Her er en forkortelse, du måske ikke er stødt på i junglen af umulige akronymer: CCAFS. Det står for Climate Change, Agriculture and Food Security og er et program, der involverer en hel række af de internationale forskningscentre indenfor landbrug, CGIAR (en svær forkortelse mere!).
Det kan måske heller ikke svare sig at huske CCFAS, der har koordinerings sekretariat på Københavns Universitet men lige om lidt flytter til Holland – af en række grunde men sikkert især, at der ikke længere er plads i UMs budget til at støtte CGIAR efter ret præcis 45 års stærkt samarbejde mellem Danmark og CGIAR.
Klimasmart eller klimaklog
Men CCAFS er nu en energisk realitet i en række u-lande. Det er lige før, man kan beskylde programmet for at være holistisk i sin tilgang, som oversættes til ”klimasmart”, selv om jeg nu ville have foretrukket ”klimaklog”. Holistisk, fordi det favner bredt fagligt og praktisk og fordi en hel række af specialcentrene for afgrøder, dyrkningsmetoder og landbrugspolitik er bragt sammen i programmet.
På en grusplads ved landevejen mellem Kisumu og Homa Bay i det vestlige Kenya skulle der være noget klimasmart at se på. Godt det samme, tænker man, efter at have raslet på støvede veje i det deprimerende brun-gule landskab, regnen er forsinket igen i år. Men bag gruspladsen og et højt hegn er der grønt, og selvfølgelig et markant emaljeskilt, der forklarer sagen. Obinju Smart Farm, intet mindre.
Stedet er en interessant blanding af demonstrationslandbrug og kooperativ, produktivt og belærende på samme tid. Opstået omkring en lokal gruppe småbønder, 11 medlemmer, otte kvinder og tre mænd. Gruppen blev identificeret for sin interesse for at give nye ting en chance, det var tydeligt for alle, at betingelserne for at dyrke landbrug på den traditionelle måde blev dårligere gennem årene.
Og den interesse investerede CCAFS så i, dels helt kontant med at skaffe noget materiel til stedet og ikke mindst ved at give råd og oplæring i nye måder at klare sig på i de små landhusholdninger, hvor jordlodderne sjældent er mere end 4-5.000 kvadratmeter.
Bøndernes shamba
Det krævede dialog og ideer, og nu tre år efter starten kan det spores i landskabet, både her på stationen og hjemme i bøndernes shamba, et bedre ord end farm, fordi det nærmest rummer ”have og hjemmemark”. Synligt hos medlemmerne her og på egnens andre landbrug.
Der er en god grund til, at her er grønt. Et af medlemmerne er i gang med at vande bladgrønsagerne med en alenlang haveslange. Vandet kommer fra floden lige nedenfor grunden og pumpes op aldeles klimasmart: Med en soldrevet pumpe.
Normalt kan vandingen klares med dråberne fra plasticrørene på jordstykket, men lige nu er her for tørt. Den dyre pumpe er en investering fra CGIARs side, væsentlig at se i funktion i et landbrug, der næsten kun er baseret på regn.
Mindre avancerede måder at skaffe vand på virker også, der slæbes vand op fra floden på æselryg ude i medlemmernes egne landbrug, nogle af de nye højt ydende grønsagssorter kunne ikke klare sig uden, i hvert fald ikke i år.
Drivhus som dæmper temperaturen
Men bortset fra det grønne fanges øjet af en hvid plasticoverdækket konstruktion, det høje tomat-drivhus. Herinde lugter der af kontanter, tomater går som varmt brød på det lokale marked.
Der er lavet forsøg med udformningen, og man er landet på en højde på tre-fire meter, næsten svalt, selvom temperaturen ude nærmer sig de 30 grader. Drivhuse som dæmper temperaturen, det er nyt. Så det er ret populært at arbejde herinde, hvor der lige nu bindes tomater op, så de kan klare at bære tomatklaserne om nogle uger.
Der er bi-hold, godt for alle slags klima, og igen: gode kontanter på markedet. Her demonstreres nye fodergræsser, mere robust i varmen og den sårbare regn – og desuden med bedre næringsværdi og hurtigt voksende. Som andre af de nye ting en win-win et antal gange, her og nu og ikke mindst i en problematisk fremtid, der virkelig lurer lige om hjørnet.
Overraskelsen er en stor udgravning med et mørkt nylon net over, fiskedammen. Det er for alvor nyt, ingen havde erfaring med at drive dambrug. Men det vises rutineret frem, lidt foder skaber på ingen tid livlig aktivitet i dammens overflade. Igen, penge, men også bedre mad på bordet, flere småbønder med let adgang til at samle vand i regntiden fra vandløb er i gang i mindre skala hjemme.
Bøndernes bedste ven
Og så skal træerne da ikke glemmes, helt afgjort bøndernes bedste ven, her hvor landbruget skal gøres mere robust.
Der er meget jævnligt besøg på stedet fra egnens bønder, medlemmerne – der passer bedriften efter et fast skema – lærer gerne fra sig. Nogle gange om året er der mere formelle rundvisninger, hvor de indkaldte eksperter og medlemmerne præsenterer tingene i dialog.
Tingene løber fornuftigt rundt, nu hvor de indledende investeringer er gjort, der er overskudsdeling og masser af disciplin, for det er klart, at man kan høste til egen husholdning, grønsager, fisk, foder, men det bogføres til en medlemspris, der skal svares, når årets resultat gøres op af formanden, sekretæren og kassereren.
Det lader til at være en del af arbejdsglæden her, at tingene går ordentlig til. Fortrøstningen er høj, og et enkelt medlem har en klar melding: Siden vi startede her har jeg ikke haft brug for nødhjælp fra regeringen, jeg kan klare mig selv hvert år nu.
De siger det samme i mange andre landdistrikter i Afrika og Asien, hvor CCAFS arbejder og hvor ringene tydeligvis breder sig i regionerne.
Rejsen til Kenya er gennemført med et tilskud fra Danidas oplysningsbevilling
