Corona-pandemi. Stigende energi- og fødevarerpriser. Fejlslagne høster som følge af klimaforandringer. Krigen i Ukraine.
En domino af kriser har sat verden under pres, og for første gang i årtier ser vi nu ind i, at antallet af ekstremt fattige stiger. Det skriver organisationen Oxfam i en ny rapport, ‘First Crisis, Then Catastrophe’.
Covid-19-pandemien var et af de største chok for verdensøkonomien i 100 år, og på baggrund af den krise og den deraf stigende ulighed havde Verdensbanken beregnet, at antallet af ekstremt fattige ville stige med 198 millioner mennesker i 2022. Men siden er flere kriser fulgt efter, og Oxfam opgraderer nu tallet med yderligere 65 millioner.
Holder prognosen vil 860 millioner mennesker leve i ekstrem fattigdom – defineret ved at man lever for under 1,90 dollars, cirka 13 kroner om dagen – inden udgangen af i år. Det er 263 millioner flere mennesker end forventet før coronakrisen.
”Kampen mod ulighed og fattigdom bliver slået mange år tilbage, hvis ikke vi gør noget drastisk nu. Vi står over for en af de største stigninger i ekstrem fattigdom i senere år, det kan vi som internationalt samfund simpelthen ikke sidde overhørig,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS, i en pressemeddelelse.
Oxfam har lavet beregningerne på basis af tal fra blandt andet Verdensbanken.
Foto: Our world in data
40 procent på fødevarer
Det er især de stigende priser på fødevarer, der presser folk i verdens fattigste lande, hvis økonomier i forvejen er udhulet efter coronapandmien. 21 afrikanske lande er allerede gået bankerot eller er i stor risiko for at gøre det.
Mens en gennemsnitsborger i verdens rige lande bruger 17 procent af privatforbruget på fødevarer, er det tal 40 procent i lande i Afrika syd for Sahara.
”Mens mange mennesker lige nu kæmper for at klare de kraftige stigninger i leveomkostningerne og skal vælge mellem at spise, opvarme deres hjem eller betale for medicin, så risikerer vi også massive sultkatastrofer for millioner af mennesker i hele Østafrika, Sahel, Yemen og Syrien, der allerede lider under konflikter, klimaforandringer og akut fødevareusikkerhed,” siger Lars Koch.
Vestafrika oplever lige nu den værste fødevarekrise i et årti, hvor 27 millioner mennesker mangler mad, og i Østafrika har over 40 millioner mennesker brug for humanitær hjælp. Over halvdelen af Yemens befolkning sulter efter syv års krig, skriver Oxfam IBIS.
I pressemeddelelsen kalder ngo’en på handling og peger på, at verdens rigeste oplevede, at deres formuer voksede lige så meget under coronakrisen som under de 14 forrige år tilsammen, mens regeringer i rige lande postede 16.000 milliarder dollars ud i hjælpepakker.
“Det holder simpelthen ikke, når regeringer i rige lande siger, at der ikke er penge eller midler til at løfte mennesker ud af fattigdom og sult og sikre deres sundhed og velfærd (…) Det er et spørgsmål om politisk vilje til at udvise global solidaritet og omfordele ressourcerne til gavn for de mange i stedet for de få,” siger Lars Koch.
