Af Jesper Søe, U-landsnyt.dk
SR-regeringen har sat målet om (igen) at yde en procent af vor rigdom i u-landshjælp på ubestemt stand-by og det medfører kraftige reaktioner fra venstrefløjen og skaber uenighed blandt de store u-landsforeninger. Nogle er forstående, andre tager afstand.
”Selv om vi på sigt gerne ser, at bistanden kommer op på en procent af BNI (bruttonationalindkomsten), synes vi, at regeringens aktuelle kurs, hvor Danmark fastholder bistandsmidlerne på 0,83 procent af vores samlede økonomi, er rigtig og vigtig”.
Sådan siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, tirsdag til regeringens finanslovsforslag for 2015, der lægger op til at bruge 620 millioner kroner mere på bistanden til verdens fattige nationer næste år, men ikke hæver bistandsprocenten.
”Regeringens beslutning om at fastholde niveauet for udviklingsbistanden og samtidig koncentrere indsatsen på tre områder er både sund fornuft og solidarisk i forhold til verdens fattigste”, lægger Stubkjær til.
Bekymret for fattigdomsorienteringen
Der lyder ganske andre toner fra solidaritets- og bistandsorganisationen IBIS:
”Det er skuffende, at regeringen ikke øger bistanden mod en procent af bruttonationalindkomsten, som lovet i regeringsgrundlaget. Jeg kan ikke mindes, at vi tidligere har stået overfor så mange humanitære kriser i verden, som vi gør lige nu, med f.eks. ebola i Vestafrika. De fattigste har mere end nogensinde brug for al den hjælp, de kan få,” siger organisationens generalsekretær, Vagn Berthelsen.
”Regeringen lægger op til at beskære de bistandsmidler, der er målrettet de fattigste og i stedet bruge mere bistand på den globale ramme. Det falder dårligt i tråd med fattigdomsmålsætningen i dansk bistand. IBIS er bekymret for, at dansk bistand hellere vil fremme danske erhvervsinteresser end at hjælpe verdens fattigste,” siger Berthelsen.
En beregning fra IBIS af regeringens finanslovsudspil viser, at rammen til fattigdomsorienteret bistand, som er det primære formål med den danske indsats, falder til 12,624 milliarder kr. og hermed kun udgør 0,62 procent af BNI.
Enhedslisten skrev i en politisk udtalelse fra sit sommergrupemøde for nylig, at “den fattigdomsbekæmpende ramme (del) minimum skal være på 0,7 procent af BNI, så bistanden målrettes fattigdomsbekæmpelse”.
MS: Bistanden udhules
Mellemfolkeligt Samvirke (MS) er også bekymret for fattigdomsorienteringen i fremtidens bistand:
“Det er problematisk, at udviklingsbistanden bliver udhulet af initiativer, der intet har med fattigdomsbekæmpelse at gøre. Den del af bistanden, der øremærkes de fattigste gennem fattigdomsrammen, falder fra 0,66 pct. af BNI til 0,61 pct. Det er langt fra FN’s målsætning om 0,7 pct.”
“Samtidig afsætter regeringen nye midler til sikkerhedspolitiske initiativer samt til øgede erhvervsindsatser og rådgivere, der skal hjælpe med at afsætte danske varer. Det øger behovet for attage et kritisk blik på, hvordan udviklingsbistanden bruges”, konstaterer Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Helle Munk Ravnborg.
Den berømte ene procent
Overordnet set er omfanget af bistanden som helhed stridspunktet.
Enhedslistens u-landsordfører, Christian Juhl, kalder det tirsdag i Berlingske “direkte flovt, at niveauet er lavere end de sidste år med de borgerlige”.
Han henviser til, at de 0,83 procent er en mindre bid af nationalrigdommen end de sidste to år under VK-regeringen. Her lå bistandsprocenten på henholdsvis 0,91 og 0,85.
Forskellen kan lyde lille og tilforladelig, men da procenterne beregnes af et enormt beløb – vores nationalhusholdning -, løber det op i milliarder.
“Regeringen snyder de vælgere, der synes, det er en rigtig god ide at øge udviklingsbistanden, når nu regeringspartierne sidste gang gik til valg på at få u-landsmidlerne op på den ene procent”, anfører Christian Juhl overfor Berlingske.
På linje med SF vil Enhedslisten derfor stille et alternativt finanslovskrav om, at regeringen leverer en plan for, hvordan og hvornår den indfrier de høje ambitioner.
Under den tidl. socialdemokratiske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, opfyldte man i årevis en-procentmålet – med de radikale om bord.
Det kan tage 17 år
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) anfører, at regeringsaftalen fra 2011 kun pegede på, at man ville nå målet “over en årrække”.
Sidste gang, Danmark i fuld politisk enighed arbejdede sig hen mod en procentmålet var i 1990erne. Hvert år blev der lagt 0,03 procent på, til man nåede den ene procent.
Gør man det samme nu, vil det tage seks år at nå procenten.
Nøjes man med at hæve procenten med det absolutte minimum – 0,01 pct. om året – vil det tage 17 år at komme i havn. Til den tid skriver vi 2031.
End ikke en så lav stigningstakt har regeringen stillet i udsigt.
Vækst og anstændige jobs
Regeringens udviklingspolitiske prioriteter for 2015 lægger op til at bruge i alt 16.893 millioner kroner på udviklingssamarbejdet.
Der er fokus på tre indsatsområder: bæredygtig vækst og anstændige job, hjælp til folk i nød, fremme af FN’s 2015-mål om kvinder, uddannelse og sundhed samt at øge oplysningen og inddragelsen af den danske befolkning i udviklingssamarbejdet.
Mogens Jensen siger: ”Ved at fokusere på bæredygtig vækst og anstændige jobs er der mulighed for at give nogle af verdens fattigste en vej ud af fattigdom og samtidig bringe danske virksomheders kompetencer bedre i spil. Arbejdere i Afrika kan få gavn af danske virksomheders fokus på social ansvarlighed og arbejdstagerrettigheder.”
Oplevelsen i Sydsudan
I nogle lande er det dog ikke udsigten til arbejdsløshed, der er det største problem. Det har handels- og udviklingsministeren selv erfaret:
”Mit nylige besøg i Sydsudan har med al tydelighed vist, at udviklingssamarbejdet kan være forskellen mellem liv og død. Antallet og omfanget at humanitære kriser lige nu øger presset på det internationale nødhjælpsarbejde. Derfor afsætter vi yderligere 250 mio. kr. til området i 2015.”
”Med finansloven sætter vi også fokus på kvinders og pigers rettigheder, fordi Danmark tør tage de hårde, men nødvendige kampe på vegne af udsatte og
Publikationen ”Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2015” kan hentes (downloades) via http://um.dk/da/danida/det-vil-vi/prioritet/udviklingspolitiske-prioriteter-2015
Kampagnen Verdens Bedste Nyheder skriver netop nu om, hvordan den danske u-landsbistand er blevet stadig mere effektiv og når frem til de rette. Det kan man læse mere om i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-08-14/myte-u-landsbistanden-n-r-ikke-frem-sandhed-det-g
