Af Ulla Skovsbøl
Den grønne revolution med kunstgødning og pesticider er passé. Det er komplekse, klimavenlige dyrkningssystemer baseret på agro-økologiske metoder, som skal skaffe mad til verdens milliarder.
I 1960´erne rullede en grøn revolution med FAOs velsignelse gennem Latinamerika, Asien og Afrika. Højtforædlede mirakelafgrøder, intensiv monokultur, pesticider og kunstgødning var FN-organisationens bedste bud på fremtidens fødevareproduktion.
I dag lyder der helt andre toner fra FN, dog ikke primært fra verdens fødevareorganisation, men fra FNs handelsorganisation UNCTAD.
”Moderne landbrug, som vi forstår det nu, er ikke den form for landbrug, vi skal have i fremtiden. Vi skal gå en anden vej. Landbruget skal nødvendigvis bevæge sig fra specialisering mod større diversitet og klimavenlighed, og produktionen skal være mere lokalt forankret.”
Sådan siger Ulrich Hoffmann, som er chefredaktør for UNCTADs årlige statusrapport om global handel og miljø. Den seneste udgave udkom i efteråret 2013 med titlen ”Vågn op før det er for sent”.
Hoffmann talte den 2. september på en international konference i København arrangeret af Agroøkologisk netværk under Økologisk Landsforening. Konferencens titel var ”Kun agro-økologisk landbrug kan brødføde verden bæredygtigt,” og det udsagn tilslutter Ulrich Hoffmann sig fuldt ud.
Nødvendig nytænkning
”Vi har slet og ret brug for et paradigmeskifte i den måde, vi tænker landbrug på. Vi har overskredet grænserne for global bæredygtighed på en lang række områder på grund af en problematisk udvikling i landbruget. Hvis vi ikke tager det meget alvorligt, ender vi et katastrofescenarie, som vi for alt i verden skal undgå,” siger han.
Allerede i dag producerer vi mad nok til at brødføde 12 milliarder mennesker, selv om vi kun er 7 milliarder på kloden. Sult skyldes primært fattigdom – ikke mangel på mad, påpeger Ulrich Hoffmann, og 80 pct. af dem, der sulter, er fattige småbønder i ulandene, som selv producerer fødevarer.
De har brug for bæredygtige metoder til at øge produktionen uden store investeringer og uden input af dyre hjælpemidler som kunstgødning og pesticider.
Ny grøn revolution umulig
Pablo Tittonell, der er professor ved det hollandske landbrugsuniversitet i Wageningen, er fuldkommen enig.
Han har forsket i argoøkologiske metoder mange steder i verden, og understreger, at der er brug for et opgør med forestillingen om, at en ny grøn revolution drevet af kunstgødning, pesticider og GMO kan redde verden.
”Under den grønne revolution fordoblede man udbytterne, men man gangede også kvælstofforbruget med syv og fosforforbruget med tre, og man fordoblede vandforbruget. Derfor kan vi ikke gentage den. Man behøver hverken være hippie eller økoflipper for at forstå, at en ny grøn revolution ikke er mulig. Vi har simpelthen ikke ressourcer til den”, siger han.
”I Holland har vi desuden en ide om, at det industrialiserede hollandske landbrug skal brødføde verden. Måske har I en tilsvarende forestilling i Danmark, men det er også en total misforståelse”, siger Pablo Tittonell.
Og hans tal og statistikker dokumenterer med al ønskelig tydelighed hvorfor: Den industrialiserede verden med de højeste udbytter og det største input af hjælpestoffer tegner sig for 12,5 pct. af verdens fødevareproduktion.
Halvdelen af alle landbrugsafgrøder bliver derimod produceret i lande med udbytter på under 3 tons per hektar. Netop i fattige lande med lave udbytter er det let at øge udbyttet, og agroøkologiske metoder er en økonomisk overkommelig og bæredygtig vej til det, understreger Pablo Tittonell.
Mad er sikkerhedspolitik
Hvis ikke de fattige bønder i ulandene – hvoraf 70 pct. er kvinder – får mulighed for at øge deres produktion på den måde, vil afvandringen fra landdistrikterne blive endnu voldsommere, end den allerede er, og sult og fattigdom vil skabe store konflikter, frygter Ulrich Hoffman fra UNCTAD.
”Fødevaresikkerhed og adgangen til jord og vand vil blive kilde til konflikter både nationalt og internationalt. Dermed bliver fødevareproduktion et internationalt sikkerhedsspørgsmål i fremtiden. Det vil give landbruget en central politisk betydning, som ligger langt ud over det, erhvervets økonomiske betydning berettiger til,” siger han.
Landbruget tegner sig for ca. 4 pct. af BNP i den rige verden, og derfor nyder erhvervet ikke den politiske bevågenhed, det burde. Men i det øjeblik landbrug og sikkerhedspolitik bliver kædet sammen, vil landbrugsspørgsmålene hurtigt rykke op på den politiske agenda, vurderer Ulrich Hoffmann fra FNs handelsorganisation UNCTAD.
”Men desværre frygter jeg, vi bliver nødt til at opleve alvorlige kriser og katastrofer, før det sker.”
Ulla Skovsbøl er freelancejournalist.
Artiklen har været bragt i magasinet Økologi & Erhverv og på netavisen Organic Today, hvor man også kan læse meget mere om emnet og relaterede emner.
