Alle forsøg på at overtale Ortega-regeringen til at afvæbne paramilitære grupper og ikke tillade politiet at fortsætte brugen af vold imod demonstranter er slået fejl.
Siden megademonstrationen den 30.maj, hvor titusinder af mennesker gik på gaden i Nicaragua i solidaritet med de dræbte studerendes mødre og familier og kravet om præsidentens afgang, er volden eskaleret, og dødstallet er nu over 100.
Der er fortsat tale om paramilitære enheder, som skyder på demonstranter, mens politiet i noget mindre omfang end tidligere er direkte involverede.
I voldens kølvand anstiftes brande på offentlige bygninger, og det er meget svært at verificere, hvorvidt der er tale om omsiggribende kriminalitet eller aktioner provokeret af de samme paramilitære grupper. Lovløsheden breder sig i et land, hvor regeringen er ved at miste grebet om situationen.
Civil ulydighed
Som følge af Ortega-regeringens manglende vilje eller evne til at stoppe den politisk motiverede vold, har CEN (Den katolske Bispekonference) informeret samme regering, at dialogprocessen er sat i bero.
Den brede opposition, der inkluderer studerende, bønder, arbejdsgiversammenslutningen COSEP, civilsamfundsorganisationer, og som er støttet af den katolske kirke, står fortsat fast og enigt bag kravet om retsopgør med dem, der står bag morderne og volden. De kræver endvidere demokratisering af statsapparatet samt et opgør med den omsiggribende statskorruption.
En forudsætning herfor er imidlertid, at præsident Ortega træder tilbage. De sidste ugers forsøg på at komme i kritisk dialog med regeringen har vist sig umuligt. Eneste farbare vej fremover er civil ulydighed. Vejspærringerne rundt om i landet har vist sig at væreet meget effektivt aktionsmiddel og er mødt af den brede befolkning med sympati på trods af, at det rammer produktion, handel og kommunikation meget hårdt.
Efter snart tre måneders national krise vurderes det, at den anslåede nationale vækstrate for 2018 er faldet fra 4,3 til 3,2 procent, og som krisen udvikler sig, vil Nicaraguas økonomi snart være i knæ.
Der tales nu om skattenægtelse og generalstrejke som næste skridt på vejen for at tvinge Ortega til at træde tilbage.
International kritik
Nicaragua befinder sig i et kritisk limbo, hvor det synes som om Ortega har valgt at lade vold og nu kaos regere.
Præsidenten har selv styrket vejspærringerne omkring sit eget domicil i Managua, et sindbillede på hans isolation og manglende evne til at tage ansvar for en katastrofal og umoralsk regeringsførelse.
De sidste uger er der fra internationalt hold rejst dyb kritik af Ortegas håndtering af krisen, og fra mange lande og internationale organisationer har der lydt kraftige protester og krav til Ortega om at stoppe anvendelsen af vold imod demonstranter.
Senest har Costa Ricas nationalforsamling samt regering skarpt fordømt Ortegas handlemåde. Fra alle sider er der opbakning til CIDHs (den interamerikanske mennneskerettighedskommissions) 15 anbefalinger i forhold til menneskerettighedsovertrædelserne, som blev forelagt for den nationale dialog og godkendt af såvel regering som opposition.
Senere indgik regering, CIDH og OAS en aftale om at lade CIDH udvælge fire uafhængige rådgivere til at analysere omstændighederne omkring drabene på demonstranter i konfliktens første fase. Denne aftale var dog ikke forelagt civilsamfundet til vurdering og accept, og til dato er der ikke sket mere i sagen, på trods af at menneskerettighedssituationen forværres i Nicaragua time for time.
Kritik af OAS-leder
I forbindelse med denne valgobservation indgik OAS en arbejdsaftale med Ortegas regering om at bistå landet med at reformere valglovgivningen og valgrådets beføjelser inden præsidentvalget i 2021.
Efter generalsekretærens drejebog ville det fortsat være muligt at rådgive Ortega til reformer, som da ville kunne træde i kraft efter 2021.
Dog tales der nu om en drejebog, der leder frem til en fremskyndelse af præsidentvalget.
En forhandlingsdelegation ankom søndag til Nicaragua for at genoptage arbejdet med ændringer af valgloven på et tidspunkt, hvor mange iagttagere sætter spørgsmålstegn ved Ortegas muligheder for at fortsætte som præsident.
Igennem kriseforløbet siden 19. april har generalsekretær Luis Amargo udtrykt sig i agressive og negative vendinger om et civilsamfund, som promoverede ”fake news” omkring hans tætte forhold til præsident Ortega.
Det betyder, at der efter deres opfattelse ikke kan forhandles politiske reformer med Ortega, alene vilkårene for hans afmønstring som præsident.
Costa Rica vil lade studenter komme til orde
Det forlyder dog, at lande med Costa Rica i spidsen nu kræver et særskilt punkt på dagsordenen omkring Nicaraguas krise, samt at Costa Rica agter at give sin taleret til en af de indbudte studenterledere fra Nicaragua.
Organisationen CEJIL, en sammenslutning af unge latinamerikanske menneskerettighedsjurister, der arbejder tæt sammen med CIDH, har været meget aktiv op til OAS-generalforsamlingen for at sikre, at Nicaragua kommer på dagsordenen.
Uden denne blåstempling er det ikke sikkert, at Nicaraguas regering kan bringes i tale, sådan at CIDHs 15 anbefalinger kan realiseres. Ej heller på forhånd sikret, at Nicaraguas folkelige opposition bliver inddraget i landets politiske fremtid.
Ortega må i gang med sin afmønstring.