Nepal har valgt en kvindelig præsident

4582379677_5a10f0a640_b
Nepals kommunistiske parti, der sidder på både præsidentposten og regeringsmagten, bruger fortsat hammer-og-segl-symbolet, der ellers ikke ses mange steder i verden i dag
Foto: Connal Hughes + Anjel Van Slyke / CC BY-NC-SA 2.0
Laurits Holdt

30. oktober 2015

Den 54-årige politiker Bidhya Devi Bhandari er blevet valgt af landets parlament, rapporterer BBC torsdag.

Hun fik 327 af parlamentets 549 stemmer og slog dermed konkurrenten fra Kongrespartiet, Kul Bahadur Gurung.

Hun er viceformand i landets kommunistparti, der sidder på regeringsmagten og hun har tidligere været forsvarsminister. Desuden har også stået i spidsen for landets kvindeorganisation.

Nepals præsident har i dag en overvejende ceremoniel rolle, som vi kender det fra det danske kongehus.

Kronprinsen dræbte kongen og dronningen

Fra 1768 til 2008 var landet et monarki og indtil 1990 var det et absolut monarki, hvor kongen sad tungt på magten. I 1996 gik kommunistpartiet i krig med landets regering med det det mål at omstyrte monarkiet og indføre en folkerepublik.

1. juni 2001 blev ni medlemmer af kongefamilien – bl.a. kongen og dronningen – dræbt, da kronprinsen skød dem under en familiemiddag. Kronprinsen forsøgte at dræbe sig selv men han overlevede i tre dage, hvor han dog lå i coma. I de tre dage var han landets konge. Hans onkel overtog herefter posten som konge og beholdt den indtil 2008.

Bidhya Devi Bhandari bliver landets blot anden præsident. Hendes forgænger Ram Baran Yadav blev indsat i 2008 efter afskaffelsen af monarkiet.

Også ny premierminister og grundlov

Tidligere på måneden blev kommunistpartiets formand Khadga Prasad Sharma Oli valgt til posten som premierminister. Ifølge BBC er han og den nye præsident nære politiske allierede.

I september vedtog landets parlament en ny grundlov, der har været flere år undervejs. Ifølge grundloven er Nepal nu et sekulært land og er delt op i syv føderale provinser.

Opdelingen i provinser har dog skabt en del utilfredshed, der i visse tilfælde har manifesteret sig i voldlige sammmenstød. F.eks. mener nogle grupper, at grænsedragningen skulle følge etniske skillelinjer, hvilket dog er blevet afvist i grundloven.

Nepal er et af de lande, som Danmark giver udviklingsbistand til. Men det får snart en ende, for som en konsekvens af regeringens beskæringer af udviklingsbistanden bliver landet faset ud som såkaldt prioritetsland i løbet af 2017 eller 2018.