Index: Pressefriheden fik det værre i 2014

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Væbnede grupper og regeringer, der bruger den nationale sikkerhed som en undskyldning for at begrænse medierne, er skyld i ringere pressefrihed, konkluderer Reporters Without Borders i deres årlige status.

Grupper som Islamisk Stat, Boko Haram, diverse militser i Libyen og væbnede grupper i lande som Colombia og Mexico er dårligt nyt for journalister og mediers arbejdsvilkår.

Forholdene for pressen og friheden til at rapportere om begivenheder rundt om i verden blev værre i 2014, især på grund af de væbnede grupper.

”Magtfulde ikkestatslige grupper, som ikke kan tolerere ugunstig rapportering, udgør en dødelig trussel mod journalister i mange lande,” skriver Reportes Without Borders i sit årlige World Press Freedom Index.

Det er først og fremmest konfliktramte lande som Ukraine, Syrien og i Mellemøsten generelt, at vilkårene for det frie ord er forværret.

Eritrea værre end Nordkorea

Finland, Norge og Danmark ligger i top 3 på listen med i alt 180 lande, hvor Reporters Without Borders har set nærmere på pressefriheden.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af en undersøgelse, der sendes ud til medier, aktivister, menneskeretsforkæmpere og andre over hele verden.

Af de afrikanske lande ligger Namibia bedst placeret på en 17.plads.

Helt i bund af alle 180 lande ligger Eritrea – én placering lavere end Nordkorea.

Se hele listen hos Reporters Without Borders.