Med beslutningen kulminerer en lang kurdisk kamp for selvstændighed. Den er en tydelig manifestation af, at størstedelen af den kurdiske befolkning er fast besluttede på, at de vil gøre en ende på Irak som vi kender det.
Mange internationale kommentatorer har kritiseret valget for at være præget af opportunisme og nationalistisk symbolpolitik, der skal sikre den ledende Barzani-klans politiske overlevelse.
Alt tyder dog på, at der er mere i det end det, og at der er bred opbakning til kurdisk uafhængighed over hele det kurdiske politiske spektrum.
Selv store dele af Gorran og Komal, de kurdiske partier, der har været mest kritiske overfor afstemningen, har besluttet at støtte et ja.
Og selvom afstemningen har symbolsk værdi, har den dog også reel politisk og strategisk betydning for kurderne, der håber, at et mere klart ønske om en stat kan bruges som platform til forhandling for yderligere selvstændighed.
Det er en stor beslutning, der vil få vidtgående konsekvenser. Enkelte kommentatorer er allerede begyndt at drage paralleller til staten Israels oprettelse. Dette er muligvis en overdrivelse, men sikkert er det at der med uafhængighedsafstemningen er åbnet for et nyt kapitel i Irak og Mellemøstens historie.
