Efter en fortid, hvor menneskerettigheder blev kaldt et redskab for det politisk korrumperede Vesten, er Kina i dag i udvikling henimod at blive et retssamfund.
Institut for Menneskerettigheder (IMR) i København arbejder aktivt for at fremskynde denne udvikling. IMR medarbejder Anne-Marie Træholt, der netop er vendt hjem fra Kina, fortæller om sine indtryk og oplevelser fra besøget i det store land.
Af Anne-Marie Træholt og Martin Lassen-Vernal.
På fremtrædende beliggenhed midt på Den Himmelske Freds Plads (Tiananmen pladsen) ligger Mao Zedongs mausoleum. Her hviler formanden, som døde i 1976 – samme år som 2 vigtige FN-konventioner om menneskerettigheder trådte i kraft.
I Maos storhedstid var det ikke politisk korrekt at beskæftige sig med menneskerettigheder og folkeret. Begge var dengang discipliner, der blev betragtet som redskaber for Vestens magtfulde, men ”moralsk og politisk korromperede” borgerskab.
– Akademiske discipliner om folkeret og menneskerettigheder vinder efterhånden ind på mange af de kinesiske universiteter. Og Kina har i dag underskrevet begge FN-konventionerne, forklarer Anne-Marie Træholt.
Hun henviser til Den internationale Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR) og Den internationale Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR). 28 år efter formandens død har Riget i Midten ratificeret den første af de 2 konventioner, og landets fremmeste jurister diskuterer for tiden, hvad der skal til for at ratificere ICCPR.
Workshops i Beijing
3 nordiske menneskeretsinstitutter – herunder IMR – har i de senere år sat en del ind på at styrke menneskerettighederne i Kina.
Indsatsen er centreret omkring workshops og kurser, hvis formål er at opbygge større akademisk og metodemæssig kompetence blandt kinesiske universitetslærere og forskere, som allerede underviser i menneskerettigheder eller som planlægger at starte menneskerettighedskurser. Fra Danmark har IMR-medarbejderne Hatla Thelle og Anne-Marie Træholt deltaget i disse workshops.
– En dag i frokostpausen gik jeg en tur i parken sammen med en svensk kollega, hvor vi faldt i snak med en ung skolelærer. Da skolelæreren hørte, hvad vi beskæftigede os med, var han straks nysgerrig efter at høre vores mening om menneskerettighedssituationen i Kina. Det er altså ikke længere tabu at tale om menneskerettigheder i Kina – ikke engang med udlændinge, siger Anne-Marie Træholt, der også mener, at Kina på trods af store problemer er i udvikling henimod et retssamfund.
For nylig blev en fjerde workshop om menneskerettigheder holdt i Beijing. Den blev til i samarbejde med Institute of Human Rights and Humanitarian Law, et lille institut på China University of Political Science and Law.
Der var 25 deltagere fra forskellige kinesiske universiteter, udvalgt på grundlag af deres engelskkundskaber og deres grundlæggende viden om menneskerettigheder. 4 udenlandske eksperter var videre inviteret til at undervise i emner som rapportering til FN, restriktioner/begrænsninger i menneskerettighederne, globalisering og menneskerettigheder og diskrimination.
Kinesiske og vestlige perspektiver
– På baggrund af forslag fra tidligere deltagere havde vi også inviteret nogle kinesiske eksperter til at holde oplæg om de samme emner, men ud fra et kinesisk perspektiv. Dette viste sig at være en konstruktiv kombination af internationale og kinesiske perspektiver, og diskussionerne synes jeg også både var åbne og livlige, siger Anne-Marie Træholt.
Hun fortæller, at der som et nyt indslag i denne type workshop var inviteret en gæsteforelæser fra Traktat- og Lovafdelingen i det kinesiske Udenrigsministerium:
– Hun skulle tale om Kinas rapporter til FN. Her skal man vide, at Kinas akademikere, som er vant til at diskutere frit i akademiske fora, ofte er meget skeptiske overfor repræsentanter fra det officielle Kina, forklrer Anne-Marie Træholt og fortsætter:
– Derfor blev gæsteforelæseren fra Udenrigsministeriet mødt med mange svære spørgsmål, f.eks. om hvorfor Kinas rapporter ikke bliver offentliggjort af regeringen, og hvordan sikrer man sandhedsværdien af information indhentet fra andre dele af bureaukratiet. Det var en positiv overraskelse at se den unge kvindelige fuldmægtig håndtere disse spørgsmål. Selvfølgelig ikke fordi hun var en dygtig retoriker, der kunne fordreje emnet og sløre sandheden, men fordi hun formåede at parere spørgsmålene med seriøse og ikke mindst virkelighedsnære svar.
Workshoppene, kurserne på universiteterne, det tiltagende åbne forhold til menneskerettigheder blandt både borgere og visse embedsmænd – disse er blot nogle øjebliksbilleder af et Kina i rivende udvikling.
– Selv om der utvivlsomt stadig er alvorlige problemer med menneskerettighederne i dagens Kina, selv om der efter alt at dømme stadig sker krænkelser af det enkelte individs rettigheder, er det alligevel opmuntrende at se, hvordan menneskeretsbegrebet har slået rod i Kina – især blandt den yngre generation, anfører Anne-Marie Træholt.
Så hvad mon den gamle rorgænger på Tiananmen pladsen tænker, når Kina i dag samarbejder med Vesten om “politisk ukorrekte” idealer som menneskerettigheder og folkeret? Det er i hvert fald sikkert, at formanden fra sit mausoleum kun kan se til, mens idealerne i stigende grad finder grobund i sindene hos de hundredvis af besøgende kinesere, der hver dag defilerer forbi hans afsjælede legeme.
Heltene på statuen foran mausolæet peger måske på en ganske anden fremtid, end den afdøde formand havde forestillet sig.
De deltagende nordiske institutter var foruden IMR det svenske Raoul Wallenberg Instituttet for Menneskerettigheder og Humanitær Ret og ”Det norske Senter for Menneskerettigheter”.
For yderligere oplysninger kontakt Anne-Marie Træholt eller Hatla Thelle.
