Poul Due Jensens Fond har givet tilsagn om 5.3 millioner USD
til vandprojektet, som skal implementeres de næste tre år af den amerikanske NGO Water Mission i samarbejde med FN´s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og Tanzanias regering.
“Water Mission har gentagende gange bevist at de er en hjælpeorganisation i verdensklasse, der kan leverer den nødvendige kvalitet og kvantitet af vand gennem tilpasset ingeniørarbejde,” siger Christian Hartvig, direktør i Poul Jensens Fond.
Nyarugusu flygtningelejren i det nordøstlige Tanzania blev etableret i 1997 med henblik på at tage imod 50.000 congolesiske flygtninge, men lejren er siden vokset til at blive en de største i verden. Politiske uroligheder i nabolandet Burundi forårsagede i 2015 en stor tilstrømning af flygtninge til Nyarugusu og de tilstødende nabolejre, der i dag tæller flere end 250.000 flygtninge tilsammen.
Det eksisterende vandsystem er derfor stærkt underdimensioneret og forældet, og kan ikke længere følge med det voksende behov i lejrene.
Projektet skal erstatte et bekosteligt dieseldrevet system med Grundfos´ bæredygtige pumpesystemer, som drives af solenergi næsten 100 procent af tiden, skriver Poul Due Jensen Fonden.