Få timer senere døde 114 kameler, 70 geder og 6 køer, mens andre stadig kæmpede for deres liv.
Det fremgår af et oplsag på hjemmesiden for World Animal Protection mandag.
Blandt de døde dyr var diegivende hunkameler, der efterlod sig deres nu moderløse kalve. De 70 kamelkalve var mellem en uge og to måneder gamle, og de var nu i fare for at dø, med mindre de hurtigt fik mælk.
Det ville betyde et stort, ekstra tab for de 106 familier, der ejer kalvene, da dyrene er deres eneste indtægtskilde.
Vi satte ind med hurtig hjælp til de tørstende kamelkalve, og vi fortsætter med at give dem modermælkserstatning de næste to-tre måneder. På den måde sikrer vi, at de får den nødvendige næring til at vokse og udvikle sig, som de skal.
Forgiftet brønd
Den forurenede brønd, som dyrene drak af, var ikke landsbyens sædvanlige kilde til vand. Tvært imod havde den ikke været brugt i lang tid. Men landsbyboerne tog den i brug igen, efter at deres normale vandforsyning brød sammen i december 2018.
Et team bestående af embedsdyrlæger, sikkerhedspersonale og ansatte ved Vandministeriet i Marsabit undersøgte vandet i brønden den 9. januar.
Prøverne viste, at vandet indeholdt høje niveauer af blandt andet nitrat og andre opløste salte, metaller og organisk materiale. Nogle af prøverne indeholdt desuden bakterier fra afføring.
Vi gav også mælk til sårbare gedekid, der havde mistet deres mødre i ulykken.
Hjælp til dyrene er hjælp til nomaderne
Omkring 80 % af befolkningen i Marsabit-distriktet er nomade-bønder, der udelukkende lever af deres køer, kameler, får, geder, æsler og høns.
Dyrene er afhængige af store mængder regn og gode græsningsarealer, og ejerne flytter dem derfor typisk til nye områder i årets tørre måneder. Når regntiden starter, vender de tilbage til deres landsby.
Det er helt afgørende at redde dyrenes liv – ikke bare for dyrenes egen skyld, men også for deres ejeres. Uden dyrene kan de ikke forsørge sig, og deres familier vil sulte.
App kan forebygge
Vi ønsker fremadrettet at samarbejde med guvernøren for Marsabit og distriktsdirektøren for veterinærmyndighederne om at sikre dyrene. Det vil vi gøre ved at udvikle et risikokort over vandforsyningkilderne i Marsabit-disktriktet, det vil sige brønde, floder, borehuller osv.
Kortet skal både fortælle, hvor kilderne er placeret, og give information om vandkvaliteten. Sæsonbetonet nedgang af vandstanden kan betyde farlige niveauer af salte, og derfor skal kortet beskrive saltindholdet i hver enkelt kilde.
Et sådant risikokort vil hjælpe med at sikre, at kreaturerne har adgang til nok og sikkert vand gennem hele året.
Kortet kan laves til en app, som sender sms-advarsler til brugerne. Nomade-bønder vil så ikke længere risikere at drive deres dyr af sted i en-to dage gennem bagende varme – blot for at opdage, at vandet ikke er sikkert at drikke, eller at vandforsyningen er brudt sammen.
