Nye områder fredes i Østafrika

Redaktionen

Mozambique vil frede den mægtige Zambezi-flods delta, et 6.700 kvadratkilometer stort område, der huser den næststørste mangroveskov langs Østafrikas kyst.

Turistminister, Fernando Sumbana Junior, sagde, at hans land var besluttet på også at oprette fredede kystnære havområder i de nordlige kystprovinser Nampula og Cabo Delgado, og i syd ved hovedstaden Maputo.

Meldingen faldt under den femte særlige Verdenskonference om Nationalparker i Durban i Sydafirka, hvor værtslandet selv gik foran ved at meddele beskyttelse af Kap Det Gode Håb-halvøen og en 900 kvadratkilometer stort naturområde langs Pondolands kystlinje.

Verdensnaturfonden hyldede de 2 lande og erklærede, at de sammen med Kenya og Tanzania har skabt et regionalt netværk af fredede kyst- og havområder, som vil bidrage til at beskytte kystområdernes biologiske mangfoldighed og afbøde presset mod Østafrikas fiskebestande.

Mindre end 1 procent af verdens oceaner er beskyttede, sammenholdt med 12 procent af klodens landarealer.