EU skal være verdens klimadarling.
Det mener Jean-Claude Juncker, som onsdag præsenterede sin årlige statustale, "State of the Union 2017" i Europa-Parlamentet.
"Som modvægt til faldet af ambitioner i USA, vil Europa sikre, at vi gør vores planet stor igen", lød det i talen.
Han henviser til USA's udtræden af den globale klimaaftale, Paris-Aftalen, og den nuværende præsident Donald Trumps valgslogan, "Make America Great Again".
Målsætningen blev nævnt i en opsummering af fem prioriteter i den kommende tid.
"Jeg ønsker, at Europa er leder, når det kommer til at bekæmpe klimaforandringer", sagde kommissionsformanden, som fortsatte:
"Sidste år satte vi reglerne med ratifikation af Paris-Aftalen i denne bygning".
EU's endegyldige tiltrædelse til Paris-aftalen blev udslagsgivende, da den globale pagt først kunne træde i kraft, når 55 lande, som samlet står for mindst 55% af de klimaskadelige udledninger, har ratificeret den.
Det skete lige nøjagtigt d. 5. oktober 2016, da EU tiltrådte aftalen.
Juncker lovede i talen, at EU-Kommissionen snart vil præsentere et forslag om at minimere klimaskadelige udledninger fra transportsektoren.
Læs hele talen i nedenstående link