Sent søndag aften meddelte Abdalla Hamdok på tv sin afgang fra posten som landets premierminister. Det gjorde han med ordene:
”Jeg har besluttet at annoncere min fratrædelse og bane vejen for, at en anden mand eller kvinde i befolkningen kan overtage lederskabet af vores elskede nation.”
Siden militærkuppet i Sudan i 2019, da daværende diktator Omar al-Bashir blev væltet, har magten ligget hos en overgangsregering bestående af civile ledere og militærstyret, men i oktober 2021 blev overgangsregeringen opløst ved endnu et militærkup.
Læs også: Sudan i politisk krise: Overgangsregeringen opløst som følge af kup
Militærjuntaen overtog magten og fængslede Hamdok og hans kone, indtil en ny aftale blev vedtaget en måneds tid senere, og Hamdok vendte tilbage til samarbejdet med den øverste leder af militæret, general Abdel Fattah al-Burhan.
Den 2. januar gav Hamdok besked om, at det var slut for hans vedkommende. Han efterlader den sudanesiske befolknings fremtid i hænderne på militæret, hvilket ifølge Emmanuelle Igunza, korrespondent for BBC Africa, bestemt ikke sætter befolkningen i en bedre situation.
Tomme løfter og kampe i gaderne
Aftalen, som blev vedtaget mellem Hamdok og militærstyret den 21. november blev mødt med modstand i den pro-demokratiske bevægelse i landet, som ikke troede på de løfter, aftalen indeholdt; løfter om frie, demokratiske valg fra 2023. Pro-demokraterne har siden udtrykt deres utilfredshed ved at indtage gaderne i Khartoum og de større byer i delstaterne.
Demokratibevægelsen forlanger, at militæret overlader landets fremtid til politikerne og rykker ud af parlamentet, men aktivisterne bliver slået tilbage af et voldeligt militær. Den 2. januar var der massive demonstrationer, inden Hamdok trådte af, og to personer mistede ifølge BBC livet under protesterne. I alt er over 50 blevet dræbt i kampene i gaderne siden militærkuppet i oktober.
Demonstranterne har stemplet Hamdok som en forræder og fordømmer ham for samarbejdet med militæret. Løfterne om frie, demokratiske valg var det tilsyneladende kun Hamdok selv, der fandt sandsynlige. Ved sin fratrædelse udtalte Hamdok, at der er behov for en ny samtale og proces om Sudans fremtidige demokrati, og det er han med egne ord ”ikke den rette person til,” beretter BBC.
Oprørske stemmer på sociale medier omtaler Hamdoks fratrædelse som et tegn på, at det bare var tomme løfter i aftalen, da militæret nu sidder alene på magten i landet, og der tilsyneladende er lange udsigter til demokrati. Der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt Hamdok havde et ord at skulle have sagt, da han i november indgik aftalen med generalerne.
På Twitter skriver Mark Weston, som er forfatter og rådgiver for Det Britiske Råd, der varetager Storbritanniens kulturelle forbindelser til andre lande: ”Hamdok har forladt en magtesløs position. Al magten ligger hos Hemedti og Burhan, højst sandsynligt i den rækkefølge #SudanCoup.”
Læs også: Sudans premierminister stemples som forræder
Hvad skal der nu ske i Sudan?
Selvom det kan lyde negativt, at militæret sidder alene på magten i Sudan, efter den civile leder er gået af, kan det måske være netop dette, der sætter gang i transitionen til demokratisk styre i landet, som længe har været præget af konflikt og politisk uro.
Mark Weston, som indtil 2020 boede i Sudan, fortæller i BBC’s World Service den 4. januar, at Hamdoks afgang kan blive det, som tipper magtbalancen i landet. Uden Hamdok kan militærjuntaen ikke længere foregive at samarbejde med det civile styre, hvilket lægger pres på det internationale samfund, som ikke længere kan prætendere, at demokratiet er på vej i Sudan – eller at man kan stole på juntaen, siger Mark Weston.
Det internationale samfund tvinges til at vælge side, siger han: Står det på militærjuntaens side, som slår demonstranter ihjel i gaderne og højst sandsynligt kommer til at skabe endnu mere ustabilitet i Sudan og måske på hele Afrikas Horn, eller står det på det civile samfunds side, som de fleste sudanesere gør?
Mens det internationale samfund vælger side, kæmper aktivisterne videre for demokrati i Sudan, og de har ikke opgivet håbet endnu, siger Mark Weston.
Azza Elsheikh, som er talsperson for modstandskomiteen Almaamora Resistance Committee, udtaler til BBC: ”Vi indstiller ikke protesterne, før vi når vores mål.”
Målet er demokrati i Sudan, og mens militærjuntaen forsøger at bekæmpe demonstrationerne, arbejder aktivisterne sammen med modstandskomiteen på deres egen politiske erklæring, som de håber, at landets andre politiske partier vil støtte. Erklæringen bliver et udtryk for det Sudan, som demonstranterne ønsker for fremtiden, siger Azza Elsheikh, og den skal læses højt for Sudans folk – ikke for militærjuntaen.
Læs også: Militærkuppet i Sudan var katastrofen, alle ventede på
