Oppositionen truer med at boykotte kommende præsidentvalg i Burundi

Forfatter billede

13 oppositionspartier i Burundi har meddelt at de vil boykotte præsidentvalget d. 28. juni i Burundi, så den siddende præsident Pierre Nkurunziza er eneste kandidat.
Oppositionspartierne har truffet deres beslutning efter lokalvalgene i maj, hvor de beskylder regeringspartiet for at have købt stemmer, for illegal brug af stedfortrædere og for overtrædelse af princippet om hemmelig afstemning.
Lokale og internationale observatører har ellers erklæret valget for næsten korrekt afholdt.
Udfaldet af præsidentvalget kan dermed komme til at ligne situationen ved det første valg i 1961, hvor ét parti sad på den absolutte magt, udtaler historikeren Claude Niyomwungere.

Kilde: http://www.irinnews.org/Report.aspx?ReportId=89446