Den unge kvinde har tilskuerne i sin hule hånd. Der spiller et smil om hendes mund, hendes øjne stråler bag de diskrete brilleglas, og hun sidder stolt og rank med den traditionelle saponé-hat balancerende på sin frisure.
I over fem minutter har Ragnimwendé Eldaa Koama, iværksætter fra Burkina Faso, talt direkte til Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og nu er hun nået til den store finale. Hun beder præsidenten om at fremmane et billede:
”Hvis forholdet mellem de afrikanske lande og Frankrig var en gryde, så ville denne gryde være meget beskidt. Beskidt af overfladisk anerkendelse af fortidens handlinger. Beskidt af korruption, beskidt af mangel på gennemsigtighed, beskidt af et nedværdigende sprog. Den er beskidt, hr. præsident!”
Undervejs stiger Eldaa Koamas stemme, og indignationen, der ligger bag hvert af hendes ord, får den næsten til at dirre i luften.
”Hvis du nægter at vaske den – hvis du alligevel vælger at tilberede et måltid i den, så spiser jeg det ikke. Vi spiser det ikke! Afrika spiser det ikke længere!”
Publikum rejser sig op, klapper og hujer ved hendes sidste ord, og et klip viser den camerounske intellektuelle Achille Mbembe klukle over den unge kvindes ord.
De unge i front
Eldaa Koamas svidende skarpe indlæg blev leveret den 8. oktober i Marseille, Frankrig. Her var hun sammen med ti andre unge afrikanere inviteret til at deltage i det 28. Sommet Afrique-France, et topmøde, der sættes fokus på forholdet mellem Frankrig og Afrika.
Mødet er en tilbagevendende begivenhed, men i år var det noget anerledes end normalt – og topmødet havde derfor fået et elegangt “nouveau” – nyt – tilføjet sin titel. Ikke ét eneste afrikansk statsoverhoved var nemlig inviteret. I stedet havde præsident Macron inviteret et udvalg af unge, entreprenante meningsdannere fra civilsamfundet til – helt uden filter – at fortælle præsidenten, hvordan de ser på relationen med den tidligere koloniherre og til at dele deres frustrationer og forventninger til denne relation såvel som til deres landes demokratiske udvikling.
De unge var altså i front ved mødet, der da også forløb langt mere energisk, løssluppent, skarpt og, ja, givende end tidligere udgaver. Omkring 3.000 publikum var med og tog del i forskellige workshops og sessioner fordelt ud over tre dage.
Optakten til mødet har varet hele året, hvor en gruppe med Achille Mbmebe i spidsen har afholdt over 60 debatter og samtaler med unge på hele kontinentet. Det er indholdet af disse debatter, der har været med til at sætte dagsordenen for topmødet i Marseille, hvis primære session blev tv-transmitteret som et gigantisk tv-show.
Macrons plan for Afrika
Topmødet var Macrons første som præsident – seneste udgave fandt sted i 2017 under daværende præsident François Hollande – og bandt på mange måder op til den næsten to timer lange tale, han som forholdsvis nyvalgt præsident holdt for hundredvis af studerende på Université d’Ouagadougou i Burkina Faso den 28. november 2017. En tale, der adskilte sig drastisk fra tidligere præsidenters, og som Philippe Hugon, daværende Afrika-forskningschef hos Fransk institut for internationale og strategiske studier (Iris), ikke tøvede med at kalde ”skelsættende”.
”Han talte i en anden tone, han talte i overværelse af et statsoverhoved (præsidenten i Burkina Faso, Roch Marc Kaboré, red.), han henvendte sig direkte til de studerende og talte åbenhjertigt. (…) Han definerede sig selv som tilhørende en anden generation. Der er ingen fortilfælde. For mig er det en skelsættende tale. Han fokuserede på ungdommens nye muligheder, han talte åbent om alle de udfordringer, der skal løses i forbindelse med at returnere bolden til afrikanerne selv,” sagde Hugon i et interview med den franske avis Le Nouvel Observateur.
I talen snakkede Emmanuel Macron om forholdet mellem Afrika og Frankrig, og sagde direkte, at der ikke længere er nogen fransk Afrika-politik, men i stedet ”et kontinent, som vi må se i øjnene”. Præsidenten fremhævede, at vejen frem skal være dialogbaseret og bestå af ”et nyt projekt mellem vores to kontinenter, en ny relation”.
Afrikas plan for Macron
Topmødet i Marseille viser om noget, at Macron har taget dialog-delen til sig, men der er stadig meget tilbage at ønske i forholdet mellem Afrika og Frankrig.
Allerede i 2017 konstaterede Phillippe Hugon, at et egentligt brud med tidligere tiders systemer nok var et stykke væk. Det var også holdningen blandt de unge afrikanere, Macron havde inviteret til at deltage i topmødet.
Selvom Eldaa Koamas svada, der gik viralt, løb med megen opmærksomhed, havde flere af de andre deltagere også skarpe kommentarer med til det franske statsoverhoved.
Den senegalesiske bloggeraktivist Cheikh Fall bad Macron om – til stor jubel fra publikum – at stoppe med at støtte op om og samarbejde med afrikanske diktatorer. Da Macron efterfølgende bad Fall være mere præcis i forhold til, hvilke diktaturer han anklages for at samarbejde med, gnæggede Cheihk Fall lidt i skægget og forklarede derpå møjsommeligt, at ”det man hos os, kalder diktatur” er præsidenter, der ændrer forfatninger, planlægger valg og snyder med valgresultater for at blive ved magten.
”Det er, hvad vi kalder diktatorer, og jeg tror også, at du kender dem”.
Guineanske Aliou Bah, der er leder af partiet Mouvement démocratique libéral, fortsatte i samme stil. Han snakkede også om tendensen til at ændre forfatninger, så præsidenter kan søge om et ekstra mandat, hvilket hans egen eks-præsident, Alpha Condé, for nyligt forsøgte at gøre, men blev mødt af stor folkelig modstand og siden væltet ved et kup.
Læs også: Kuppet i Guinea – ”få begræder Alpha Condés fald”
Bahs besked til Emmanuel Macron var klar:
“Jeg beder dig ikke om at tage dig af vores diktatorer. Det gør vi selv, og det vil vi fortsætte med at gøre. Jeg kommer fra et land, Republikken Guinea, som netop er sluppet af med en person, der ønskede at dø ved magten.”
I stedet opfordrede han Macron til at undgå at “samarbejde og indgå i dialog med en person, der bruger undergravende metoder og forfatningsmæssigt snyderi for at beholde magten.”
”Gør ikke sådan en person til en partner,” bad ham.
Den maliske aktivist Adam Dicko vendte et par sandheder på hovedet, da hun snakkede om Frankrigs militære intervention i Mali.
”Hr. præsident, du siger hele tiden, at uden den franske intervention ville der ikke være nogen regering i Mali. Men husk på, at uden Afrika ville Frankrig slet ikke eksistere. Vi er forbundet af historien, og du burde stoppe med at snakke om at ville hjælpe afrikanerne. Vi burde i stedet snakke om et partnerskab. Afrika er ikke et kontinent fuld af elendighed og arbejdsløshed, men et ungt kontinent fuld af optimisme og entusiasme,” sagde hun.
”Det er kompliceret”
Overordnet delte de unge oplægsholdere et ønske om, at præsidenten og dermed Frankrig skal anerkende den skade og smerte, koloniseringen og neo-kolonialismen har forvoldt og stadig forvolder på det afrikanske kontinent.
Som Adele Onyango fra det kenyanske civilsamfund sagde:
”Det er ingen hemmelighed, at forholdet mellem Frankrig og Afrika er kompliceret (…) Kolonitiden er selvfølgelig meget vigtig. For Afrika er det en fortid, der er lige så smertefuld, som den er destruktiv. Effekterne af koloniseringen mærkes stadig i dag, og jeg snakker ikke bare økonomisk, men også interpersonelt. Som afrikanere føler vi smerten fra koloniseringen hver evig eneste dag (…) Den luft af benægtelse, Frankrig vælger at forblive i, er ubehagelig – ikke kun for Afrika, men også for Frankrig. Og den hjælper ingen af os, for hvordan kan du stole på kilden til din smerte, når kilden ikke anerkender det?”
Der kom ingen undskyldning fra præsidenten, der til gengæld lovede at skippe termen ”udviklingshjælp” og i stedet snakke om ”solidaritetsinvesteringer”. Han lagde vægt på, at samarbejdet mellem Frankrig og kontinentet fremover skal være netop det: Et samarbejde, et partnerskab, hvor Frankrig skal støtte projekter, ikke diktere dem og ikke lede dem.
Macron blev grillet flere gange, men svarede også for sig. Han bad adskillige gange de unge om ikke at klandre ham for fortidens ugerninger eller slå ham i hartkorn med tidligere præsidenter, og han gik i rette med, at ikke alt, hvad afrikanske regeringer gør, er skidt. At der også er afrikanske regeringer, der er demokratisk valgte, som respekterer spillereglerne, og hvis projekter Frankrig støtter. Og at det vil blive ved med at være sådan – selvom Frankrig, i hvert fald under Macron, i stigende grad vil støtte projekter i civilsamfundet.
Og på spørgsmålet om den beskidte gryde, svarede han:
”Jeg er enig: Det er nødvendigt at vaske den gryde – men vi udskifter ikke gryden, og der vil altid være spor i den (…) Vi er alle børn af en historie, arvinger til denne historie, den vejer meget mere end os. Det er nødvendigt at ændre vores ord, vores syn og få balance ind i relationen, men det er ikke rigtigt at glemme historien og dens sår. Det er nødvendigt at tage den på sig.”
Som led i topmødet annoncerede Macron en ny fond for demokrati i Afrika målrettet forandringsagenter i Afrika og kulturelle projekter. Fonden får tildelt 30 millioner euro over tre år.
