Når bistandsmidler bruges til at opbygge militæret

Forfatter billede

Hvis man støtter militær kapacitetsopbygning med udviklingskroner, løber man da en urimelig stor risiko og i givet fald hvilken? De spørgsmål søges besvaret på et seminar, som Forsvarsakademiet og Center for Militære Studier har arrangeret i samarbejde med East African Security Governance Network.

Seminaret – Military capacity building: Risk-taking in Danish development aid? – finder sted den 12. december og indledes af Dr. Thomas Mandrup fra Forsvarsakademiet.

Seminaret vil fokusere på den manglende sammenhæng, der synes at være mellem de udtalte politiske ambitioner om at ville engagere Danmark i militær kapacitetsopbygning og sikkerhedsrelaterede bistandssamarbejder, og den reelle vilje til at gennemføre sådanne projekter – senest set i forbindelse med suspenderingen af det nystartede projekt i Rwanda i oktober.

Fordelene ved militær kapacitetsopbygning synes åbenlyse, da de er med til at styrke ofte skrøbelige staters evne til skabe sikkerhed og forebygge konflikt og dermed skabe mulighed for en demokratisk udvikling.

Omvendt er militær kapacitetsopbygning, som al bistand, dybt problematisk, hvis det understøtter en negativ proces, der i sidste ende kan lede til øget undertrykkelse og vold.

Problemerne som det vi har set senest i Rwanda opstår, bl.a. fordi militær kapacitetsopbygning helt naturligt oftest foregår i stater præget af skrøbelighed, og hvor der ofte vil være tvivl om, hvorvidt denne type af donorindsats understøtter den demokratiske udvikling, som donoren gerne ser.

Efter en belysning gennem flere indlæg af kapacitetsopbygning og sikkerhed i Østafrika med efterfølgende diskussion sættes fokus på det danske engagement i Somalia og på Rwanda, hvor der blandt andet stilles spørgsmålet What is Denmark doing in Rwanda?

Det detaljerede program om arrangementet, der finder sted i Bageriet, Kastellet, kan ses i Kalenderen.