Kan det økonomiske diplomati skabe dansk eksport i Afrika?

Forfatter billede

Af Lotte Niemann Jørgensen, U-landsnyt.dk

Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at eksportere til afrikanske markeder. Ordene er ikke nye for dansk erhvervsliv. Dog halter vi langt efter resten af EU. Regeringen sætter ind med økonomisk diplomati, men vil det bane vejen til mere dansk eksport i Afrika?

De afrikanske markeder byder på store og forskelligartede eksportmuligheder. Det nyder flere danske virksomheder allerede godt af, men ikke nok.

Vareeksporten til Afrika udgjorde kun 1,5 procent af den samlede danske eksport i 2013.

Det efterlader otte mia. kroner årligt, svarende til omkring 7.000 danske arbejdspladser, som kan indtjenes, hvis Danmark formår at hæve sig op på EU15-gennemsnittet. Det vurderer Dansk Industri.

Den Internationale Valutafond, IMF, forudser at Afrika over de kommende fem år bliver den verdensdel med størst vækst. De forventer en samlet vækst på over fem procent frem til 2018.

Den gennemsnitlige forbruger i Afrika vil løbende få større købekraft og dermed blive mere interessant for danske virksomheder i de kommende år.

I 2020 vil 128 mio. afrikanske husholdninger have en indkomst på 5.000 dollars om året. Det er en væsentlig faktor for forbruget, idet at husholdninger over denne grænse, begynder at bruge cirka halvdelen af indkomsten på andet end mad, skriver McKinsey Global Institute.

Manglende indsigt i markederne

Over de seneste fem år er den danske eksport til det afrikanske kontinent steget med 30 procent, hvilket dog stadig ligger under gennemsnittet for EU15, konkluderer Dansk Industri.

Dansk eksport koncentrerer sig særligt i Sydafrika og i de nordlige afrikanske lande. Det skyldes især at virksomhederne ikke differencierer landene og fokuserer på risici frem for muligheder.

Virksomhederne mangler indsigt i hvordan de afrikanske markeder er meget forskellige på alt fra befolkningernes indkomst, det politiske klima og bureaukratiet omkring at starte en virksomhed op.

Stigende efterspørgsel fra de afrikanske lande selv samt fra vækstlande som Kina og Indien er med til at sikre øgede fremtidige indtægter fra råolie og mineraler. Det samme gælder efterspørgslen på fødevarer, der stiger på globalt plan. Her kan den helt store gevinst hentes ved at effektivisere landbrugene.

Med udsigt til stigende efterspørgsel fra de afrikanske forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder så vel som andre vækstlande, er der skabt grobund for gode forretningsmuligheder for danske virksomheder.

Den diplomatiske tilgang

Meldingen om at Danidas erhvervsstøtteordninger afskaffes, kan så tvivl om hvorvidt de danske virksomheder bliver mindre villige til at investere i nye, ukendte markeder, når livlinen Danida ikke længere yder støtte på samme måde som tidligere.

Regeringens tilgang fokuserer nu på økonomisk diplomati og eksportfremme. Det nyfødte Udenrigsøkonomisk Forum (UØF) og udsendelsen af vækstrådgivere er tydelige eksempler herpå.

UØF har netop til formål at rådgive regeringen om handel, økonomi, eksport og investeringer for at styrke Danmarks position på de globale markeder. Det skal skabe danske arbejdspladser at koble hele udenrigstjenesten tættere til erhvervslivet.

Formand for UØF, Peder Tuborgh, der til daglig er administrerende direktør for Arla Foods, udtalte i en pressemeddelelse ved åbningen af UØF:

“Erhvervslivet og diplomatiet har fundet en gensidig forståelse af, at vi har brug for hinanden. Den afhængighed er helt åbenlys i dag, og det er afgørende for danske virksomheder, at det officielle Danmark kan være med til at åbne nogle døre”.

Etableringen af en række vækstrådgivere skal skabe samarbejde mellem danske og udenlandske myndigheder og samtidig hjælpe danske virksomheder ind på nye markeder ved at have specifik kendskab til bestemte sektorer i bestemte lande.

Intentionen er dermed klar: Den danske eksport til nye markeder skal tage til og det skal skabe vækst i Danmark. Nu sidder erhvervslivet selv med ved bordet og rådgiver Danida. Dermed skal tungen holdes lige i munden, når erhvervslivets interesser, fattigdomsbekæmpelse og myndighedssamarbejde skal gå hånd i hånd i det økonomiske diplomati.