Nogle tog til Afrika – andre ikke

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Husets Teater på Halmtorvet i København præsenterer en ny danmarkspremiere af den banebrydende tyske dramatiker, Roland Schimmelpfennig. Og det er et stykke, hvor Afrika og den hvide mands byrde er med til at tegne rammerne.

“PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT – Hvordan skal man kunne redde verden, når man ikke engang kan redde sig selv?” er et moderne og brutalt underholdende kammerspil a la Hvem er bange for Virginia Woolf? tilsat en gang tysk surrealisme og en nærmest hysterisk mangelfuld kommunikation.

Sådan skriver teatret i sin foromtale af forestillingen. Og videre:

Forkvaklede relationer og bristede drømme sætter dagsordenen til en skæbnesvanger parmiddag, der til fulde åbenbarer, hvor lidt man kan
have til fælles med sine tilsyneladende bedste venner. Og i baggrunden lurer Afrika.

To par mødes til middag efter seks års adskillelse. Det ene par er blevet i de trygge vestlige omgivelser, hvor de har tjent penge og fået et barn – og på grund af dårlig samvittighed over egen velstand, sender de en del af deres overskud til et barn i Afrika.

Det andet par har derimod tilbragt de mellemliggende år som læger for nødlidende i den tredje verden, men har til gengæld problemer i deres eget forsømte, barnløse forhold.

Gensynet parrene imellem forløber derfor alt andet end fredeligt.

De misunder mærkeligt nok hinanden, selv om det er tydeligt, at ingen af dem er lykkelige, og utroskab, livsløgne og skrøbelige eksistensgrundlag oprulles gradvist i løbet af middagen.

Det perfekte liv viser sig at være en løgn, for hvordan skal man kunne redde verden, når man ikke engang kan redde sig selv?

Vedsegaard er med

På scenen står Marina Bouras og Ken Vedsegaard som det ene par, overfor Susanne Storm og Jacob Weble som det andet.

Bag iscenesættelse og scenografi står duoen Simon K. Boberg og Edward Lloyd Pierce (Reumertvinder 2010), der tidligere har gjort sig bemærket med forestillinger som Blekingegade, Ingen møder nogen og Gud taler ud.

PEGGY PICKIT SER GUDS ANSIGT er en co-produktion med Teatret Svalegangen, som efter spilleperioden i København opfører forestillingen i Århus samt på turné.

Spilleperiode på Husets Teater: 10. januar – 9. februar 2013. Man-fre kl. 20, lør kl. 17.

Billetpriser: 130-190 kr./60-120 kr. for unge u. 25 år. Abonnements- og rabatordninger via Teaterbilletter.dk

Billetbestilling: Teaterbilletter.dk el. billettlf. 33 25 13 76 (ma-fr kl. 14-18)

Spilleperiode på Teatret Svalegangen: 13. februar – 13. marts 2013. Man-fre kl. 20, lør kl. 16.

Turné: 20. marts – 12. april.

Se turnéplan og læs mere om stykket på
http://www.svalegangen.dk/peggy_pickit_ser_guds_ansigt.asp