Over halvdelen af befolkningen er imod beskæringer af udviklingsbistanden

Laurits Holdt

Tirsdag formiddag forventes regeringen at komme med sit forslag til finanslov for 2016. Et væsentligt element i forslaget bliver besparelserne på udviklingsbistanden, som Venstre allerede annoncerede før valgkampen til folketingsvalget i juni.

Udviklingsbistanden skal skæres fra de nuværende 0,87 procent af bruttonationalindkomsten, BNI, til 0,7, hvis det står til regeringen. Det svarer til en besparelse på omkring 3,5 milliarder kroner. De Konservative, der er Venstre-regeringens støtteparti, har dog tidligere sagt, at det ikke vil støtte en beskæring i den størrelsesorden. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance forventes at støtte regeringen, men den har også brug for de Konservatives støtte for at få flertal.

Også blandt befolkningen ser der ud til at være modstand mod beskæringerne. Altinget har fået foretaget en meningsmåling, der viser at 53 procent af de adspurgte er imod at Danmarks udviklingsbistand sættes ned. 34 procent støtter regeringens forslag.

Det viser, at regeringen er ude af takt med befolkningen, lyder det fra Socialdemokraternes udviklingsordfører Mette Gjerskov. Hun opfordrer regeringen til at lytte til de 53 procent.

Venstres udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen har en anden konklusion. Han mener, at undersøgelsen afspejler, at mange tror det handler om at skære i hjælpen til flygtningene fra Syrien og det gør det bestemt ikke, siger han.

Flygtninge og den humanitære bistand til landene omkring Syrien, hvor millioner af flygtninge opholder sig, bliver ikke beskåret, understreger han. Det er tværtimod på de klassiske områder af udviklingsbistanden, der skal spares, forklarer han.

På trods af meningsmålingen mener Michael Aarstrup Jensen, at der er opbakning fra vælgerne. Det begrunder han med, at partiet gik til valg på bl.a. at skære i udviklingsbistanden og i god tid før valget havde fremlagt forslaget om, at sætte bistanden ned til 0,7 procent af BNI, der er