Billeder af brændte landsbyer og vidneudsagn om drab, voldtægt og tortur fra de flygtende rohingya-muslimer har endnu en gang sat Myanmar på landkortet og bragt sindene i kog verden over. Ikke mindst i en række overvejende muslimske lande, som har protesteret kraftigt mod militærets behandling af rohingyaerne.
Over 300.000 rohingya-muslimer er på blot to uger flygtet fra delstaten Rakhine til Bangladesh, og titusinder af andre er internt fordrevne i Myanmar.
Urolighederne brød ud 25. august, efter en gruppe, der kalder sig ARSA, angreb politiets kontrolposter. Det fik sikkerhedsstyrkerne til at indlede en omfattende operation i delstaten.
Masseflugten og de voldsomme overgreb, som flygtningene melder om, har vakt stor bekymring, men også vrede rundt om i verden.
I flere lande med overvejende muslimsk befolkning meldes der om protester mod Myanmarrs behandling af det muslimske mindretal.
Han beder det internationale samfund om at lægge politisk og økonomisk pres på Myanmar, hvor langt størstedelen af befolkningen er buddhister.
Pakistan har indkaldt Myanmars ambassadør i landet for at få en forklaring på, hvad der foregår i Rakhine, og i flere andre lande er der ligeledes fokus på de overgreb, rohingya-flygtningene beretter om.
Suu Kyis tavshed undrer
Al-Azhars leder, sheikh Ahmed al-Tayeb, retter samtidig en usædvanlig skarp kritik mod Myanmars de facto-leder, Aung San Suu Kyi. Hun har sin Nobel-fredspris fra 1991 i den ene hånd og accepterer forbrydelser med den anden hånd, lyder det fra den sunnimuslimske leder i Kairo.
Blandt de røster, der appellerer direkte til Suu Kyi, er to andre modtagere af den fornemme fredspris, pakistanske Malala Yousafzai og den sydafrikanske biskop Desmond Tutu.
Andre iagttagere peger på, at selv om Suu Kyi og hendes parti, Den Nationale Liga for Demokrati, vandt valget i Myanmar i november 2015, sidder militæret stadig på magten på en række andre områder.
