The Poetess
Instruktør: Stefanie Brockhaus og Andreas Wolff
89 min.
Filmen vises den 24.3 i Dagmar og den 25.3 på Hotel Cecil. Begge dage kl. 12.
Læs mere om filmen her.
Hissa ”Remia” Hilals kohl-indrammede øjne ser direkte ind i kameraet. Ufravigeligt. For hun er en kvinde, som står ved sine meninger – hvad enten hun befinder sig i en tøjbutik med sine teenagedøtre eller hun kritiserer rigid religiøs fortolkning af islam på direkte TV.
I 2010 bragte denne egenskab hende direkte i finalen som den første kvinde nogensinde i reality tv-udsendelsen, Million’s Poet, hvor jagten var sat ind på at finde den mest talentfulde arabiske digter.
I The Poetess tegner Stefanie Brockhaus og Andreas Wollf et kærkomment billede af en saudi-arabisk kvinde, der nægter at gå på kompromis. Dokumentaren igennem deler Hilal ud ad sin historie, om hendes tanker og bekymringer sideløbende med klip fra tv-udsendelsen. Og den afspejler især, hvordan hun med intelligente, velvalgte krumspring forsøger at leve et liv på egne præmisser til trods for hjemlandets konservative normer.
En kvindes og et lands historie
”Kvinder er samfundets sjæl. Isolerer du kvinderne, isolerer du samfundets sjæl,” understreger Hilal halvvejs igennem dokumentaren. En udtalelse som peger på, at denne historie ikke kun handler om en kvindes noget ukonventionelle og til tider også upopulære vej mod toppen på live tv. I lige så høj grad handler den om Saudi-Arabiens udvikling fra beduinsamfund til et af verdens rigeste og mest religiøst konservative lande.
Da hun som syv-årig flyttede mod byen med sin familie, solgte hendes bedstefar sine kameler og etablerede noget ufrivilligt et liv imellem fire vægge. Hilal peger ad flere omgange på, hvordan livet som beduin var lig frihed for både mænd og kvinder. Det var en tilværelse uden for et etableret system, hvor kvinderne kunne arbejde, rejse og gøre som de ville.
I retrospekt ser Hilal 1979 som et vendepunkt for saudi-arabiske samfund. Den iranske revolution rykkede på magtbalancen i regionen og den Islamiske Republik blev set som en ny pendant til Saudi-Arabiens selvudnævnte monopol på islam.
Samme år fandt en massakre sted i Mekka, hvor den religiøse ekstremist Juhayman al-Otaybi og hans følge overtog kontrollen med Kaba’en i deres voldelige protest imod kongefamiliens styre. Med flere hundrede døde og sårede til følge, svarede kongefamilien igen ved at indføre en strengere fortolkning af shari’a-lovgivningen og øge de religiøse lærdes kontrol over medierne og undervisningen i skolerne.
Poesi som krydser grænser
Den manglende frihed og religiøse rigiditet står især for skud i hendes digte i Million’s Poet. For Hilal er det ikke logisk i et civiliseret samfund, at kvinder skal bære burka, at de to køn ikke må omgås hinanden, og at muslimer skal være skydeskiver for en ekstrem islamisk fortolkning, der hører til det absolutte mindretal.
Det er næsten med ærgrelse i stemmen, når hun påpeger, at ungdommen ikke kender til en anden realitet med betragteligt mindre social, politisk og religiøs kontrol. Hverken et frit stammeliv eller et liv før Juhayman-massakren, hvor egyptiske romantiske serier ofte blev vist i fjernsynet og den libanesiske sangerinde Fairouz spillede i radioen.
Så når Hilal i sine digte tager tabuiserede emner op til kyndig behandling i Million’s Poet, er det med henvisning til, at får man stillet en platform til rådighed, må man også gøre brug af den på bedste vis. Og intet emne er tydeligvis for sprængfarligt for Hilal.
