Så er vi der igen. Dawda Jobarteh er på banen med sit spændende band, der stort set altid inkluderer de dygtige medspillere, Preben Carlsen på guitar og bas og Sal Dibba på perkussion. Anledning er den årlige festival for verdensmusik i København og omegn. Og netop Dawda Jobarteh er en virtuos på den 21-strengede kora, som er den specielle vestafrikanske kalabas-harpe med den smukke lyd, der i hænderne på mestre fremkalder billeder af vand i fart over stenfyldte bække.
Men hvem er han, denne karismatiske musiker fra Gambia, som nu i over tyve år har været ”vores” egen her i Danmark?
Fødte formidlere
Dawda Jobarteh er griot, altså ud af den specielle kaste i Mandinga-kulturen, hvor man som griot (også kaldet jeli eller jali)) er født til at formidle. Vel at mærke indenfor en tusindårig oral tradition, hvor alt er nedarvet og tager sin begyndelse hos kongen Sundiata Keita og dennes griot, Balla Faseke Kouyaté.
Så Kouyaté er et typisk griot-navn og det samme er Jobarteh, og det er jo sådan, at de vestligt skrevne versioner af navne i Afrika, ofte er bestemt af, hvem der koloniserede det pågældende land. Altså er den mand, der er født griot i Mali og hedder Diabaté, som eksempelvis koravirtuosen over dem alle, Toumani Diabaté, i samme familie som den mand, der er født i Gambia og hedder Jobarteh. Forskellen er simpelthen stavemåden i det frankofone Mali og det anglofile Gambia.
Og faktisk er det netop sådan, at ved en skæbnens tilfældighed – samt Dawdas far, Amadou Bansang Jobarteh’s, umættelige trang til at fostre endda rigtigt mange børn gennem et meget langt liv med et antal koner – er Dawda Jobarteh, med bopæl på Frederiksberg i København, onkel til den store Toumani. Ligesom netop Toumani medvirkede på et enkelt nummer på pladen, der blev Dawda’s første internationale skive på hæderkronede Stern’s i London, og som første gang fik Simon Broughton, chefredaktør for det førende magasin indenfor verdensmusikken – det hedder Songlines – til at erklære sig som fan.
Ligesom han for ikke sidste gang udnævnte en Dawda Jobarteh-soloplade til værende i Top Of The World-kategorien, og understregede det ved at inkludere den i Top-5, da året skulle gøres op.
Rendyrket Jobarteh
Så der er grund til at møde op og opleve en verdensmusiker af dimensioner, specielt fordi det her netop er hans egen musik, der er på spil på scenen, med hans smukke og atypiske baryton-stemme med visse ligheder med en Salif Keita og det udsøgte spil på kora, der både har elementer af det meditative og akustiske og trykker speederen i bund med pedalattitude som en Eddie Van Halen. Altså rendyrket Jobarteh fra en mand, der endelig her er boss i eget hus og med pause i strømmen af specielle kollaborationer, som også er spændende, og spænder over det mangeårige samarbejde med Pierre Dørge & New Jungle Orchestra, samt af væsentlig nyere dato med trommeslageren Stefan Pasborg og den spændende avantgarde-kunstner, Cæcilie Trier, kendt som CTM.
Se et møde med Dawda Jobarteh, som Globalnyts kulturredaktør, Torben Holleufer, filmede på sit hotelværelse i Bamako i Mali i 2015:
