Lyt med på Udenrigsministeriets podcasts

pakistan_steve_evans
Pakistan er et land fuldt af paradokser, fortæller den danske ambassadør.
Foto: Steve Evans (Wikipedia/CC)
Forfatter billede

Analyser fra Danmarks udkigsposter i hele verden og et indblik i diplomatiets arbejde. Det tilbyder Udenrigsministeriet i en række af podcasts, der skal gøre os klogere på de lande, vi har repræsentationer i og i nogle tilfælde yder udviklingsbistand til.

I den seneste podcast fortæller Ole Thonke, der er Danmarks ambassadør i Pakistan, om landet fuldt af paradokser.

Økonomisk er Pakistan på mange områder på ret kurs, selvom betalingsbalancen er hårdt ramt af udflytning af tekstilarbejdspladser.

Der er store udenlandske investeringer, og der bliver skabt op mod en million nye jobs om året. Den pakistanske drøm om optagelse i G20-klubben burde være inden for rækkevidde.

Alligevel er alting på ingen måder fryd og gammen i Pakistan. Landet ligger i en af verdens mange heksekedler, og internt i Pakistan bekæmper militæret terrorisme – og selv om sikkerhedssituationen faktisk er forbedret, er der frygt for at terrorgrupperne blot er skubbet ud i grænseområderne parate til at flytte til byerne igen, når militæret sænker paraderne.

Blandt de andre emner, du kan finde blandt Udenrigsministeriets podcasts, er et tema om valget i Kenya og meget andet.

Hent den her i Podcast til din iPhone

Find "Ambassadørerne" på Soundcloud her.

Du kan også lytte til "Ambassadørerne" på Spreaker her.