Nyt stipendium til udviklingsjournalistik

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Læger Uden Grænser og Dansk Journalistforbund har oprettet et stipendium til journalister, der vil sætte spot på humanitære kriser og katastrofer i den tredje verden.

De to organisationer begrunder det nye stipendium således: “Mange medier er pressede på oplagstal og økonomi, og udlandsstoffet bliver ofte ramt af nedskæringer. De faste korrespondenter bliver færre, og der bliver færre penge til reportagerejser og dækning af humanitære kriser. Læger uden Grænser vil medvirke til, at de glemte kriser, og de sårbare befolkninger, der bliver ramt af dem, opnår en bedre belysning i offentligheden og medierne.

Læger uden Grænser vil støtte nogle af de journalister, som kan og vil formidle de historier, men som mangler ressourcer til at omsætte den gode idé til virkelighed. Derfor oprettes et stipendium til journalister, der ønsker at dække nogle af de mange oversete humanitære kriser og problemstillinger, som mennesker lider under rundt om i verden”.

Stipendiet er samlet på 50.000 kr. og kan fordeles til en eller flere ansøgere, dog ikke i portioner på mindre end 10.000.

Fristen for at søge del i stipendiet er den 14. oktober 2013 kl. 12.00.