Militærkup i Mali – igen-igen

gettyimages-1230815605
Frankrigs præsident Emmanuel Macron tager imod Bah N'Daw, overgangspræsident i Mali, foran Élyséepalæet i Paris, 27. januar 2021.
Foto: Julien Mattia/Anadolu Agency via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

25. maj 2021

For anden gang på under ti måneder har Mali, efter alt at dømme, været udsat for et militærkup. Mandag den 24. maj blev overgangspræsident Bah N’Daw og ditto premierminister Moctar Ouane tilbageholdt af landets militæret. Også Malis forsvarsminister blev anholdt.

Arrestationerne har mødt fordømmelse fra det internationale samfund, og i hovedstaden Bamako forsamledes demonstanter på Uafhængighedspladsen sent mandag for at vise deres utilfredshed med militærets ageren.

”Vi er kommet for at sige nej til det kup, der netop er fundet sted. Vi er her ikke for at støtte præsidenten. Vi er her ikke for at støtte premierministeren. Vi har aldrig støttet overgangsperioden, fordi vi tog afstand fra kuppet [i august 2020]. Men vi mener, vi blev nødt til at give disse myndighedspersoner en chance for at fortsætte og få os igennem denne overgangsperiode,” sagde Mamidi Drame, der er advokat og deltog i protesten, til det tyske medie Deutsche Welle, der var til stede.

Kraftig international fordømmelse
Arrestationerne har mødt fordømmelse fra flere sider. FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, var ikke sen til at udtrykke ”dyb bekymring” i et tweet, og i en fælles udtalelse opfordrer EU og Den Afrikanske Union til en ”øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse” af landets civile ledelse, hvis arrestation de kalder ”hensynsløs”.

I am deeply concerned by news of detention of civilian leaders of the Malian transition. I call for calm & their unconditional release. My Special Representative is working closely with ECOWAS, the AU & all other international actors supporting the ongoing political transition.

Antonio Guterres, Twitter

​​​​​​Medunderskrivere på udtalelsen tæller USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland samt det økonomiske vestafrikanske fællesskab ECOWAS, som ifølge udtalelsen sender en delegation til Mali tirsdag.

Begivenhederne i Mali kommer, ikke engang ti måneder efter militæret tog magten ved et kup den 18. august 2020 og tvang præsident Bouboucar Keita til at trække sig. I september dannedes overgangsregeringen under Bah N’Daw, der selv har en fortid i militæret, der fik til opgave at gennemføre reformer og forberede landet på nyvalg.

I den fælles udtalelse opfordrede underskriver til, at det politiske overgangsstyre “genoptager sin kurs og afsluttes inden for den fastsatte tidsramme”.

Med henvisning til de massive sikkerhedsmæssige udfordringer det store land står overfor, tilføjede udtalelsen: “Vi understreger, at de uovervejede handlinger, der er fundet sted i dag, indebærer en risiko for at svække mobiliseringen af det internationale samfund til støtte for Mali.”

Mali har været præget af udbredt konflikt og uro siden 2012, hvor jihadist-oprørere tog magten over landets nordlige regioner. Siden har konflikt spredt sig over grænserne til nabolandede Niger og Burkina Faso.

Det er blot lidt over en måned siden, at overgangsregeringen meldte ud, at datoen for valget var sat til 27. februar 2022.