Magasinet Udvikling – Danmarks royale magasin?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Magasinet Udvikling, der udgives af Udenrigsministeriet, gør nu Billed-Bladet rangen stridig som Danmarks royale magasin. I hvert fald er Udvikling blevet nomineret i kategorien ’Royalt’ i Foreningen Magasindesignere i Danmarks (MDID) årlige konkurrence i magasindesign. Det skriver Udenrigsministeriet på sit websted onsdag.

Det er artiklen ’Landet med de 100 konger’ om Nigerias før-koloniale kongeriger, bragt i Udvikling nr. 1 fra 2014 med fotos af den nigerianske fotograf George Osodi, der har indbragt nomineringen.

Udvikling er også nomineret i seks andre kategorier i konkurrencen – herunder i kategorierne ’Årets Fagmagasin’ og ’Årets Forside’. I kategorien ’Dyr’ er Udvikling blevet nomineret på baggrund af en artikel om den afghanske sport buzkashi, hvor mænd til hest kæmper om at få fat i ’bolden’ – en død, hovedløs ged!

Også i kategorien ’Bolig’ er Udvikling nomineret – for en reportage fra en flygtningelejr i Libanon. Endelig er Udvikling nomineret i kategorierne ’Faste sider’ og ’Sådan har du aldrig set det før’.

Hvor mange af nomineringerne, der kan veksles til priser, offentliggøres den 17. november.