Ekstreme varmebølger, omfattende tørke, superstorme og “100-års oversvømmelser” i flere på hinanden følgende år er begyndt at blive ‘det nye normale’. Så det haster med at finde en løsning på klimakrisen.
Men kan vi regne med verdenslederne til december? Sammen med de multinationale selskaber, der tildeles en mere og mere fremtrædende plads i klimaforhandlingerne, holder verdens ledere fast i status quo justeret med falske løsninger baseret på markedet og ‛grøn vækst’.
De rigtige løsninger kommer fra de folkelige bevægelser, der kræver grundlæggende systemiske forandringer.
Mad og klimaet
Mad spiller en kolossal rolle i klimaforandringerne. Ifølge tal fra organisationen Grain stammer over halvdelen af udledningerne af drivhusgasser fra fødevaresystemet – altså den måde vores mad produceres på, og den måde maden når frem til vores tallerkener.
Hvis vi reelt vil gøre noget imod ‘det nye normale’, som mennesker konfronteres med rundt omkring i verden, må vi se på, hvordan vores fødevaresystem kan indrettes anderledes.
Og lige præcis med det mål går folkelige bevægelser bestående af bl.a. småbønder, småfiskere og oprindelige befolkninger på gaden i dag verden over under banneret ‘madsuverænitet’. Kernen i madsuverænitet er, at befolkninger lokalt skal have ret til selv at bestemme over deres madproduktion og –politik med henblik på at sikre tilstrækkelig, sund, kulturelt passende og let tilgængelig mad af en høj kvalitet, der er produceret på en miljømæssigt forsvarlig måde.
Det indebærer også, at maden forarbejdes og sælges lokalt, hvilket står i stærk kontrast til den industrielle fødevareproduktion, hvor fødevarer fragtes verden rundt inden de ender på tallerkenen.
Vi skal genvinde kontrollen – suveræniteten – over vores ‘mad’, så den ikke reduceres til ‘fødevarer’, hvor det hele handler om profit uanset de sociale, økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser.
På den måde udgør madsuverænitet et radikalt opgør med de eksisterende magtstrukturer i den globale politiske økonomi, hvor fødevaresystemet gavner multinationale selskaber med tilknytning til det industrialiserede landbrug, men fejler på de fleste andre parametre.
Udover de ekstreme klimamæssige konsekvenser, sikrer fødevaresystemet som bekendt end ikke en retfærdig fordeling af maden. For på trods af at vi allerede har nok mad til at brødføde verdens befolkning, oplever vi hungersnød side om side med fedmeepidemier og kolossalt madspild.
Opgør med markedsfundamentalismen
I mere end 20 år har verdens ledere snakket om løsninger i takt med, at CO2 udslippet er steget stødt. Udslippet er steget med hele 61% siden 1990, og mest markant i de seneste år. Verdens ledere har ikke ønsket eller turdet at gennemføre de nødvendige systemiske forandringer – og har dermed svigtet verdens borgere.
Netværket Right to Food and Nutrition Watch dokumenterer i en nylig rapport, at vi er oppe imod stærke interesser. Globale beslutningsprocesser omkring fødevaresystemet bliver nemlig stærkt påvirket af multinationale aktører som Unilever, Cargill, Monsanto og Syngenta.
Den dominerende tilgang i forskellige globale fora baserer sig derfor på en markedsfundamentalisme, hvor ethvert forsøg på international regulering til fordel for eksempelvis ernæring og klimaet angribes og undermineres til fordel for ‘markedsbaserede løsninger’.
Denne tilgang, hvor regeringer satser på, at det private erhvervsliv og forbrugerne af sig selv vil løse alverdens problemer, har domineret i en årrække og dominerer også i klimaforhandlingerne.
Som rapporten viser, har resultatet imidlertid været, at de multinationales greb over vores fødevaresystem er taget til med den konsekvens, at en lille elite har tjent styrtende på mad- og klimakriser, altimens almindelige menneskers sociale og økonomiske rettigheder såvel som miljøet trædes under fode.
Opgør med de multinationale selskaber
I Forum for Madsuverænitet støtter vi de folkelige bevægelsers kamp for et opgør med markedsfundamentalisme og for grundlæggende systemiske forandringer, der tilgodeser verdens småproducenter.
Det er dem, der brødføder størstedelen af klodens befolkning.
Hvis vi vil gøre noget ved den sammenvævede klima- og madkrise, må vi støtte op om småproducenternes adgang til og kontrol over naturressourcer. Vi må støtte op om deres traditionelle viden og deres evne til at videreudvikle produktionsmetoder, der fortsat kan brødføde verden på en bæredygtig måde.
En sådan støtte nødvendiggør et opgør med de multinationale selskaber og deres politiske lakajer på de bonede gulve.
Spørgsmålet er egentlig meget enkelt: Skal vores fælles natur bruges miljø- og klimamæssigt forsvarligt, sikre os tilstrækkelig og sund mad og samtidig sikre et livsgrundlag for småproducenter verden over ELLER skal naturen markedsgøres yderligere til fordel for eksorbitante profitter til de få med de sociale og miljømæssige omkostninger, vi allerede kender, sult, fejlernæring, migration, forurening, klimaforandringer …?
Sammen med ligesindede bevægelser tager vi til Paris til december med en vision om det første. Vi håber at se dig.
Forum for Madsuverænitet består af Afrika Kontakt, Frie Bønder – Levende Land, Levende Hav, Mellemamerika Komiteen (MAK), NOAH og PUGAD.