EU skal ikke underskrive en hvilken som helst klimaaftale. Det må være et krav, at aftalen er globalt juridisk bindende.
Således lød det fra Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker på den vigtige årlige State of the European Union-tale onsdag.
Talen er en årlig gennemgang af EU’s tilstand inspireret af den amerikanske præsidents årlige traditionsrige tale til Kongressen.
Traditionen blev indført med Lissabontraktaten, og den første blev afholdt i 2009. Dette var Jean-Claude Junckers første afholdelse af talen, siden han startede som formand for Europa-Kommissionen sidste år.
Der er ingen tvivl om, at talen var den vigtigste nogensinde for en EU-formand. Hele året har været karakteriseret af store kriser i Unionen. Grækenlands gæld, urolighederne i Ukraine og ikke mindst den store flygtningestrøm, som kontinentet oplever lige nu, har rystet unionen i sin grundvold.
Den meget aktuelle situation om de mange flygtninge, der søger mod Europa, fyldte da også langt det meste af talen, der varede over 70 minutter.
I en stor del af talen kritiserede Juncker i stærke vendinger modstridige EU-landes manglende indsats for at sørge for en regional fordeling af de mange flygtninge.
”I morgen har vi klimaflygtninge i Europa”
Men han kom ligeledes ind på klimaudfordringen i året, hvor alle forventer en international aftale i Paris ved slutningen af året.
”Vi må være meget ambitiøse på vor vej mod Paris”, sagde EU-formanden.
”Med aftalen behandler vi den grundlæggende årsag til den næste migrationsbølge. I morgen har vi klimaflygtninge i Europa”, supplerede han.
Klimaudfordringen blev nævnt til sidst i Junckers tale, da han for længst havde overskredet den tid, som man forventede talen ville vare.
Klimaaftale skal være juridisk bindende
Han nåede dog at understrege, at EU skal være ambitiøs i klimaforhandlingerne. Unionen skal holde fast på nogle grundlæggende prioriteter.
”EU skal ikke bare underskrive en hvilken som helst aftale. Det skal være en globalt bindende aftale, og vi må kæmpe for det”, lød det.
Flere lande er modvillige over for en juridisk bindende aftale. Det gælder bl.a. USA, der kan få problemer med at få en bindende aftale gennem det politiske system.
Meget mere nåede EU-formanden ikke at tale om klimaet, da talen grundet den problematiske tilstand i Unionen havde varet over en time.
Der blev dog også plads til en opfordring til EU-lande om en mere ambitiøs udviklingsbistand.
”Med flygtningekrisen er det nødvendigt at øge udviklingsbistanden. Det er abnormt, at medlemslande reducerer udviklingsbistanden”.
Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa (Europa-Nævnet) blev nedsat af Folketinget som følge af afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Nævnets formål er at ruste danskerne til at tage stilling til europapolitiske spørgsmål gennem upartisk at støtte oplysnings- og debatskabende initiativer i den danske offentlighed.
