symbolske mørke time, hvor lyset slukkes én time, er Earth Hour og markerer handling for klimaet, er kampagnen også din mulighed for at tage handling i egen hånd.

Vi hjælper dig, din virksomhed eller din kommune i gang med at leve en grønnere og mere klimavenlig hverdag. Tiden er ved at løbe ud for de internationale forhandlinger, og derfor rykker vi selv.

Hvornår startede Earth Hour?

Earth Hour startede i Australien i 2007, hvor WWF lancerede kampagnen med en fælles opfordring til at slukke lyset en time for klimaet.

Hvorfor 60+?

Earth Hours logo 60+ symboliserer den ene time, hvor lyset slukkes, dvs. de 60 minutter, og plusset symboliserer alt det vi skal gøre ud over den ene time, fordi vi skal handle for klimaet hele året rundt.