Organisationer: Danmark bør prioritere behandling med aids-medicin i u-landene

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Prisen på aids-medicin er styrtdykket og medicinen derfor ikke længere forbeholdt den rige del af verden. På den Internationale Aids Konference i Bangkok er der bred enighed om, at behandling med aids-medicin også skal komme de fattige lande til gode. Men fra dansk side har man været tøvende over for behandling, hedder det i en presseudtalelse torsdag fra organisationerne bag Humor mod Aids..

– Danmark må i højere grad sammentænke forebyggelse og behandling i sin aids-indsats. Danida bør gå forrest og yde støtte til behandling med aids-medicin i sine egne aids-projekter i u-landene. Behandling må udgøre en større andel af den samlede danske indsats, udtaler organisationerne bag Humor mod Aids – Ibis, AIDS-Fondet og Folkekirkens Nødhjælp.

– Det er afgørende, at behandling med aids-medicin knyttes tæt sammen med forebyggelse, for at den bliver effektiv og ikke gør mere skade end gavn. Medicinsk behandling kræver pleje, overvågning og forudsætter ernæringsrig kost. Ved at øge behandlingen med aids-medicin i u-landene er man samtidig med til at udbygge sundhedsinstitutioner og infrastruktur og dermed med til at forebygge aids, hedder det fra organisationerne.

– Men først og fremmest er adgang til behandling med aids-medicin en menneskeret. Den skal være tilgængelig for alle selv i de mest fjerne og ressourcesvage områder. På konferencen har behandlingsprojekter fra Mozambique, Haiti og Kenya vist, at det kan lade sig gøre at gennemføre medicinsk behandling med stor succes, anfører organisationerne bag Humor mod Aids, som understreger, at selv små indsatser giver håb til de 5 millioner hiv-smittede, der i dag har akut brug for behandling.

Den danske regering er i gang med at revurdere sin holdning til aids-behandling, og det er organisationernes håb, at behandling med aids-medicin vil få en større rolle end i dag.

Verdenssundhedsorganisationen WHO arbejder for at få 3 mio. mennesker i aids-behandling inden udgangen af 2005. I dag er 440.000 i behandling.

?- Forebyggelse og behandling konkurrerer ikke længere med hinanden. Vi er kommet meget længere end det. Men det er ikke nok at sige, at behandling og prævention skal gå hånd i hånd. Muligheden for at tilbyde medicin til dem, som ikke har adgang til medicin, er vor bedste mulighed for at accelerere forbyggelsen. At blive testet og kende sin hiv-status er den største motivation til at ændre adfærd, siger WHOs generaldirektør, Dr. Jim Yong Kim.

For yderligere kommentar kontakt Morten Emil Hansen, informationsmedarbejder Ibis, tlf. 40 10 52 08. Malene Haakansson, journalist Folkekirkens Nødhjælp, tlf. 29 69 91 25. Henriette Laursen, Direktør AIDS-Fondet tlf. 28 11 10 93