21. maj er Verdensdagen for kulturel mangfoldighed for dialog og udvikling. Dermed sætter UNESCO fokus på klodens kulturelle udtryk.
” Erfaringen viser, at de effektive udviklingsmodeller er dem, der faktisk integrerer lokale kulturelle særpræg, hvilket fører til inddragelse af de berørte samfund.”
Ordene kommer fra UNESCOs generaldirektør Irina Bokova i anledning af dette års verdensdag for kulturel mangfoldighed.
Med dagen peger UNESCO på behovet for at bekæmpe de skævheder, der eksisterer inden for den globale udveksling af kultur – og ikke mindst vigtigheden af at bevare verdens mest sårbare kulturer.
Derfor slår organisationen til lyd for kulturpolitikker og strukturelle foranstaltninger, der har dét som målsætning. Ikke mindst når det kommer til sprogpolitikker, som skal beskytte mindretallenes traditioner og identitet.
I år er der særlig opmærksomhed om tiltag, der anerkender traditionel videns bidrag inden for blandt andet miljøbeskyttelse og naturressourceforvaltning. Og på den måde fremmer synergien mellem moderne videnskab og lokalkendskab, hedder det i en pressemeddelelse fra UNESCO.
Om Verdensdagen
2002 blev udråbt som FNs år for kulturarv. Siden er verdensdagene for kulturel mangfoldighed vokset frem i henhold til en FN-resolutionen, der fastslår, at “tolerance og respekt for kulturel mangfoldighed og universel fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, herunder retten til udvikling, støtter hinanden gensidigt”.
Proklamationen bygger samtidig på en forestilling om sammenhængen mellem kultur og udvikling, som blandt andet er kommet til udtryk i rapporter fra Verdenskommissionen for Kultur og Udvikling, erklæringen fra Stockholm-konferencen handlingsplanen om kulturpolitik for Udvikling (1998), UNESCOs verdenserklæring om kulturel mangfoldighed (2001) og Johannesburg-erklæringen om bæredygtig udvikling (2002).
