”Ni wakati wa mchezo,” (tid til leg) lyder det pludseligt fra Christina Remi Matata på syngende swahili, og det okkerrøde lokale tømmes endnu hurtigere, end det blev fyldt.
Christina Remi Matata er børnehaveklasselærer, og hun griner mens børnene løber ud på sportspladsen udenfor. De hvirvler hvidt støv op, men jorden har akkurat samme rødlige farve som klasselokalets mure.
”De er i en alder, hvor de meget hellere vil lege end at sidde stille og høre på mig. Derfor har det været fantastisk for mig at finde ud af, hvordan børn lærer igennem leg,” fortæller Christiana Remi Matata, mens hun går over til sportspladsen, hvor børnene allerede spæner rundt med de biler, de har lavet sammen med en gruppe elever fra femte klasse.
På skift vælger børnene en leg med bilerne – ret beset er det plastiklåg spændt på træpinde, men på sportspladsen dominerer især Toyota og Mercedes. Legene heder ”tæl overhalinger”, ”kør rundt om drengene” og ”synkronræs”. Christina Remi Matata er stolt over, at børnene selv opfinder lege, men bevarer kontrollen med med ordene anza (start) og wacha (stop).
Kort efter overlader hun dog styringen til en seksårig dreng, som hurtigt beordrer en leg, der i en dansk skolegård ville hedde kongens efterfølger.
Genbrugsmaterialer
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
