Tidligt om morgenen den 11. maj stod omkring 60 bevæbnede mænd på motorcykler bag et angreb på en militærpost i Kpinkankandi i det nordlige Togo, tæt på grænsen til Burkina Faso. Otte soldater mistede livet, mens 13 andre blev sårede – 15 af angriberne blev dræbt.
Angrebet er siden blevet kaldt et terrorangreb, der sættes i forbindelse med den uro, der i ti år har haft epicenter i Mali, Burkina Faso og Niger.
Togo oplevede sit første angreb af den art for et halvt år siden, men det er første gang, at det lille vestafrikanske kystland kan tælle døde i forbindelse med et angreb.
Det er flere måneder siden, at ngo’en Elva Community Engagement, på opdrag fra det hollandske udenrigsministerium, har undersøgt terroristaktiviteter langs de tre landes sydlige grænser. Undersøgelsen omfattede perioden mellem marts 2020 og april 2021, og her stod det klart, at især Benin og Elfenbenskysten oplever en stigning i voldelige angreb fra ekstremister og risiko for radikalisering.
Nu er usikkerheden altså også for alvor krydset ind over grænsen til Togo.
Folahanmi Aina, der har arbejdet som sikkerhedsrådgiver i regionen, og lige nu skriver sin ph.d. ved King’s College i London, vurderer, at årsagen til, at islamister nu også søger fodfæste i Togo, bunder i et behov for at rekruttere bredere.
”Desuden gør Togos underliggende socioøkonomiske forhold landet til et primært mål for ekstremistiske aktiviteter. Togo har præg af en skrøbelig stat, hvor voldelig ekstremisme kunne trives,” skriver han i det akademiske tidsskrift The Conversation.
Ligesom for de øvrige lande i regionen, er Togo blandt verdens mindst udviklede og fattige lande. Det skaber uro og marginalisering, hvilket kan få flere unge til at søge mod kriminelle grupper og terroristgrupper for at finde et tilhørsforhold og skabe sig et liv.
Et tilbageskridt
Uroen i Sahel har gennem årene været skyld i tusindvis af dødsfald og har allerede fordrevet 2,8 millioner mennesker, viser de seneste tal fra FN’s R4Sahel-platform. De 1,85 millioner er burkinere.
Efter angrebet i Togo har chefen for EU’s udenrigstjeneste, Josep Borrell, udtalt, at ”indsatsen for at stoppe det [volden, red.], før det er for sent, må fordobles.”
Samme udmelding har lydt fra AU.
Situationen i regionen er endnu mere usikker end den har været længe, da uenighed mellem Mali og Frankrig tidligere på året fik Mali til at smide fransk militær, der har været aktiv i landet siden 2013, på porten. Også danske soldater i Mali blev bedt om at pakke sammen og rejse.
Mali har siden trukket sig fra det regionale G5-samarbejde, der udover Mali består af Tchad, Niger, Burkina Faso og Mauretanien, og som har haft til mål at bekæmpe terrorisme i regionen.
Under en briefing I FN’s sikkerhedsråd kaldte en FN-ansat Malis beslutning for “uheldig” og “beklagelig”:
”Det er med sikkerhed et tilbageskridt for Sahel,” lød det.
