Da de interne stridigheder i hjælpeorganisationen Mission Øst eksploderede på generalforsamlingen søndag den 21. juni, fik offentligheden for første gang for alvor indblik i disse uenigheder. De var gået så meget i hårknude, at bestyrelsen fire dage forinden havde fyret Kim Hartzner, organisationens daværende generalsekretær, medstifter og ansigt udadtil.
Det blev udslaget for, at fire ud af de fem medlemmer af bestyrelsen indkasserede et mistillidsvotum, der blev stemt igennem med et overvældende flertal, som Globalnyt tidligere har beskrevet.
Onsdag den 8. juli tog sagaen endnu en skarp drejning, da Kim Hartzner valget at trække sig som generalsekretær. Programchef Peter Drummond-Smith, med base i Bruxelles, er udpeget som midlertidig generalsekretær.
Stridighederne opstod dog længe inden generalforsamlingen og fyringen af Kim Hartzner.
En årelang diskussion om organisationens regnskabspraksis er en af grundstenene i konflikten mellem den tidligere bestyrelse og tidligere generalsekretær Kim Hartzner og en kreds omkring ham. Men endnu vigtigere er måske de særlige økonomiske konstruktioner mellem Mission Øst og dens tyske søsterorganisationen, Mission East Deutschland.
Globalnyt har – før Kim Hartzner trak sig – talt med parterne, repræsenteret på den ene side af Carsten Wredstrøm, der var formand for bestyrelsen fra 2010 til 21. juni 2020, hvor han og tre andre bestyrelsesmedlemmer blev væltet. De tre øvrige tidligere bestyrelsesmedlemmer er David Hermansen, Helge Sørensen og Ib Alstrup. Globalnyt har også talt med Helge Sørensen, som foretrækker at lade Carsten Wredstrøm føre ordet, men forsikrer, at han er 100 procent enig med Wredstrøm.
Den anden part var Kim Hartzner. Han vil gerne svare på spørgsmål, men ikke direkte og har derfor valgt, at Hans-Jørgen Knudsen, direktør for organisationens kontor i Danmark, skal tale for ham. Selv da Globalnyt sendte en række spørgsmål via sms kom svarene fra Hans-Jørgen Knudsen, der havde fået dem tilsendt pr mail fra Hartzner.
Omstridt regnsskabspraksis
Egenkapitalen er et centralt punkt i konflikten. I regnskabet for 2017 var den på godt tre millioner, men på trods af en stigende indtjening er den nu nede på blot lidt mere end én million kroner. Og det kun på grund af en større donation – i omegnen af 500.000 kroner fra en ukendt privatperson – der blev indbetalt, kort tid før regnskabet blev lavet færdigt.
Et andet stridspunkt er Mission Østs regnskabspraksis, som blandt andet medregner lovede donationer i årsregnskabet, selvom midlerne rent faktisk først går ind på kontoen i det efterfølgende regnskabsår. I Kristeligt Dagblad, der har dækket sagen tæt, kalder et unavngivet medlem af den tidligere bestyrelse fremgangsmåden for ”en måde at sminke regnskabet på.”
Allerede i 2006 konkluderede revisionsselskaber Deloitte, at den praksis er i strid med lovgivningen. Det har dog endnu ikke fået organisationen til at ændre den på trods af skiftende bestyrelsers ønske – herunder den væltede bestyrelse.
Men Hans-Jørgen Knudsen, som taler på vegne af Kim Hartzner, ser ikke noget problem i det:
”Vi har fulgt en regnskabspraksis, hvor vi har ført overheads fra kontrakter tilbage til året før. Det har været kendt i revisionsprotokolatet og af vores offentlige donorer. Det [at følge den praksis, red.] har vi været nødsaget til at gøre, for at sikre at vi havde en positiv egenkapital. Og det er korrekt, at fra 2018 til 2019 blev egenkapitalen reduceret fra cirka tre millioner kroner til cirka en million.”
”Det er klart, at en soliditet på en million kroner og en omsætning i omegnen af 70 millioner kroner skal adresseres. Det er vi også blevet bedt om at adressere – ikke kun af vores revisor, men også af vores donorer – og det har vi selvfølgelig valgt at gøre. Der er to måder, vi kan gøre det på: Enten kan vi skrue ned for aktiviteterne, eller også kan vi rejse nogle flere penge. Vi har valgt den sidste, offensive strategi og gjort ekstra meget ud af både vores private fundraising og vores offentlige fundraising.”
”Der er mange ting, som peger på, at 2020 bliver et økonomisk fantastisk år for Mission Øst, og at vi alt andet lige vil være i stand til at levere et meget flot 2020-regnskab og dermed også imødegå det ønske, der har været fra offentlige donorer om at løfte vores egenkapital, så vi har mere soliditet.”
Optimismen er ikke helt så stor hos den tidligere bestyrelsesformand:
”Hvorvidt 2020 bliver det bedste år nogensinde, er alt for tidligt at udtale sig om. Der kan ske meget, negativt såvel som positivt, i resten af 2020. Det ved enhver, der har været i branchen i et stykke tid. Normalt opnås 50 procent af de private indtægter i november og december, og de indtægter, der kommer i disse to sidste måneder, er normalt ikke relateret til de indtægter, der kommer tidligere på året. Så at drage en konklusion for, hvad de private indtægter vil være i 2020, er rent gætteri på nuværende tidspunkt,” skriver han i en mail til Globalnyt.
”Men Kim er altid meget, meget optimistisk, og han har altid troet på de mest optimistiske budgetter,” lyder det fra Carsten Wredstrøm.
Mission Østs nyvalgte bestyrelse har besluttet at iværksætte en uvildig undersøgelse, hvis konklusioner den lover at handle på. Det er endnu ikke besluttet, hvem der skal foretage undersøgelsen.
Den tyske guldkalv
Den lave egenkapital fører videre til det helt centrale, tredje stridspunkt, som i løbet af de første måneder i 2020 kulminerede i et krav fra bestyrelsen i Mission East Deutschland om, at Carsten Wredstrøm skulle trække sig som formand for den danske bestyrelse. Hvis ikke han gjorde det, ville den tyske organisation afbryde samarbejdet.
Denne sag skulle vise sig at blive afgørende for, at samarbejdet mellem den danske bestyrelse og organisationens ledelse, med Kim Hartzner i spidsen, endeligt kollapsede.
Hvis den tyske organisation gjorde alvor af sin trussel, ville det få fatale konsekvenser for hele Mission Øst, skrev organisationen i en pressemeddelelse 20. juni – dagen før generalforsamlingen. Det hænger sammen med de store kontrakter, som den tyske del af organisationen har skaffet fra den tyske stat.
Over de seneste ti år beløber kontrakterne sig til omkring 120 millioner kroner, oplyser Hans-Jørgen Knudsen.
Den tyske utilfredshed med Carsten Wredstrøm og tre af de fire øvrige medlemmer af den danske bestyrelse bundede i, at bestyrelsen ønskede at afskaffe en ordning, som betyder, at den danske organisation skal garantere, at Mission East Deutschland altid har en egenkapital på 20.000 euro, hvilket svarer til omkring 150.000 kroner.
Underskudsgarantien er en del af en særlig økonomisk konstruktion mellem de to organisationer: Den tyske organisation sender sine indtægter til Mission Øst Danmark, som så til gengæld betaler alle udgifter for den tyske organisation, der holder til i Berlin.
Indtægterne i Tyskland består af midler fra den tyske stat – for eksempel fra det tyske udviklingsministerium, BMZ – og enkelte private donorer.
Ifølge Mission Øst ønskede Carsten Wredstrøm og de tre andre vragede bestyrelsesmedlemmer at stoppe samarbejdet med den tyske organisation. Men det afviser Carsten Wredstøm pure.
Ifølge ham var hans og den øvrige bestyrelses mål blot at gøre op med den automatiske underskudsgaranti, som har eksisteret, siden Mission East Deutschland blev stiftet i 2013, og som potentielt kan koste organisationen meget dyrt, mener han.
Analysen skiller dem
Men uenigheden på dette punkt er i virkeligheden nok mest et spørgsmål om, at parterne fortolker tingene på hver sin måde.
For hvor de langt hen ad vejen i bund og grund er enige om, hvad der er op og ned i denne del af sagen, så er deres analyser langt fra hinanden.
Carsten Wredstrøm og de tre andre tidligere bestyrelsesmedlemmer mener, at underskudsgarantien er en risiko for Mission Øst. Kim Hartzner og den tyske bestyrelse mener, at garantien er en utrolig omkostningslet vej til store statslige nødhjælpskontrakter og peger på de 120 millioner, der er kommet ind over de seneste ti år.
Ifølge analysen fra Mission Østs kontor i Hellerup – og dermed Kim Hartzner – ville afskaffelsen af underskudsgarantien trække tæppet væk under den tyske organisation, og det ville reelt betyde, at samarbejdet blev afbrudt, hvilket muligvis ville trække Mission Øst med i faldet.
Analysen fra Carsten Wredstrøm og de tre andre vragede bestyrelsesmedlemmer er, at underskudsgarantien i sig selv er en yderst alvorlig økonomisk trussel mod Mission Øst:
”Vi havde meldinger om, at der var optræk til et større underskud i Tyskland, men vi havde ingen anelse om, hvor stort det ville være. Det kunne jo være mere end en million kroner, som var hele vores egenkapital.”
Om bestyrelsens forsøg på at slippe af med underskudsgarantien siger han:
”Når man som bestyrelse opererer i så stor uvished, samtidig med at organisationen har en meget, meget lille egenkapital, så er det jo en naturlig og ansvarlig måde at agere på. Det kan jo løbe op i meget store beløb. Penge som Mission Øst muligvis slet ikke har, og det vil kunne betyde, at begge organisationer må lukke, for jeg tror ikke, at nogen donorer ville acceptere, at vi kørte med en negativ egenkapital.”
”I stedet for underskudsgarantien tilbød den tidligere bestyrelse, ifølge Carsten Wredstrøm, Mission East Deutschland en ordning, så den tyske organisation kunne disponere over sine egne indtægter, men også være ansvarlig for sit eget budget. På den måde kunne risikoen for Mission Øst – i den tidligere bestyrelses optik – minimeres, og Mission East Deutschland kunne blive en reelt selvstændig organisation.
At Mission East Deutschland skal være en reelt selvstændig organisation, er et ubetinget krav fra de tyske myndigheder, som skal opfyldes, for at opnå store tyske offentlige midler, fremfører Carsten Wredstrøm. Bestræbelserne på at autonomisere Mission East Deutschland blev dog aktivt modarbejdet af Kim Hartzner og den tyske bestyrelse, mener han.
Globalnyt følger sagen over sommeren og tager den op igen i august op til en ekstraordinær generalforsamling, som Mission Østs nyvalgte bestyrelse har annonceret.
