For godt to uger siden udførte det indonesiske politi en razzia mod et hotel i millionbyen Jakarta.
Samtlige gæster blev taget med på politistationen efter aktionen. 47 deltagere blev løsladt, mens ni blev sat under arrest. Ifølge politiets talsperson var alle de involverede en del af det samme miljø i Jakarta, og en efterfølgende efterforskning skal vise, om andre mennesker har været med til at organisere festen, skriver nyhedsbureauet AP.
De ni arresterede er sigtet for at overtræde landets strenge pornografilov, men det var muligvis ikke den eneste grund til, at politiet slukkede for musikken.
For festen havde udelukkende homoseksuelle deltagere, og aktionen er kun den seneste i en række razziaer mod LGBT-miljøet i Indonesien, hvor politiet rykker ind til homofester, med mistanke om at der sker brud på pornografiloven.
LGBT-miljø under hårdt pres
Den indonesiske lov forbyder blandt andet produktion, distribution og visning af pornografisk materiale. Her er blandt andet sex mellem mennesker af samme køn defineret som ”afvigende sex”.
Det har fået Human Rights Watch (HRW) til at kritisere de indonesiske myndigheder for, hvad menneskerettighedsorganisationen kalder, brud på retten til privatliv, forsamling og ligeværdig beskyttelse.
”Den seneste razzia er del af et bekymrende mønster, hvor de indonesiske myndigheder går efter LGBT-personer under dække af pornografiloven. Regeringen har ignoreret politiets hetz mod LGBT-miljøet i flere år. Ingen står til ansvar for politiets magtmisbrug, når det udfører razziaer mod private sammenkomster,” siger Kyle Knight, LGBT-rettighedsforsker ved HRW.
Det er foruroligende let at google sig frem til historier om de efterhånden utallige razziaer mod LGBT-miljøet i Indonesien. De har stået på siden 2016 og retter sig især mod fester i hovedstaden Jakarta og den næststørste by Surabaya.
Udlændinge er heller ikke fredet under razziaerne. I 2017 gik politiet efter en saunaklub for homoseksuelle i Jakarta, hvor 58 mænd blev anholdt. Seks af de anholdte var ikke-indonesiske statsborgere.
Udstilles på sociale medier
Selvom det overvejende muslimske Indonesien betragter sig selv som en sekulær nation, har religion og kulturelle normer fortsat stor magt blandt befolkningen. Æreskultur, gamle traditioner og konservative familieværdier spiller ind på den enkeltes personlige omdømme.
Brud på normen kan føre til social udstødelse og ødelægge fremtidsmuligheder, og derfor kan det få store personlige konsekvenser, hvis man som deltager i en bøssefest bliver anholdt af politiet.
I 2017 kunne The New York Times fortælle om Steven Handoko, en indoneser som blev arresteret af politiet under en razzia i en saunaklub for bøsser i det nordlige Jakartas red-light district.
På trods af områdets mange åbenlyse bordeller for heteroseksuelle mænd, var det bøssesaunaen politiet gik efter – igen med hjemmel i pornografiloven.
Handoko var blandt 140 mænd, som blev fotograferet på stedet og efterfølgende ført væk af politiet. Inden for få timer lå mændenes billeder og navne på de sociale medier.
I et land, hvor størstedelen af befolkningen er på Facebook, er det svært at kontrollere, hvad der bliver delt i lokale grupper på platformen. Brugerne holder sig ikke tilbage fra offentlig udskamning og fordømmelse, og det kan forfølge dig for altid.
”Når potentielle arbejdsgivere googler mig, er det her [billederne, red.] det første, de ser,” sagde Handoko, som dengang gik efter at blive journalist.
En medieindustri med hang til sensationalisme og en vulgær pressedækning hjælper heller ikke på sagen. Selv mænd, som anholdes under razziaerne, men ikke sigtes efterfølgende, får deres billede og navn i de indonesiske medier – ofte med detaljerede beskrivelser af stedet, hvor aktionen har fundet sted.
Da politiet rykkede ind tilbage i 2017, blev Handoko fanget på klubbens scene, efter at en stripper havde inviteret ham op under showet. Netop fordi han stod på scenen med en stripper, konkluderede retten, at han havde medvirket i striptease, som ikke er tilladt.
Han blev idømt en fængselsstraf på to år og tre måneder for brud på pornografiloven.
LGBT-aktivister på gaderne i Jakarta i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag, den 8. marts, 2017.
Foto: Solo Imaji / Barcroft Media via Getty Images
Kritisk syn på LGBT-personer
Selvom accepten af LGBT-personer i Indonesien ligger i den lave ende af skalaen, går det faktisk fremad – om end med små skridt. En rapport fra amerikanske Pew Research Center med 38.426 respondenter fra 34 lande viste, at ni procent af indoneserne i 2019 gerne så, at homoseksualitet blev accepteret af samfundet. Tallet var kun tre procent i 2013.
I et interview med BBC tilbage i 2016 har den siddende præsident Joko Widodo, kendt som Jokowi, også udtrykt opbakning til LGBT-personer. Men den holdning deler andre embedsfolk og politikere tilsyneladende ikke.
I en rapport udgivet af HRW i 2016 kan man læse de daværende politikeres argumenter for, hvorfor LGBT-miljøet ikke burde beskyttes i Indonesien. Blandt andet mente den daværende forsvarsminister, at LGBT-aktivisme var en proxy krig ledet af udenlandske kræfter.
”Det er farligt, fordi vi ikke kan se fjenden. Ud af det blå er alle hjernevaskede – nu kræver LGBT-samfundet mere frihed, hvilket er en trussel. Hvis en bombe smides over Jakarta under en atomkrig, vil andre byer ikke kunne mærke det. Men i en proxy krig kan alt, vi kender, forsvinde omgående. Det er farligt,” har den tidligere minister sagt ifølge rapporten.
En borgmester citeres også for at have påstået, at yngre mødres kærlighed til kopnudler kan betyde, at de ikke får lært deres børn, hvordan man ikke er homoseksuel.
Spørger man HRW, burde de seneste politiaktioner undersøges for brud på menneskerettighederne. Kombinationen af straffrihed for ordensmagtens magtmisbrug og udnyttelse af den diskriminerende pornografilov kalder Kyle Knight fra HRW ”en farlig cocktail”.
”Hvis regeringen fortsætter med at ignorere razziaerne, der udelukkende er baseret på formodningen om brud på pornografiloven, svigter den kampen mod chikane og intimidering af LGBT-personer,” siger han.
Det er lovligt at være homoseksuel i Indonesien undtagen i provinsen Aceh, der som den eneste provins i Indonesien har indført Sharialov. Til gengæld kan homoseksuelle par ikke gifte sig, og flere lokale psykologer har stemplet homoseksualitet som en psykisk sygdom.
