2 år siden
-
10:44
FIFA fratager Indonesien VM-værtskab efter kommentar om Israel
Første kamp i ungdoms-VM i herre-fodbold skulle være fløjtet i gang i Indonesien 20. maj. Men mindre end to måneder før besluttede det internationale fodboldforbund FIFA at fratage landet værtskabet.
Årsagen er, at guvernøren for den indonesiske region Bali, som skulle have lagt stadioner til nogle af kampene, har opfordret til at udelukke Israel fra turneringen, skriver Al-Monitor. Hovedparten af indbyggerne i Indonesien er muslimer, og støtten til palæstinenserne, der lever under israelsk besættelse, er en populær sag i landet.
Landets præsident, Joko Widodo, forsøgte at redde situationen ved at sige, at landets position i forhold til Israel og Palæstina ikke har noget at gøre med Israels deltagelse i fodboldturneringen.
Det var dog ikke godt nok for FIFA, der nu søger en ny vært for turneringen. Indtil videre ser det ud til, at det bliver Argentina, som overtager værtskabet. Turneringen er fortsat programsat til at begynde 20. maj og løbe til og med 11. juni.
-
10:14
Undtagelsestilstand i Italien efter ny migrantbølge
Sent tirsdag har den italienske regering erklæret undtagelsestilstand. Det gør den højreorienterede regering under Giorgia Meloni for bedre at kunne reagere på en stor stigning i antallet af migranter, der sejler den farefulde tur over Middelhavet, skriver Reuters.
Mandag måtte den italienske kystvagt igen rykke ud for at redde 1200 migranter i land, da deres overfyldte båd var ved at kæntre. Sidst i februar mistede mindst 72 mennesker livet ud for kystbyen Calabria, da en smuglerbåd stødte på en klippe.
I år er der indtil videre ankommet mere end 31.000 migranter til Italien – en markant stigning fra samme periode sidste år, hvor 7.900 migranter fik europæisk jord under fødderne i støvlelandet.
Melonis regering gik til valg på at stramme Italiens grænsekontrol og immigrationspolitik, og undtagelsestilstanden giver regeringen større handlerum og forkorter sagsbehandlingen på migranternes ansøgninger om asyl eller opholdstilladelser. Myndighederne kan nu hurtigere sende de migranter hjem, der ikke får opholdstilladelse, fortæller en anonym regeringskilde til Reuters.
Regeringen har afsat fem millioner euro (37,25 millioner kroner, red.) til at implementere undtagelsestilstanden, bygge flere modtagelsescentre og ekspedere de tusindvis af migrationssager.
2 år siden
-
15:13
Mindst 40 meldes dræbt i Myanmar efter luftangreb fra militær
Myanmars militær har ifølge Al-Jazeera indledt luftangreb på byen Pazigyi i Sagaing-området, der er kendt for at være en bastion for modstandere mod landets militærregime.
Vidner og lokale medier fortæller, at snesevis af mennesker blev dræbt og såret i angrebet, som er et af de værste, siden militæret tog kontrol over landet ved et kup i 2021.
Der er endnu ikke nogen officielle dødstal, men ifølge Al-Jazeera, der har talt med en lokal redningsarbejder, er der tale om mindst 40 døde inklusive børn. Han fortæller at luftangrebet fandt sted, da indbyggerne samledes til indvielsen af et administrativt kontor, rapporter Al Jazeera.
“Alle de rapporter, vi ser, er, at disse var civile og langt fra at være et legitimt militært mål,” siger Al-Jazeeras journalist.
Der er endnu ikke nogen udmelding fra Myanmars militære ledelse.
-
14:40
Tanzania fanget i at misbruge milliarder af covid-støttekroner
En ny rapport fra Tanzanias Controller and Auditor General, Charles Kichere, har fundet uregelmæssigheder i brugen af de midler, der er afsat til landets covid-genopretningsplan, på mere end 1,6 milliarder dollars (svarende til 10,9 milliarder kroner). Det skriver Quartz.
Østafrikas mest folkerige land har ellers modtaget store beløb fra internationale donorer, da corona-pandemien var på sit højeste mellem 2020 og 2022.
Den Internationale Valutafond (IMF) har af to omgange udbetalt nødhjælpspakker på henholdsvis 600 og 372,4 millioner dollars til landet. Derudover har landet også modtaget store beløb fra Global Fund, WHO og det amerikanske organ for udviklingsbistand, USAID.
Disse midler var i høj grad øremærket en indsats for at afbøde pandemiens negative socioøkonomiske konsekvenser midt i en økonomisk krise og en kollapset turistsektor. Pengene var også beregnet til at købe medicinsk udstyr og støtte folkesundhedsprogrammer, men Kicheres rapport har altså afdækket adskillige huller i de rapporterede udgifter, som kan være tegn på misbrug i stor skala.
Tanzanias tidligere præsident John Pombe Magufuli har da også taget meget let på pandemiens skadevirkninger. Efter Magufuli pludselige død i marts 2021 har hans efterfølger Samia Suluhu Hassan kørt en anderledes stram corona-strategi, men det har altså ikke forhindret administrationen i at fortsætte den lette tilgang til håndteringen af de økonomiske midler.
-
13:02
Netanyahu trækker i land efter protester og freder forsvarsminister
Efter massive protester rundt i landet har den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, omstødt sin beslutning om at fyre sin forsvarsminister, Yoav Gallant. Det skriver The Guardian.
Fyringen skete, da Gallant for to uger siden opfordrede Netanyahu til midlertidigt at indstille arbejdet med en ny omstridt lovgivning, der vil mindske den israelske højesterets muligheder for at omstøde love, der er vedtaget i parlamentet, og give regeringen større indflydelse på, hvem der kan blive dommer. Protesterne mod lovgningen har i ugevis tiltrukket hundredtusindvis af israelere på gaderne rundt om i landet og særligt i hovedstaden Tel Aviv.
I en tv-tale sent mandag sagde Netanyahu, at Gallant ville blive i sin stilling.
“Jeg har besluttet at lægge vores uenigheder bag os,” sagde han. “Gallant forbliver i sin stilling, og vi vil fortsætte med at arbejde sammen for de Israelske borgeres sikkerhed.”
Gallant har også været ude og hilse Netanyahus beslutning velkommen og postede på sociale medier et billede af de to sammen med beskeden: “Vi fortsætter sammen med fuld kraft for Israel.”
-
11:09
Saudi-koalition løfter 8 år gamle restriktioner på Yemen havne
Fredag ophævede en saudi-arabisk ledet militærkoalition otte år gamle restriktioner på import af varer med kurs mod Yemens sydlige havne. Det skriver Al-Jazeera.
Meddelelsen signalerer fremskridt i fredsforhandlingerne i Oman, hvor Saudi-Arabien forhandler direkte med Houthi-oprørsgruppen for en genetablering af den våbenhvile, der sidste år blev forhandlet på plads af FN.
Abu Bakr Adeed, vicechef for Yemens handelskamre, udtaler, at skibe fremover ikke skal stoppe for sikkerhedstjek ved den saudiske havn i Jeddah ved Rødehavet. Det har ellers været påkrævet siden 2015, da den saudisk-ledede koalition intervenerede i Yemen.
Ifølge Adeed betyder det blandt andet, at mere end 500 typer varer, inklusive gødning og batterier, igen bliver tilladt at fragte gennem Yemens sydlige havne, efter at de blev fjernet fra en liste over forbudte produkter.
Ophævelsen af restriktionerne er første konkrete resultat af en aftale i marts, hvor ærkerivalerne Iran og Saudi-Arabien, der står på hver sin side af konflikten, genetablerede diplomatiske forbindelser.
Omvendt kan en fuld genåbning af havne og luftrum i Yemen, som seniorforsker ved DIIS Maria-Louise Clausen tidligere har udtalt til Globalnyt, gøre det nemmere for houthierne at få adgang til våben og dermed eskalere konflikten på ny.
Læs også: Hvad betyder ny aftale mellem Iran og Saudi-Arabien for verdens største humanitære katastrofe?
2 år siden
-
10:23
Taliban forbyder afghanske kvinder at arbejde i FN
FN’s lokaler medarbejdere i Afghanistan har tirsdag modtaget en ordre fra Taliban-ledelsen, der forbyder kvindelige ansatte i FN at arbejde i landet. Det skriver FN i en pressemeddelelse.
“Vi undersøger stadig, hvordan denne udvikling vil påvirke vores aktiviteter i landet,” siger Stéphane Dujarric, talsmand for FN’s generalsekretær. FN forventer at have flere møder med Taliban-myndighederne i dag i Kabul.
Dujarric understreger, at et sådan forbud vil være uacceptabelt og “helt ærligt, utænkeligt” for FN’s generalsekretær, Antonio Guterres.
Efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan i august 2021 har Taliban-ledelsen trods lovning om det modsatte langsomt strammet grebet om kvinders rettigheder i landet. Der er blandt andet blevet indført forbud mod kvinders adgang til videregående uddannelse, deres ret til at arbejde for ngo’er og deres adgang til mange offentlige rum.
I forbindelse med kvindernes internationale kampdag i begyndelsen af marts offentliggjorde FN en opgørelse over de mest undertrykkende lande, når det handler om kvinders rettigheder. Her landede Afghanistan helt i bunden.
“Vi håber, vi vil høre stærke stemmer fra Sikkerhedsrådet,” siger Stéphane Dujarric.
FN-missionen i Afghanistan opererer under mandat fra FN’s Sikkerhedsråd, som Rusland i sidste uger overtog formandskabet for.
2 år siden
-
15:00
Kenya er klar til at sende landets første satellit ud i rummet
Den 10. april bliver en stor dag for Kenya. Her vil det østafrikanske land nemlig for første gang sende en satellit ud i verdensrummet, skriver Al Jazeera.
Missionen er en vigtig milepæl, der vil bidrage til landets spirende rumøkonomi, skriver forsvarsministeriet og Kenyas rumagentur i en fælles udtalelse. Her fremgår det desuden, at satellitten er designet og udviklet af kenyanske ingeniører.
Satellitten skal hjælpe med at samle vigtig information om landbruget og fødevaresikkerheden i et land, der for tiden oplever en meget voldsom tørke, som har varet i flere år.
Satellitten er blevet døbt Taifa-1, som betyder ‘en nation’ på Swahili. Satellitten bliver opsendt fra en base i Californien.
Egypten var i 1998 det første afrikanske land til at sende en satellit ud i verdensrummet. I dag har mindst 13 afrikanske lande, herunder Angola, Etiopien, Sydafrika og Sudan, produceret satellitter. I alt er 50 satellitter blevet sendt ud i atmosfæren af afrikanske lande, men endnu er ingen af dem sendt op fra afrikansk jord.
-
12:36
USA dræber højt placeret IS-leder i Syrien
Det amerikanske militær har dræbt Islamisk Stats højt rangerede leder Khalid Aydd Ahmad Al-Jabouri i et angreb i Syrien mandag den 3. april, skriver Deutche Welle.
Ifølge en af det amerikanske militærs hovedkommando, Centcom, var Al-Jabouri ansvarlig for planlægningen af adskillige angreb i Europa for Islamisk Stat og for at udvikle gruppens ledelsesstruktur.
I en pressemeddelelse fra Centcom er det ikke muligt at læse, hvor angrebet fandt sted, men kommandoen forsikrer om, at ingen civile er blevet dræbt eller såret.
Islamisk Stats indflydelse i Syrien er blevet mindre siden 2019, hvor gruppen mistede kontrol over sit sidste område.
Alligevel mener Centcoms øverstbefalende, Michael Kurilla, at Islamisk Stat fortsat er en trussel for regionen og andre dele af verden.
“Selv om den er svækket, er gruppen stadig i stand til at udføre aktiviteter inden for regionen, og den har et ønske om også at angribe uden for Mellemøsten,” siger Michael Kurilla.
2 år siden
-
15:13
Faldende kokapriser skaber humanitær krise i Colombia
Et drastisk fald siden 2022 i efterspørgslen på kokaplanten, som blandt andet bruges til fremstilling af kokain, har store konsekvenser for bønderne i Colombias kokaproducerende provinser. Mange er pludselig ude af stand til at brødføde sig selv eller deres familier. Det skriver Al-Jazeera.
Kokapriserne har ellers været stigende i flere år, hvilket sammen med en manglende infrastruktur til at transportere andre afgrøder til markederne har ført til, at mange bønder helt eller delvist har fokuseret på at dyrke koka.
Mange bønder var ellers på vej til at udskifte kokaen med andre afgrøder efter fredsaftalen
med FARC tilbage i 2016, som blandt andet indeholdt klausuler om at hjælpe bønder med at omstille sig fra koka. Men den konservative regering, der blev valgt i 2018, valgte at se stort på disse klausuler.Gustavo Petro, Colombias nye præsident, der offentligt har anerkendt problemets omfang, har længe sagt, at han vil opfylde punkterne fra fredsaftalen i 2016.
Årsagerne til det drastiske fald i priserne er mange. Det skyldes blandt andet den øgede konkurrence i koka- og kokainproduktionen fra Peru og Ecuador samt at mange kriminelle producenter har omstillet sig til anden mindre sporbar narkoproduktion.
-
13:08
Israels kabinet har godkendt etableringen af en nationalgarde
Det israelske kabinet, der består af landets ministre, har godkendt planen om at oprette en nationalgarde, skriver The New York Times.
Forslaget kommer fra den højreorienterede sikkerhedsminister Itamar Ben-Gvir, og ifølge en pressemeddelelse skal Den Nationale Garde håndtere “nødsituationer,” såsom voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske borgere i Israel.
I sidste uge fortalte Ben-Gvir til Army Radio, at styrken vil blive sat til at operere “eksklusivt” i arabiske samfund.
“Politiet beskæftiger sig ikke nok med de her områder, fordi de har for travlt med andre ting,” sagde Ben-Gvir.
Kritikere advarer ifølge Al-Jazeera om, at Ben-Gvir højst sandsynligt vil bruge styrken på omkring 2.000 soldater til at undertrykke regeringskritiske demonstranter og den palæstinensiske og arabiske befolkning. Flere spørger også, om Israel, der i forvejen har en hær, et politi, en militær efterretningstjeneste samt efterretningstjenesterne Shin Bet og Mossad, virkelig har brug for endnu national vagt.
Premierminister Benjamin Netanyahus kontor kunne søndag fortælle, at der er blevet nedsat en komité, som vil diskutere den nye nationalgardes beføjelser, og beslutte, hvorvidt den skal være underlagt det eksisterende politi eller tage imod ordrer direkte fra Ben-Gvir.
-
11:47
Historisk tørke får Tunesien til at lukke ned for vandforsyning
Der kommer ikke længere rindende vand ud af hanerne i Tunesien om natten. Myndighederne har nemlig lukket for vandforsyningen i tidsrummet fra kl. 9 om aftenen til kl. 4 om morgenen. Derudover har myndighederne indført forbud mod at bruge drikkevand til at vande landbrugsmarker eller rengøre offentlige pladser samt bilvask.
Det skyldes en historisk slem tørke, skriver Al Jazeera.
Direktøren for Tunesiens statslige vandleverandør, SONEDE, har nævnt, at årsagen er en udbredt mangel på nedbør i fire år i træk. Han har ligeledes sagt, at de tørre forhold er uden fortilfælde og skyldes klimaforandringer. Brud på de nye regler om anvendelse af vand vil ifølge direktøren blive straffet med en bøde eller fængsel.
De nye regler kan være med til at skabe flere spændinger blandt befolkningen i et land, som allerede kæmper med skyhøj inflation og en svag økonomi, skriver Al Jazeera. Landmændene er bestemt heller ikke begejstrede over udsigterne.
En dårlig høst kan få priserne på mel til at stige endnu mere, end de allerede har gjort som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
“Denne sæsons høst af korn vil blive katastrofal – der vil ikke være nogen høst,” siger en talsperson fra den tunesiske sammenslutning af landbrugs- og fiskerierhvervet.
Han advarer samtidigt om, at høsten ikke engang vil være tilstrækkelig til at levere såsæd til kornmarkerne næste sæson.
2 år siden
-
15:59
Bolsonaro vender tilbage til Brasilien efter tre måneder
Brasiliens tidligere højrefløjspræsident Jair Bolsonaro vendte torsdag tilbage til hovedstaden Brasilia, skriver NBC News. Han blev budt velkommen hjem af hundredvis af tilhængere, der klædt i blåt og gult råbte “Gud, familie, frihed” – et slogan fra demonstrationerne, der indvarslede starten på militærdiktaturet i 1964.
Bolsonaro fløj til USA i slutningen af december, efter han i oktober tabte valget til den genopståede eks-præsident, venstrefløjskandidaten Lula da Silva. Han brød dermed traditionen med at overrække det præsidentielle skærf til den næste præsident.
Læs også: Hvad Brasiliens højrefløj egentlig er ude på
En uge efter Lula officielt satte sig bag Brasiliens vigtigste skrivebord den 1. januar 2023, stormede hundredvis af Bolsonaro-tilhængere flere føderale regeringsbygninger i landet, heriblandt højesteretten og parlamentet. I månederne op til nederlaget havde Bolsonaro systematisk forsøgt underminere det brasilianske valgsystems troværdighed, ligesom han i månedsvis nægtede at anerkende valgaftenens resultatet.
Der er igangsat adskillige undersøgelser af Bolsonaros tid som præsident og hans rolle i optøjerne den 8. januar – endnu en lighed med USA’s eks-præsident Donald Trump, som Bolsonaro ofte sammenlignes med.
Politiet var mødt talstærkt op til den forhenværende præsidents hjemkomst, men der er ikke rapporteret sammenstød eller andre lovovertrædelser.
Læs også: Nye politiske vinde blæser i Latinamerika
Selvom Bolsonaro for første gang i 30 år ikke bestrider et folkevalgt embede, nyder han stadig stor opbakning i sin højreorienterede, konservative og kristne tilhængerskare. Det er endnu er uvist, hvordan og til hvad han vil veksle sin popularitet, men den tidligere præsident lover, at han ikke er færdig med politik endnu.
“Jeg er uden mandat, men jeg er ikke gået på pension,” udtalte han mandag til tv-stationen Jovem Pan.
-
13:24
Colombia vil sende narko-flodheste til Indien og Mexico
Colombia planlægger at sende 60 flodheste til Indien og 10 flodheste til Mexico, beretter Al-Jazeera. Det anslås at det vil koste omkring 24 millioner kroner at få sendt flodhestene afsted.
Flodhestene stammer fra narko-baronen Pablo Escobars private zoo, og efter hans død i 1993 slap flodhestene ud i sumpene i Antioquia provinsen. Her har flodhestene levet et nemt liv, uden naturlige fjender, og bestanden er vokset til 150.
Det er dog ikke uproblematisk at have flodhestene på fri fod, og den colombianske regering har sidste år erklæret flodhestene for en giftig invasiv art. Flodhestene kan, alene med deres afføring, ændre vandforholdene nok til at true biodiversiteten i området, og de tre tons tunge dyr er både dybt territorielle og dødelige.
Indfangningen og deportationen af flodhestene er et forsøg på at undgå at dræbe flodhestene, som både har international opmærksomhed og tiltrækker turister til området. Tidligere forsøg på at holde bestanden nede, ved at bedøve og sterilisere hanner, mislykkedes.
-
13:13
Modeindustrien forlanger stop for pelsdyravl i EU
En lang række firmaer beder EU-kommissionen forbyde pelsdyravl, efter 1,7 millioner EU-borgere har skrevet under mod mink og ræve i små bure. 38 europæiske modefirmaer har torsdag afleveret et brev til EU’s kommissærer, hvor de forlanger totalforbud mod pelsdyravl i hele EU-området og importforbud mod pels fra resten af verden, lyder det i en pressemeddelelse.
Efter ni måneders ‘Fur Free Europe’-kampagne lykkedes det i februar for World Animal Protection og 81 andre organisationer i EU at samle 1,7 millioner underskrifter for et forbud mod pelsdyravl, og dermed er EU-kommissionen forpligtet til at tage sagen op. Nu lægger modebranchens tilslutning yderligere pres på EU’s øverste myndighed.
“Millioner af mink, ræve og mårhunde lever i små tremmebure, og bliver rutinemæssigt dræbt for deres pels hvert eneste år i EU,” skriver modefirmaerne blandt andet til Kommissionen.
“Den form for dyrehold er blevet stærkt kritiseret af videnskabsfolk, dyreorganisationer og mange europæiske borgere i årtier, og gennem dialog med ngo’er og information fra videnskaben har vi i modebranchen indset, at det hverken er bæredygtigt eller etisk forsvarligt at bruge dyr på den måde,” skriver de 38 firmaer, der blandt andet tæller Marco Polo, Hugo Boss, Ellos Group samt Skall Studio fra Danmark.
Og modebranchens opbakning til et Europa uden pelsdyropdræt får ros med på vejen fra en af organisationerne bag kampagnen.
“Modefirmaernes henvendelse til Kommissionen viser klart, at modeindustrien står helhjertet bag kravet om et totalt pelsforbud, som vi både håber og tror bliver slutresultatet, når EU får skrevet en ny dyreværnslov – sandsynligvis inden årets udgang,” siger Stephanie Kruuse Klausen, der er wildlife ekspert hos World Animal Protection DK.
-
11:39
Japan gør som USA og holder mikrochips ude af Kina
Japan indfører nye regler for eksporten af 23 slags mikrochips, så producenterne fremover skal søge om tilladelse for hvert land, hvor de vil sælge den højtavancerede og eftertragtede teknologi. Det fortæller minister for økonomi, handel og industri, Yasutoshi Nishimura, ifølge Reuters på et pressemøde fredag.
Markedet for de mikroskopiske computer-chips er på kort tid blevet en storpolitisk slagmark for USA og Kina. I oktober 2022 indførte USA en række restriktioner på eksporten, der i praksis stoppede amerikanske firmaers salg af chips på under 14 nanometer til kinesisk ejede fabrikker. Frygten er angiveligt, at chipsene skal give det kinesiske militær teknologiske fordele. Der er også store pengeinteresser på spil – i 2020 udgjorde det et marked på 440 milliarder euro (eller næsten 3,3 billioner kroner).
Der går en milliard nanometer på én meter, og som hovedregel er mikrochipsene mere avancerede, jo mindre de er. Særligt de såkaldte “avancerede logik-chips”, der fungerer som hjernecellerne i moderne supercomputere, vil amerikanerne gerne holde ud af kinesernes hænder.
Udover USA er de store produktionslande, der også sidder på den kostbare knowhow til fremstillingen af mikrochips, Holland og Japan. Anonyme kilder har tidligere afsløret til Reuters, at de to lande i januar indgik en hemmelig aftale med USA om at begrænse eksporten af mikrochips til Kina, der ikke blev offentliggjort af frygt for at provokere den asiatiske stormagt.
Japan nævner heller ikke det kinesiske marked specifikt i deres nye restriktionspakke.
“Vi lever op til vores ansvar om at bidrage til international fred og stabilitet som en teknologisk nation,” siger den japanske minister Yasutoshi Nishimura om de nye regler.
I oktober 2022 beskyldte kineserne amerikanerne for at bruge ufine metoder til at fastholde deres “sci-tech hegemoni”. Japanernes nye restriktioner får også hårde ord med på vejen fra det kinesiske udenrigsministerium, hvor en talsmand siger, at “det kun vil skade japanerne selv og andre” at “politisere, instrumentalisere og våbengøre økonomiske og teknologiske spørgsmål.”
2 år siden
-
14:24
Saudi Arabien rykker tættere på Kina
Saudi Arabien blev onsdag dialog-medlem af den kinesisk dominerede Shanghai Cooperation Organization (SCO), skriver Al-Jazeera.
SCO er en politisk, økonomisk og sikkerhedsorganisation, der blev etableret i 2001 som modstykke til de vestlige organisationer. Organisationen er dog ikke en formel alliance og fungerer mere som et forum, der faciliterer samarbejde og samhandel.
Udover Kina, er der otte permanente medlemmer af organisationen: Rusland, Indien, Pakistan, Iran, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan.
Iran blev godkendt som et fuldt medlem af Shanghai Cooperation Organization sidste år. Alle beslutningerne i SCO er baseret på konsensus mellem de permanente medlemslande.
Saudi Arabiens nye tilknytning til organisationen ses derfor som et tydeligt tegn på, hvor meget forholdet imellem Iran og Saudi Arabien er forbedret, siden de to lande genoptog diplomatiske relationer efter de kinesisk faciliterede forhandlinger tidligere i marts.
Udover Saudi Arabien er Qatar, Egypten, Armenien, Aserbajdsjan, Cambodia, Nepal, Sri-Lanka og Tyrkiet dialog-medlemmer af SCO, og Afghanistan, Belarus og Mongoliet har observatørstatus.
-
14:18
Fiktive bier skræmmer elefant
Mens elefanter ofte er et af højdepunkterne på danskeres safarirejser, ser det anderledes ud fra afrikanske bønders synsvinkel. For elefanterne kan forårsage store ødelæggelser på en mark, hvis de kommer på besøg.
I takt med at der bliver flere og flere mennesker på jorden, bliver møderne mellem mennesker og vilde dyr mere og mere almindelige. Det gælder ikke mindst omkring elefanternes habitater.
Når bønderne forsøger at skræmme elefanterne væk, kan der opstå farlige situationer, hvor elefanter og mennesker risikerer at komme alvorligt til skade eller blive dræbt.
Det problem ser nu ud til at være et skridt nærmere en løsning. I hvert fald hvis man skal tro den tyske organisation Elephant Research and Conservation. Organisationen har udviklet en dims, der udsender en lyd som en irritabel bisværm. Lyden skulle være nok til at få en elefant til at fortrække, som det kan ses i videoen herunder.
Dimsen hedder BuzzBox, og videoen er optaget i det vestafrikanske land Liberia, hvor organisationen afprøver den.
-
11:47
Partnerdrab i Libanon skaber røre i befolkningen
Lørdag den 25. marts skød og dræbte Hasan Zaiter sin kone, Zainab, foran deres tre børn i Choueifat-området sydøst for Beirut, skriver Al-Monitor. Politiet har udstedt en efterlysning af Hasan, der flygtede ud af landet efter drabet og efterlod sine børn.
Weekendens mord har sendt chokbølger gennem landet og fået flere til at råbe op og kræve en skærpet lovgivning om vold mod kvinder.
Sager om vold i hjemmet har været stigende siden Libanons økonomiske sammenbrud i 2019. Ifølge Al-Monitor skyldes det især, at mænd, der står uden arbejde, lader deres vrede gå ud over konerne.
Ifølge Libanons interne sikkerhedsstyrker blev ni kvinder dræbt i deres eget hjem mellem januar og oktober i 2020, mens 18 kvinder led samme skæbne i 2021. Sikkerhedsstyrkerne modtog desuden 1.468 anmeldelser af vold i hjemmet i 2021, mens dette tal lå på 747 året forinden. Trods udviklingen er det kun et fåtal, der bliver straffet for at have begået vold mod deres ægtefæller.
I slutningen af 2020 vedtog Libanons parlament en lov, der kriminaliserer seksuel chikane. Og siden 2014 har landet haft en lov mod vold i hjemmet, som dog ikke forbyder en mand at voldtage sin kone. Det er desuden landets religiøse domstole, der er ansvarlige for at lovgive om personsager som blandt andet skilsmisse og forældremyndighed – og som i mange tilfælde undergraver kvinders rettigheder.
2 år siden
-
16:55
Taiwans ekspræsident på besøg i fastlands-Kina
Taiwans forhenværende præsident Ma Ying-jeou er på besøg i fastlands-Kina, beretter Huanqiu.
Ma besøgte tirsdag Sun Yat-sens, den historiske grundlægger af Kuomintang (Kinas nationale folkeparti), mausoleum. Han udtrykte i den forbindelse sit ønske om fred og dialog imellem Taiwan og fastlands-Kina og sagde, ”vi er alle kinesere”.
Ekspræsidentens besøg er historisk, fordi ingen tidligere eller nuværende taiwanesisk præsident har sat fod i det kontinentale Kina siden 1949, da Kuomintang flygtede til Taiwan efter nederlaget til det kinesiske kommunistparti.
Mas forsonende tone viser kompleksiteten i taiwanesisk politik, fordi hans handling som et stadig prominent medlem af det nu største oppositionsparti, Kuomintang, står i meget stærk kontrast til den linje, der er lagt af den siddende præsident Tsai Ing-wen.
Tsai har ført en konfrontativ politik overfor fastlandet og er i disse dage på rejse i USA og Centralamerika for at lobbye for støtte til et selvstændigt Taiwan. Tsai, der er leder af DPP (Democratic Progressive Parti), har blandt andet afvist 1992-konsensusaftalen mellem fastlandet og Taiwan.
Taiwan går til valg næste år, og hvilket forhold befolkningen ønsker til fastlandet, står til at blive det udslagsgivende spørgsmål.
-
13:34
Idaho bliver den femte stat til at indføre henrettelser ved skydning
Den amerikanske stat Idaho mangler akut det stof, man normalt bruger til de dødelige indsprøjtninger ved henrettelser. Og det har fået staten til at tænke i nye baner.
Nu skal det nemlig være muligt at udføre henrettelser ved, at flere skytter på samme tid skyder den dødsdømte. Det skriver AP News, som også kan fortælle, at den republikanske guvernør Brad Little fredag den 24. marts underskrev det lovforslag, som tillader statslige fængselsfunktionærer at gøre brug af metoden.
Dermed bliver Idaho den femte stat, der tillader henrettelsesmetoden som alternativ til de dødelige indsprøjtninger. Indtil videre er den tilladt i staterne Mississippi, Oklahoma, Utah og South Carolina.
Skydning som henrettelsesmetode har dog ikke været anvendt i USA siden 2010, hvor den dømte morder Ronnie Lee Gardner blev henrettet ved skydning i et fængsel i Utah.
Højesteretsdommer Sonia Sotomayor er blandt dem, der anser henrettelsespelotoner som en mere human henrettelsesmetode, fordi kuglerne vil ramme hjertet og forårsage øjeblikkelig bevidstløshed.
Modsat mener andre, at metoden er mere voldelig og blodig sammenlignet med dødelige indsprøjtninger, og at den potentielt kan være med til at traumatisere pårørende og andre vidner såvel som bødler.
-
13:26
Dansk ejet skib kapret af pirater
Tirsdag blev den dansk ejede olie- og gastanker, Monjasa Reformer, kapret af pirater 140 sømil ud fra Pointe Noire i Congo, rapporterer Al-Jazeera.
Den 16 mand store besætningen trak sig tilbage til et ”panic room” om bord på skibet, da piraterne bordede, og der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Kapring er rapporteret til et maritimt samarbejdscenter, som er drevet af den britiske og franske flåde.
Guineabugten er et af de farligste havområder i verden, men pirateriet har været støt dalende siden 2021 på grund af lokalt og multinationalt samarbejde og tilstedeværelsen af flådefartøjer fra andre regioner.
Danmark havde indtil sidste år fregatten Esbern Snare i bugten.
2 år siden
-
21:52
Myanmars militærjunta har opløst 40 politiske partier
Myanmars militærjunta har opløst 40 politiske partier, deriblandt Aung San Suu Kyi’s NLD-parti. Begrundelsen er ifølge det statslige tv, at partierne ikke har ladet sig registrere inden for en fastsat frist, skriver Al Jazeera.
Partierne skulle registrere sig forud for et valg, som de ikke vil betragte som frit og retfærdigt, og derfor ikke vil deltage i.
“Vi kan absolut ikke gå med til, at der bliver afholdt valg i en tid, hvor mange politiske ledere og politiske aktivister er blevet arresteret, og folk bliver tortureret af militæret, lyder det fra en af politikerne i NLD.
Partiet vandt stort ved valget i november 2020, men mindre end tre måneder senere gennemførte militæret et kup og fængslede Aung San Suu Kyi.
Opløsningen af partierne følger en skarp udtalelse fra juntaens leder, general Min Aung Hlaing, om, at han nok skal få bugt med militærets modstandere, så valget kan blive gennemført. Der har været protestaktioner vendt mod juntaen i Myanmar lige siden kuppet.
-
11:58
Skarp FN-kritik af EU’s støtte til Libyen
EU har ’hjulpet med og tilskyndet til’ krænkelser af migranters rettigheder i Libyen. EU har for eksempel støttet og uddannet landets kystvagt, som opsnapper migranter på Middelhavet og anbringer dem i en form for fængsler i Libyen. Og i disse fængsler udsættes migranterne for forbrydelser mod menneskeheden.
Sådan lyder det fra Chaloka Beyani, der er medlem af en uafhængig fact finding-mission fra FN, en mission som er sat i verden for at overvåge menneskerettighedssituationen i landet. Missionen har besøgt landet flere gange, interviewet flere end 100 migranter og undersøgt billed- og videomateriale, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.
Rapporten fra missionen dokumenterer krænkelser i form af vilkårlige indespærringer, mord, tortur, voldtægt, slavegørelse, forsvindinger og seksuelt slaveri, skriver FN’s nyhedstjeneste.
Reuters har forsøgt at få en kommentar fra EU, men det er i skrivende stund ikke lykkedes.
Den aktuelle kritik er ikke ny, for både FN’s menneskerettighedschef og organisationen Human Rights Watch har tidligere sagt noget lignende.
-
11:53
Netanyahu sætter reform på pause
Natten til tirsdag meddelte Benjamin Netanyahu, Israels statsminister, i en tale, at den kontroversielle juridiske reform vil blive sat på pause i en måned for at ”tillade dialog” og ”undgå borgerkrig”, skriver Reuters.
Beslutningen om en pause for reformen kommer efter eskalerende, omfattende og voldsomme demonstrationer og strejker.
Støtten til den kontroversielle reform er også svindende internt i Netanyahus regeringskoalition, hvor forsvarsministeren Yoav Gallant, der offentligt talte imod reformen, søndag blev fyret
Israels præsident, Isaac Herzog, der ellers er en udpræget upolitisk figur, har sagt, at reformen burde skrottes, og ledende figurer indenfor Israels militær har udtalt, at reformen truer militærets sammenhængskraft.
Reformen handler primært om at give regeringen retten til at udpege dommere og parlamentet retten til at tilsidesætte højesterettens afgørelser. Det vil fjerne størstedelen af de checks-and-balances, der er på den siddende regeringskoalition, og udfordre den demokratiske tredeling af magten i Israel.
Demonstranter og strejkende har sagt, at de ikke vil stoppe protesterne, før reformplanerne endeligt er blevet opgivet.
Netanyahu har dog ikke opgivet reformplanen, og kaldte i talen mandag nat demonstranterne for ekstremister.
2 år siden
-
15:44
Den israelske ambassade i Danmark strejker
Nu strejker medarbejdere på den israelske ambassade i Danmark, skriver Berlingske. Det sker efter, at fagforeningen for de ansatte i den israelske udenrigstjeneste i dag opfordrede alle medarbejdere på landets ambassader i hele verden til at strejke.
Strejken kommer oven på protester over en omstridt retsreform, som den israelske premierminister Benjamin Netanyahu ønsker at indføre. Helt overordnet vil reformen mindske det israelske retsvæsens beføjelser. Højesteret vil ikke længere have samme mulighed for at omstøde love vedtaget i parlamentet, og regeringen vil få større indflydelse på, hvem der kan blive dommer.
Kritikere mener, at det vil slå skår i det israelske demokrati, hvis regeringen får for meget magt. Ikke mindst peger de på, at ændringerne gør det muligt for Netanyahu at vedtage lovgivning, der kan få ham frikendt i hans egen igangværende korruptionsretssag.
De seneste uger har flere hundredetusinder israelere demonstreret for at markere deres utilfredshed med den planlagte reform. Og lige nu fortsætter protesterne i Tel Avivs gader, mens Netanyahu sidder bag lukkede døre med sine regeringsfæller og alle venter på, at han senere skal tale til offentligheden.
-
15:28
Bombe ved Afghanistans udenrigsministerium
Seks blev dræbt og mange flere såret i et selvmordsbombeangreb nær Afghanistans udenrigsministerium mandag, skriver Reuters. Bombemanden blev stoppet ved en kontrolpost på vej ind i et område, der huser adskillige regeringsbygninger og altså også udenrigsministeriet.
Både hovedstaden Kabul og andre af Afghanistans større byer har været udsat for bombeangreb i den seneste tid, en del af dem formodes at være blevet udført af den afghanske gren af Islamisk Stat. Udenrigsministeriet blev ramt i januar.
Talibanstyret har udtalt, at det fokuserer på at gøre landet sikkert og at det de seneste uger har slået til mod formodede medlemmer af Islamisk Stat.
Mandagens angreb fandt sted midt på dagen, da der var mange mennesker på gaden.
I sidste uge blev 13 mennesker i Afghanistan og Pakistan dræbt, da et jordskælv ramte den hårdt plagede region.
-
14:25
Varsel om mere politisk uro i Kenya
Raila Odinga, lederen af oppositionspartiet Azimio la Umoja, har indkaldt til ugentlige protester imod den kenyanske regering, på trods af politiforbud, skriver Al-Jazeera.
Protesterne startede i sidste uge, hvor der var store demonstrationer og voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter i Nairobi og Kisumu. En demonstrant mistede livet og 200 blev anholdt, herunder parlamentsmedlemmer fra oppositionen.
Det kenyanske politis generalinspektør, Japhet Koome, sagde til en pressemøde, at politiet hidtil har været tilbageholdende, men at det ikke fremover vil være tilfældet.
Odinga har anklaget den kenyanske vicepræsident, Rigathi Gachagua, for at koordinere en voldskampagne imod demonstrationer.
Oppositionen protesterer imod regeringens manglende indsats mod inflation og voldsomt stigende fødevarepriser. Dertil beskylder Odinga fortsat William Ruto, for at have begået valgsvindel, på trods af højesteretsafgørelsen tilbage i september.
Der er indkaldt til demonstrationer hver mandag og torsdag.
-
11:42
Valg i Cuba
Valgstederne åbnede søndag for de mere end otte millioner stemmeberettigede cubanere, skriver Al-Jazeera. Der er valg til det nationale parlament, som er det højeste lovgivende organ.
Langt de fleste af kandidaterne er dog medlemmer af det kommunistiske parti, som er det eneste lovlige parti i landet. Raul Castro, Cubas tidligere præsident, stiller op ved parlamentsvalget.
Cubas ulovlige oppositionspartier har opfordret befolkningen til ikke at afgive deres stemmer.
Valget er af stor betydning, fordi det er det nationale parlament, som udpeger landets præsident. Det forventes at den siddende præsident Miguel Díaz-Canel vil blive valgt til posten for anden gang.
-
11:28
Tchad nationaliserer Exxon Mobils aktiver
Tchads regering har udmeldt, at den har valgt at nationalisere alle Exxon Mobils aktiver, rapporterer Al-Jazeera.
Nationalisering skyldes regeringens utilfredshed med en salgsaftale på 2,8 milliarder kroner, som Exxon Mobil havde underskrevet med det britiske selskab Savannah Energy i 2022. Aftalen afveg ifølge Tchads regering så meget fra, hvad Exxon Mobil havde præsenteret regeringen for, at myndigheder allerede sidste år meldte ud, at de ville stoppe salget for at beskytte nationale interesser.
Exxon Mobils aktiver inkluderer 40 procents ejerskab af syv oliefelter, der producerer 28,000 tønder olie om dagen, og delvist ejerskab af en 1,000 kilometer lang olieledning, der giver det landfaste Tchad mulighed for at eksportere sin olie. Dertil indeholdt salget Exxon Mobils tilladelser og autorisationer til olieudforskning og udvinding.
Savannah Energy har i en pressemeddelelse sagt, at det bestrider nationalisering, som det beskriver som værende i strid med internationale konventioner.
