Valg i Honduras – eller hvad? 2
Af Eva Rasmussen
– Kupmagerne siger, at Mel Zelaya har krænket grundloven, alene fordi han har foreslået nogle små reformer, men Zelaya er ikke revolutionær. Engang imellem kan han ikke engang kaldes reformist.
Det vurderer Carlos Reyes, formand for bryggeriarbejdernes fagforening STIBYS, og indtil for en god uge siden Honduras første parti-uafhængige præsidentkandidat, bakket op af Den Nationale Modstandsfront mod Kuppet, der først og fremmest samler fagforeninger og folkelige organisationer.
Da det stod klart, at den afsatte præsident Mel Zelaya ikke ville blive genindsat inden valget søndag, trak Carlos Reyes sin kandidatur. Ikke for at afstå fra politisk arbejde, men for på kort sigt at koncentrere indsatsen om at presse på for en genindførelse af demokratiet, på lidt længere at få indkaldt til en grundlovgivende forsamling.
28. juni, dagen før der skulle have været en vejledende folkeafstemning, ikke om en ny grundlov, som de fleste medier fortæller, men om hvorvidt, der skulle indkaldes til en grundlovgivende forsamling, trak militæret Mel Zelaya ud af sengen og satte ham på et fly til Costa Rica.
– Grundloven priviligerer en lille økonomisk overklasse. Den accepterer ikke selv den mindste ændring. Derfor kom kuppet, siger Carlos Reyes.
Historisk perspektiv
– Den seneste grundlovgivende forsamling blev indkaldt i 1981 og den nye grundlov trådte i kraft det følgende år, dvs. mens USA førte lavintensiv krig i Mellemamerika, kommenterer Carlos Reyes.
I den strategi blev Honduras udgangspunkt for de nordamerikanske angreb på sandinisterne i Nicaragua, FMLN i El Salvador og URNG i Guatemala. Samtidig var militærstyret i Chile tæt på at have gennemført en neoliberal model.
– Det var inden for den ramme, at private forretningsfolk og USAs ambassadør i Honduras formulerede de basale retningslinjer for den nye grundlov, fortæller Carlos Reyes.
Der var tre grundlæggende principper, vurderer Carlos Reyes:
1. Vi skal sælge honduras, ellers udvikler landet sig aldrig. I grundloven bliver det til, at det udelukkende er enkeltpersoner eller enkeltfirmaer, f.eks. transnationale ligemeget, hvor de kommer fra, der må gå ind i økonomiske aktiviteter.
2. Vi skal reducere staten til en minimalstat. Argumentation: Staten er uansvarlig, korrupt, en dårlig og ineffektiv administrator.
3. Da militærets magt stadig var stor, sikrer grundloven, at de væbnede styrker er dens garanter,
– I dag 28 år efter, at grundloven trådte i kraft, er Honduras så godt som solgt eller foræret væk. F.eks er 30 procent af landet udliciteret til udenlandske mineselskaber, især fra USA og Canada, ligesom olieudvindingen osse er det.
– Staten er reduceret til så godt som ingenting. Der er hverken penge til at betale lærernes eller sundhedsarbejdernes løn, eller mere generelt til offentlige investeringer, f.eks. i sundhedsvæsenet, siger Carlos Reyes og fortsætter:
– På det seneste har vi set, hvordan de væbnede styrker fortolker deres rolle som garanter for grundloven.
– I dagene op til statskuppet lagde medierne op til, at militæret som garant for grundloven skulle gribe ind for ”at frelse landet”.
-Det bliver ikke nemt at fortsætte arbejdet for en grundlovsændring, men den regering, der måtte følger efter valget søndag, vil være svag, og den skal lede et land i dyb økonomisk krise. Vi vil prøvet at finde det rette øjeblik for at genstarte debatten for en ændring af grundloven, så den ikke fortsat er til gavn for en lille økonomisk stærk gruppe, mens den udelukker resten af befolkningen, slår Carlos Reyes fast.
