Samuelsen vil styrke samarbejdet med Indien

indien_mckay_savage_flickr
Indien ventes om otte år at have en befolkning på 1,3 mia. mennesker, og er dermed et vigtigt marked for Danmark.
Foto: McKay Savage (Flickr/CC/arkiv)
Forfatter billede

Udenrigsministeren vil mandag bl.a. have en samtale med sin indiske kollega, Sushma Swaraj.

Tirsdag og onsdag deltager han i Global Entrepreneurship Summit i Hyderabad.

Global Entrepreneurship Summit er et amerikansk ledet initiativ, der har til formål at fremme innovation og iværksætteri og forbinde iværksættere med investorer.

Mødet, der i år arrangeres sammen med Indien, vil fra amerikansk side være ledet af Ivanka Trump og fra indisk side af premierminister Narendra Modi.

“Det har været en stor prioritet for mig at besøge Indien. Indien er en global storspiller og verdens syvende største økonomi med årlige vækstrater omkring 7 procent. Derfor er det også i klar dansk interesse at styrke båndene. Det håber jeg, at mit besøg kan bidrage til,” siger Anders Samuelsen i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.

Han tilføjer, at Danmark og danske virksomheder skal være endnu bedre til at udnytte mulighederne på det indiske marked.

”Indenfor innovation og digitalisering er Indien fremme i allerforreste række. Fra regeringens side arbejder vi hårdt for at styrke samarbejdet. Det gør vi gennem de udsendte vækstrådgivere, det danske innovationscenter i New Delhi og gennem det omfattende eksportfremmearbejde på ambassaden i New Delhi og handelskontoret i Bangalore.”

Digitalt fokus

Samuelsen vil i forbindelse med sin deltagelse i Global Entrepreneurship Summit bl.a. fokusere på digitale partnerskaber og hvordan staten kan styrke rammebetingelserne for iværksætteri. I den forbindelse siger han: