Det nye netværk, “Dansk Forum for Mikrofinans”, er ikke overraskende glad for, at VK-regeringen lægger stor vægt på opsparingsordninger og smålån til fattige i Den 3. Verden i sit udspil til en ny strategi for dansk u-landsvirke.
Men netværket gør i sit høringssvar om strategien onsdag til Søren Pind og Danida gældende, at der skal ganske anderledes krop på den danske indsats og nævner som eksempel et ønske om, at kapaciteten på Asiatisk Plads (i udenrigsministeriet, red.) til at håndtere komponenter med mikrofinans “bør udvides til en fuldtidsmedarbejder, som foreslået i…2003”.
Hvilket vel samtidig siger en del om ministeriets nuværende kapacitet på området.
Her bringes høringssvaret i sin helhed som DOKUMENT:
Dansk udviklings-politik og mikrofinans
Brugen af finansielle ydelser som lån, opsparing og forsikring er nævnt flere steder i den nye strategi for dansk udviklingspolitik og bliver nævnt som det første, når det kommer til, hvilke rammebetingelser der skal være til stede for at understøtte fattigdomsorienteret økonomisk vækst.
Lige adgang til finansielle ydelser for mænd og kvinder bliver også fremhævet. Det er positivt, for finansielle ydelser rummer et stort potentiale, som værktøj til udvikling.
Det er imidlertid ikke nok at nævne ydelserne i sig selv. De bør ses inden for en bredere ramme af mikrofinans. Hvis den danske brug af mikrofinans skal bidrage til strategiens overordnede målsætning om at ”styrke menneskers muligheder for at komme ud af fattigdom,” mener Dansk Forum for Mikrofinans, at strategien bør lægge op til følgende:
1) En mikrofinansstrategi.
Igangsæt et langsigtet arbejde med at systematisere Danmarks mikrofinansarbejde. Særligt er der behov for, at Danmark har en samlet mikrofinansstrategi, der forholder sig til, hvordan vi vil bruge instrumentet.
Strategien bør som minimum indeholde følgende: en klar målsætning om fattigdomsorientering, afdækning af Danmarks særlige kompetencer indenfor området, strategi for hvordan vi undgår at konkurrere med private investeringer på ulige vilkår samt et mål om, at muligheden for partnerskaber med mikrofinansinstitutioner undersøges i alle Danmarks partnerlande.
Svenske SIDA har udarbejdet et sæt Microfinance Guidelines, der kan tjene som inspiration – se mere på
http://www.sida.se/Global/About%20Sida/S%C3%A5%20arbetar%20vi/SIDA4254en_GuidelinesMF_web.pdf
2) Fokus på inklusive finansielle markeder.
Fasthold og udbyg den støtte, der målrettet arbejder med at gøre de finansielle markeder inklusive på alle niveauer. Eksempler på dette er de såkaldte Financial sector deepening trusts, som Danmark allerede har støttet flere steder eller CRDB bank i Tanzania.
For rigere befolkningsgrupper findes der allerede finansielle markeder, udbud af lån og forsikring i Danmarks partnerlande. Problemet er, at der ikke er adgang til markederne for alle. Så Danmark bør fokusere på at skabe finansielle institutioner til fattigere grupper, f.eks. landsbybanker, samt at hjælpe eksisterende finansielle institutioner til at målrette sig fattigere grupper.
Det sidste bør ske ved brug af garantier og kapacitetsopbygning og kun undtagelsesvist skal danske bistandsmidler bruges til direkte udlån.
3) Inddrag civilsamfundet.
Anerkend civilsamfundets rolle i udbygningen af inklusive finansielle markeder. Langt de fleste af verdens mikrofinansinstitutioner er startet som en del af civilsamfundet, så NGOerne er en meget væsentlig del af fødekæden, når det handler om at opbygge finansielle markeder, og der er i dag udviklet gode værktøjer til at sikre kvaliteten.
Danske civilsamfundsorganisationer kan styrke specialiserede og separate mikrofinansinstitutioner i syd både gennem kapacitets-opbygning og bidrag til lånekapital. Civilsamfundet kan desuden nå dele af befolkningerne, som selv de bedste mikrofinansinstitutioner har svært ved og her bidrage til udbredelsen af landsbybanker og opsparings- og lånegrupper, der ikke kræver tilstedeværelse af mikrofinansinstitutioner.
Civilsamfundet spiller en vigtig rolle i oplysning og bevidstgørelse om mikrofinans både i syd, hvor der kan være brug for forbrugerbeskyttelse til at undgå overbelåning og uetiske opkrævningsmetoder, og i Danmark hvor civilbefolkningen i langt højere grad kan engageres og bevidstgøres i forhold til mikrofinans.
4) Fokuser på kompetence og kvalitet.
De ambassader, der håndterer mikrofinanskomponenter, bør have særlig opbakning og undervisning og kapaciteten på Asiatisk Plads (i ministe-riet, red.) bør udvides til en fuldtidsmedarbejder, som foreslået af det peer review, Danmark deltog i i 2003.
Det danske udenrigsministerium bør opretholde støtten til Consultative Group to Assist the Poor (CGAP), et konsortium af donorer indenfor mikrofinans, for at bidrage til arbejdet med at højne kvaliteten i mikrofinans og bør igangsætte en opfølgende peer review.
Når den danske regering i strategien taler om at ” fokusere den multilaterale bistand på færre organisationer” er det derfor afgørende, at CGAP ikke bliver berørt.
Dansk Forum for Mikrofinans
c/o CARITAS
Vibevej 7 A, 2400 København NV
Formand Ole Dahl Rasmussen
e-mail [email protected] og tlf. 29 69 91 45
Koordinator Peter Blum Samuelsen
e-mail [email protected] og tlf. 30 13 55 35
