Lykketoft: Suu Kyi ligner Mandela

Forfatter billede

“Aung San Suu Kyi minder om Mandela dengang. Hun har enorm personlig status og et overvældende flertal bag sig”. Sådan beskrev tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) lørdag den burmesiske oppositionsleder og Nobelprisvinder.

Det skete, da han talte på Folkekirkens Nødhjælps landsmøde på Nyborg Strand, skriver Nødhjælpen på sit netsted.

Lykketoft fortalte, hvordan han oplevede en kæmpe forandring, fra han besøgte Burma i 2010, til han var tilbage ved årsskiftet 2011-12.

“Der er ingen sammenligning. Befolkningens vilje og tro på, at det kan lade sig gøre at få indflydelse, er helt forandret. Det er en fantastisk mulighed og forpligtelse,” sagde han, og fortsatte med at sammenligne landet med den overgang, Sydafrika var igennem for 20 år siden.

“Aung San Suu Kyi minder om Mande-la dengang. Hun har en enorm personlig status og et overvældende flertal bag sig”.

“Lad os så håbe, at Thein Sein (Burmas præsident, red.) vælger en position som Frederik de Klerk gjorde dengang,” anførte han med henvisning til Sydafrikas dav. præsident, der indgik i forhandlinger med Nelson Mandela, som endte med afskaffelsen af apartheid, frie og retfærdige demokratiske valg og indførelse af flertalsstyre i 1994.

Hvorefter Mandela blev præsident, akkurat som Suu Kyi kunne forventes at blive efter et frit valg i sit hjemland. Hvilket i givet fald vil stå i grel modsætning til forrige gang, da hun og hendes parti triumferede ved et valg (i 1990), hvor militæret svarede igen ved ganske enkelt at annullere det og sætte hende i husarrest.

Demokratiets tilstand

Mogens Lykketoft – nu formand for Folketinget – var i det hele taget verden rundt, da han var forbi landsmødet i Nyborg i den store humanitære organisation for at tale om demokratiets tilstand anno 2012.

Fra Kina over de arabiske lande til Burma og Sudan mener han, at demokratiet er inde i en positiv udvikling.

Burma var et af de eksempler, som Lykketoft især fremhævede for at være inde i en god udvikling. Efter i årtier at have været underlagt militærjuntaen, løsnes grebet nu, og Aung San Suu Kyi blev ved et suppleringsvalg i april valgt ind i parlamentet og hendes parti tog praktisk taget alle 44 pladser, der var i spil.

Men derfor er der selvsagt mange steder at tage fat, og da det er ikke uproblematisk at gå fra diktatur til demokrati, må den vestlige verden nogle gange hjælpe i overgangen – ofte også mere langsigtet.

“Det er afgørende, at det internationale samfund ikke kun går ind og løser blodige konflikter, men også støtter civilbefolkningen i den langsigtede udvikling og sikrer demokrati og en bæredygtig fremtid i verdens fattigste lande,” sagde han især med henblik på det kun ni måneder gamle land Sydsudan, som i øjeblikket står overfor rigtig mange udfordringer.

Ingen voldelig løsning

Fra salen blev der flere gange spurgt til Lykketofts holdning til situationen i Palæstina, hvor demokrati og retfærdighed er udsatte størrelser. Her var han knap så optimistisk, men lagde vægt på, at der ikke findes en voldelig løsning på konflikten.

På spørgsmålet om USAs rolle i konflikten mente Lykketoft, at USA godt kunne lægge større pres på Israel og forsøge at stoppe pengestrømmene, men det ville desværre møde et veto i kongressen.

“Og der er jo en amerikansk præsident, der gerne vil genvælges. Måske sker der noget, efter han er genvalgt. Lad os håbe det,” svarede Mogens Lykketoft til samstemmende mumlen fra salen. Han var tydeligvis ikke den eneste i forsamlingen, der håbede på det scenarie til efteråret.

Udvikling, demokrati og bæredygtighed

Mogens Lykketoft sluttede sin tale med optimisme, på trods af store skuffelser i bl.a. Syrien og Palæstina.

“Der er i dag en større gennemsigtighed i verden og en hovedstrøm af stadig større civil indflydelse med større muligheder end nogensinde før. Der er væsentlige fremskridt i de fleste dele af verden og mange håb, man kan knytte sig til,” vurderede han.