Nairobis matatuer står aldrig helt stille

nairobi-2770340_1280
Thomas Jazrawi

Der er nærmest aldrig helt slukket for motoren på Nairobis små private minibusser, der kaldes matatuer. 

En “tomgangskultur”, lyder det på hjemmesiden for UN Environment, som skriver, at det er skadeligt for miljø og sundhed i den travle østafrikanske by. 

Næsten 19.000 mennesker dør i Kenya før tid årligt på grund af luftforurening, skriver det globale miljøagentur. 

Alligevel står matatuerne og lukker forurenende substanser ud, selv når de holder stille. 

Der er der forskellige årsager til, lyder det i artiklen. 

En af dem er, at passagererne simpelthen ikke hopper på busserne, hvis motoren er helt slukket. 

“Hvis vi lader motoren køre, ser det ud til, at vi er snart er på vej, og det tiltrækker flere kunder og folk hopper ikke på en bus, når motoren ikke kører”, siger en af de lokale chauffører, ifølge artiklen på UN Environment. 

En anden chauffør ved navn Samuel tilføjer, at det heller ikke er sikkert, at motoren starter op igen, hvis den bliver slukket. 

GIftige partikler

Den meget tomgang sender små giftige partikler ud i Nairobis luft og derfra ned i lungerne på indbyggerne. En af de gitige stoffer er PM 2.5 og niveauet af denne partikel er i Nairobi 70% højere end det sikre niveau. 

Det er særligt skadeligt ved busstopper tæt på skoler. Børn indånder mere ilt og lever tættere på jorden, hvor koncentrationen af de skadelige partikler er højest, viser undersøgelser. 

Er der så en mulighed for at reducere den store belastning fra “tomgangskulturen” i Nairobi?

I Europa har man forbud mod at lade motoren stå i tomgang i flere byer, lyder det i artiklen. Nairobi kunne indføre zoner, eksempelvis ved hospitaler og skoler, hvor det er forbud mod at lade en motor køre i tomgang. 

Der kunne ligeledes gøres en indsats for at skabe mobilitet for mennersker frem for biler i byerne, så det bliver nemmere at gå og cykle. 

Flere elbiler ville naturligvis også gøre en forskel, ifølge artiklen. 

Indtil videre ser det imidlertid ikke ud til, at forureningen fra motorer i tomgang er på vej nedad. 

Læs hele historien på UN Environments hjemmeside i nedenstående link.