6 måneder siden
-
14:25
Laveste valgdeltagelse nogensinde i Den Islamiske Republiks historie
Iranerne skal til stemmeurnerne igen. Det står klar efter weekendens valg, hvor det ikke lykkedes nogen af kandidaterne at samle 50 procent af stemmerne, skriver nyhedsbureauet AP.
Valget står mellem reformisten Masoud Pezeshkian, der fik 10,4 millioner stemmer, og hardlineren Saeed Jalili, som fulgte lige efter med 9,4 millioner.
Den største nyhed fra valget er dog den historisk lave valgdeltagelse siden Den Islamiske Republiks fødsel i 1979, da kun 39,9 procent af de stemmeberettigede iranere dukkede op ved stemmeurnerne. Flere markante iranere, såsom nobelprisvinder Narges Mohammadi, har opfordret iranerne til at boykotte valget, fordi de ikke mener, at det er demokratisk.
Ydermere blev mere end en million stemmer annulleret, hvilket typisk er et tegn på, at folk føler sig forpligtet til at afgive en stemme, men ikke ønsker at vælge nogen af kandidaterne.
Anden runde afholdes 5. juli.
-
11:07
Sydafrika får første koalitionsregering siden apartheid
Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa annoncerede søndag sin nye regering, hvor de nu tidligere oppositionspartier fik 12 ud af 32 af pladser i landets kabinet.
African National Congress (ANC) har ellers styret landet siden demokratiets fremkomst i 1994, men mistede ved det seneste valg for et par uger siden sit parlamentariske flertal. Partiet har beholdt 20 ud af 32 ministerposter, herunder centrale ministerier som udenrigs-, finans-, og forsvarsministeriet.
Den største koalitionspartner, The Democratic Alliance (DA) har fået tildelt seks ministerposter. I en erklæring i forbindelse med den nye koalition hylder partiet en “ny æra i Sydafrikas demokratiske rejse”, hvor de vil have “nultolerance over for korruption”.
Det zulu-nationalistiske Inkatha Freedom Party (IFP), anti-immigrationspartiet Patriotic Alliance og det højreorienterede parti Freedom-Front Plus og andre mindre partier fordelte kabinetpladser imellem sig.
6 måneder siden
-
14:41
Anklaget for at aflevere et brev til regering
Tre aktivister i Singapore er blevet anklaget for at samle en flok ligesindede om at aflevere et brev til ministerpræsidenten. I brevet opfordrede de regeringschefen til at afbryde forbindelserne til Israel, skriver BBC.
Singapore har strikte regler for protestaktioner og tillader ikke offentlige demonstrationer for eller imod andre landes affærer. Krigen i Gaza er et særligt følsomt emne for det lille land med et markant muslimsk mindretal og tætte forbindelser til Israel.
Myndighederne har rådet borgerne til ikke at arrangere protestaktioner, men i stedet deltage i dialoger og indsamlinger, når det gælder krigen i Gaza. Men især yngre indbyggere har ytret sig især on-line. Og i februar førte de tre anklagede kvinder an, da 70 mennesker vandrede gennem Singapores største shoppinggade til præsidentens residens, der også huser ministerpræsidentens kontor.
Deltagerne i processionen bar parasoller der lignede vandmeloner, frugten der har samme farver som Palæstinas flag, og som er blevet et symbol på solidaritet med palæstinenserne.
De tre kvinder risikerer bøder på op imod 70.000 kroner eller fængsel op til et halvt år.
-
14:00
Irak vedtager ny lov for at kriminalisere homoseksualitet
Iraks præsident, Abdul Latif Rashid, har godkendt en række lovændringer, der kriminaliserer homoseksualitet og transkønnethed.
Mens mange rundt i verden fejrer Pride-måned, har det irakiske parlament vedtaget nye lovændringer, hvilket betyder at homoseksualitet og transkønnethed kan blive strafbart med op til 15 års fængsel. At fremme homoseksualitet “på nogen måde” vil blive strafbart med op til syv års fængsel, og transkønnede kan idømmes fængselsstraffe på op til tre år. Det skriver det kurdiske nyhedsbureau, Rudaw.
Det kontroversielle lovforslag har mødt kritik fra en række menneskerettighedsorganisationer, siden det blev præsenteret for parlamentet.
“Den irakiske regering har ikke formået at tackle diskriminerende praksisser, der ligger til grund for vold mod LGBT-personer. I stedet har den fremmet lovgivning, der forstærker vold og diskrimination mod udsatte seksuelle og kønsmæssige minoriteter,” lød det på daværende tidspunkt fra Rasha Younes, som er seniorforsker i Human Rights Watch (HRW).
6 måneder siden
-
10:05
Præsident vil have bolivianerne i gaden efter kupforsøg
Bolivias præsident, Luis Arce, ser ud til at have afværget et kupforsøg efter en dramatisk eftermiddag, hvor tungt bevæbnede tropper, tilsyneladende ført an af militærets øverste general, stormede regeringspaladset.
Onsdag eftermiddag opfordrede Arce borgerne til at gå på gaden for at forsvare landets demokrati, efter at soldater havde overtaget kontrollen over en central plads i La Paz, som huser parlamentet.
“Vi har brug for, at det bolivianske folk mobiliserer og organiserer sig mod dette statskup og støtter demokratiet,” sagde Arce i en videobesked optaget i Folkets Store Hus, den officielle præsidentbolig i Bolivia.
Avisen Los Tiempos citerede lederen af Bolivias hær, Juan José Zúñiga, for at sige, at Arce forblev præsident “for nu”. Zúñiga blev for nylig afsat som øverste general, efter at han angiveligt havde truet med at modsætte sig den tidligere præsident Evo Morales, hvis han bliver genvalgt ved valget i 2025.
-
9:49
Hedebølge i Pakistan: Næsten 600 døde på seks dage
Voldsomme temperaturer har den seneste måneds tid hærget flere steder i Pakistan. I Karachi i landets sydlige del er mellem 30 og 40 mennesker døde om dagen, mange på grund af hedeslag og hjertestop, fortæller et lokalt ambulanceselskab til BBC. Men fra fredag til onsdag har varmen taget livet af hele 568 mennesker, og alene i tirsdags kostede hedebølgen 141 liv.
I Karachi viser termometret ofte over 40 grader, men med den høje luftfugtighed kan det føles som næsten 50 graders varme. Sidste måned målte meteorologer i Sindh, hvor Karachi er delstatshovedstaden, en temperatur på 52,2 grader, hvilket næsten tangerede varmerekorden. Også i nabolandet Indien har der den seneste måneds tid været rekordvarmt.
Meteorologer og forskere peger på, at ekstrem varme som i Karachi er blevet mere hyppig i takt med klimaforandringer og klodens stigende temperaturer. I Pakistan frygter de nu for monsunsæsonen, som ifølge eksperterne vil ramme tidligere og kan give helt op til 60 procent mere regn end normalt.
-
9:18
Kenyas præsident bøjer sig for folkeligt pres
Den kenyanske præsident William Ruto har tirsdag bøjet sig for de folkelige protester mod en finanslov, som parlamentet har vedtaget, og som indebærer stigende afgifter på dagligvarer som brød. Det skriver The East African.
De seneste dage har særligt unge kenyanere demonstreret i gaderne med voldsom magtudøvelse fra politi og militær til følge. Ifølge The East African er fem demonstranter døde af skud fra politiet. Protesterne kulminerede, da demonstranter for første gang i landets historie brød ind i parlamentsbygningen og ødelagde interør.
“Som konsekvens vil jeg, efter at have reflekteret over den løbende debat omkring indholdet af finanslovsforslaget 2024, afvise at godkende lovforslaget,” sagde han i en tv-transmitteret tale fra State House onsdag, hvor han også kondolerede over for de kenyanere, som har mistet familiemedlemmer under protesterne.
Reaktionen mod den nu kasserede finanslov kommer mens store dele af befolkningen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
6 måneder siden
-
13:59
FN truer Israel med at indstille nødhjælpsarbejdet i Gaza
FN-repræsentanter menes at have informeret Israel om, at organisationen vil indstille nødhjælpsarbejdet i hele Gaza, hvis der ikke bliver lavet øjeblikkelige tiltag for at beskytte nødhjælpsmedarbejdere.
Det oplyser nyhedsbureauet AP tirsdag med henvisning til to unavngivne FN-kilder.
I et FN-brev sendt til højtstående israelske repræsentanter i denne måned, hed det blandt andet, at Israel skal sikre, at FN-personale kan have direkte kommunikation med israelske styrker på jorden i Gaza.
Israel har tidligere erkendt militære angreb på humanitære arbejdere, herunder et angreb i april, der dræbte syv ansatte hos organisationen World Central Kitchen. Andre anklager har man afvist.
På grund af manglende sikkerhed har FN’s Verdensfødevareprogram allerede suspenderet levering af bistand fra den amerikansk-bygget mole designet til at bringe mad og andre nødforsyninger til palæstinensere, der står over for sult under mere end otte måneders krig mellem Israel og Hamas i Gaza.
-
11:58
Fem dræbt i protester mod nye skatter i Kenya
De voldsomme demonstrationer mod nye skatter fortsætter i Kenya, og tirsdag angreb en vred folkemængde parlamentet i hovedstaden Nairobi. Ifølge flere medier ødelagde de indtrængende interiør i parlamentsbygningen, satte dele af bygningen i brand og stjal parlamentets ceremonielle septer.
Politiet skød både med tåregas, gummikugler og skarp ammunition, og ifølge avisen The East African er mindst fem demonstranter blevet dræbt.
Der rapporteres om demonstrationer i mange af landets byer, og præsident William Ruto lovede i en tale tirsdag aften at bruge alle midler for at genoprette ro og orden. Myndighederne har indsat både politi og militær mod demonstranterne.
Protesterne har stået på i flere dage, men tog til, da parlamentet endelig vedtog den nye lov tirsdag. Nu mangler loven blot præsidentens underskrift for at træde i kraft.
En del af den nye lov indfører 16 procent moms på en lang række varer og ydelser, som ikke tidligere har været beskattet. Det gælder eksempelvis brød, hvilket rammer den fattigste del af befolkningen hårdt. Skattereformen kommer mens store dele af befolkningen kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. Regeringen har tonet skattestigningerne ned, men de protesterende forlanger, at de skal droppes fuldstændigt.
-
10:23
Kenyanske politistyrker er nu landet i Haiti til kamp mod bandevold
Næsten to år efter, at Haiti bad om hjælp fra det internationale samfund til at dæmme op for en eksploderende bandevold, ankom tirsdag den første sending af en FN-støttet politistyrke til den uroplagede caribiske østat.
Et par hundrede politibetjente fra Kenya landede i hovedstaden Port-au-Prince, hvis internationale lufthavn genåbnede i slutningen af maj, efter bandevold havde tvunget den til at lukke i næsten tre måneder.
Det står ikke helt klart, hvad den kenyanske politistyrkes første opgave bliver, skriver nyhedsbureauet AP. Men de er oppe imod bander, der kontrollerer 80 procent af Port-au-Prince og har efterladt mere end 580.000 mennesker hjemløse over hele landet. Flere tusind mennesker er også døde i bandekrigene de seneste år.
Den kenyanske politistyrke markerer den fjerde store internationale militære intervention i Haiti. Og mens nogle haitianere byder dem velkommen, har civile organisationer også rejst bekymring om de kenyanske politistyrkers voldsomme håndtering af de nuværende protester i Nairobi, hvor fem mennesker er døde.
6 måneder siden
-
10:07
Sierra Leone forbyder børneægteskaber
Sierra Leones parlament har vedtaget en lov, der forbyder børneægteskaber. Det betyder, at det fremover vil være ulovligt at gifte sig med piger under 18 år, og straffen kan være op til 15 års fængsel, skriver Africanews.
Flere aktivister beskriver loven som en enorm sejr for børns rettigheder. Danske PlanBørnefonden, som arbejder i Sierra Leone er også optimistisk omkring, hvad loven yderligere kan bringe.
”Vi håber, at den nye lov kan være med til at skabe forandringer for piger og kvinder i landet og sikre, at flere kommer i skole, får en uddannelse og kontrol over deres liv,” siger Dorthe Petersen, administrerende direktør i PlanBørnefonden.
Ifølge Unicef er en tredjedel af alle piger gift før deres 18-års fødselsdag i det vestafrikanske land. Det betyder, lyder det fra FN-organisationen, at der i dag er anslået 800.000 piger i landet, som er blvet gift før deres 18 års-fødselsdag – hvoraf 400.000 var gift allerede før de fyldte 15.
i dag
-
13:08
Sverige lukker to og åbner en ny ambassade i Vestafrika
Inden året er omme drejer de svenske repræsentationer i Mali og Burkina Faso nøglen om, og i stedet åbner svenskerne en ny ambassade i Senegals hovedstad, Dakar. Den nye ambassade skal slå dørene op i starten af 2025, fremgår det af planerne i en pressemeddelelse fra Sveriges udenrigsministerium.
Efter militærkup i de to Sahel-lande har flere vestlige regeringer stoppet udviklingssamarbejdet med landene. Den svenske regering meldte i starten af året ud, at programmerne i Mali og Burkina Faso udfases i løbet af 2024.
Læs også: Ministeren vil styrke bånd til Vestafrika – men på hvis præmisser?
At svenskerne i stedet vender blikket mod Senegal er heller ikke overraskende. I april offentliggjorde Norge planer om at åbne en ambassade her, ligesom den danske klima- og udviklingsminister Dan Jørgensen (S) har for nyligt været på charmeoffensiv i landet for at diskutere mulighederne for øget samarbejde mellem Danmark og Dakar.
-
12:59
Sejr for seksuelle minoriteter i Namibia
To love fra kolonitiden, der siger, at sex mellem mennesker af samme køn er ulovligt, er imod Namibias grundlov. Det afgjorde landets højesteret fredag den 21. juni. Den ene lov kriminaliserede ’sodomi’ mens den anden lov kriminaliserede ’unaturlige seksuelle forbrydelser’.
Lovene har ikke været brugt ret meget, men har hængt over hovedet på især homoseksuelle mænd, som har risikeret fængsel, skriver Deutsche Welle.
Domstolens afgørelse kommer efter en sag, som aktivisten Friedel Dausab anlagde mod staten.
Namibia var en tysk koloni – under navnet Tysk Sydvestafrika – fra 1884 til 1915, hvor det som en del af Første Verdenskrig blev besat af Sydafrika. De to love stammer fra tiden under sydafrikansk styre, men sex mellem personer af samme køn var også kriminelt under det tyske kolonistyre. Sydafrika har selv afskaffet lovene siden da og gjort det muligt for homoseksuelle at blive gift, leve i registreret partnerskab og adoptere.
6 måneder siden
-
12:46
Efter to årtier traver vilde heste igen over Kasakhstans stepper
Et lille harem (ja, det hedder en gruppe af heste) af verdens sidste art vilde heste er blevet udsat på stepperne i Kasakhstan. De seks hopper og ene hingst er de første vilde heste i omkring tyve år, der løber på de eurasiske stepper i Kasakhstan, hvor heste formentlig blev tæmmet første gang for omkring 5.500 år siden, skriver The Guardian.
De syv Przewalski-heste er blevet fløjet til Kasakhstan fra zoologiske haver i Berlin og Prag som første delegation af et program, der skal genoprette bestanden i landet, ligesom det er sket i nabolandet Mongoliet. Her blev ni grupper af hestene udsat løbende mellem 2011 og 2019, og nu ligger bestanden stabilt på omkring 1.500 vilde heste.
Przewalski-heste er genetisk anderledes fra andre typer af tamme heste, fordi de formentlig skiltes evolutionært fra en fælles forfader, længe før mennesker begyndte at manipulere dyrenes genpulje gennem avl. I 1960’erne var arten tæt på at uddø, fordi mennesker jagede dem for deres kød, eller de blev fordrevet fra deres habitat af byggeprojekter.
Planen er at udsætte 40 heste på sletterne i Kasakhstan i løbet af de næste fem år.
-
12:13
Historisk dom: Soldater dømt for voldtægt under Perus borgerkrig
Ved en domstol i hovedstaden Lima er ti peruvianske soldater blevet fundet skyldige i at have begået forbrydelser mod menneskeheden ved systematisk at have voldtaget kvinder og piger ned til 14-års alderen under landets borgerkrig fra 1980 til 2000. Den historiske dom falder på et skæbnesvanger tidspunkt, da et lovforslag lige nu er til andenbehandling i landets parlament, der vil gøre forbrydelser mod menneskeheden fra før 2002 forældede, skriver The Guardian.
De ti soldater har fået fængselsstraffe på mellem seks og 12 år, ligesom de er blevet idømt bøder på omkring 200.000 kroner til deres ofre, som er kvinder fra de indfødte Andes-folk, der taler quechua, i landsbyerne Manta eller Vilca. Her var soldaterne udstationerede for at nedkæmpe guerilla-soldater fra den maoistiske oprørsgruppe Den Lysende Sti.
Sagen er det første af sin slags om seksuel vold under borgerkrigen, der blandt andet resulterede i næsten 70.000 mord og forsvindinger. Ifølge en opgørelse af Perus justitsministerium er landet hjem for mindst 5.300 overlevere efter voldtægter under borgerkrigen.
6 måneder siden
-
14:39
Kina ændrede landsbynavne i forsøg på at udviske uigurisk kultur
Ifølge menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch (HRW) har Kina ændret navnene på flere landsbyer i et forsøg på at udviske uigurisk kultur.
Rapporten fra HRW oplyser, at navnene på hundredvis af landsbyer i Xinjiang, der havde forbindelse til uighurernes religion, historie eller kultur, blev ændret mellem 2009 og 2023. Xinjiang er en selvstyrende region i det nordvestlige Kina, hvor der bor omkring 12 millioner uighurer. Uighurerne taler et ‘turk’-sprog, som er samme sprogstamme som tyrkisk, og de er overvejende muslimske. Mindretallet har længe været diskrimineret på baggrund af deres kultur, som har sine rødder i Centralasien og ikke Kina, oplyser Amnesty International.
Navnene på 3.600 ud af 25.000 landsbyer i Xinjiang er ifølge organisationen blevet ændret. Ord, som er betydningsfulde for uighurernes kultur, såsom “sultan” og “helligdom” blev erstattet af ord som “harmoni” og “lykke”, som HRW hævder afspejler det kinesisk-kommunistiske partis ideologi. I de senere år har kinesiske myndigheder radikalt ændret samfundet i Xinjiang for at assimilere den etniske minoritet af uighurer. Det skriver BBC.
I en udtalelse til BBC benægtede en talsperson fra den kinesiske ambassade i London anklagerne. Talspersonen henviste til at religionsfrihed er en del af den kinesiske forfatning.
-
13:11
DMI udvider samarbejde med Tanzania
Danmarks Meteorologiske Institut skal hjælpe sin tanzanianske samarbejdspartner, Tanzania Meteorological Authority, med at opgradere og installere 16 vejrstationer og fire radiosondestationer. Det skriver DMI på sin hjemmeside.
Samarbejdet er en del af et udviklingsprogram, Systematic Observations Financing Facility (SOFF), som Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) under FN har igangsat sammen med FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og FN’s Miljøprogram (UNEP). For Tanzania indebærer SOFF, at landet ved udgangen af 2027 skal have 27 topmoderne vejrstationer og fem radiosondestationer, som indsamler data fra vejrballoner.
”Vi kan ikke lære vores søsterorganisation i Tanzania ret meget om meteorologi, og slet ikke på deres hjemmebane, men med SOFF-investeringen får vores kolleger i Østafrika mulighed for at trække på vores erfaringer med specifikationer i forhold til udbud og indkøb af infrastruktur,” siger Jens Quirin Hansen, leder af DMI’s enhed Observationsinfrastruktur i afdelingen for IT og observationer.
Med den opdaterede meteorologiske infrastruktur vil Tanzania leve op til de globale standarder for observationsnetværk på vejrområdet.
-
13:03
Global undersøgelse: 4 ud af 5 ønsker hurtig grøn omstilling
80 procent af de adspurgte vil have, at deres nationale regeringer gør mere for at imødegå klimaforandringerne og sætte fart på den grønne omstilling. Det er en af konklusionerne på en ny undersøgelse af FN’s udviklingsprogram UNDP, som er den hidtil største af sin slags.
Her har 75.000 mennesker fra 77 lande svaret på spørgsmål om, hvordan de mærker klimaforandringerne i deres liv, og hvad politikerne bør gøre for at afbøde dem. De 77 lande er udvalgt, så deres befolkninger tilsammen udgør 87 procent af verdens samlede indbyggere.
I 62 af de 77 lande gik flertallet af de adspurgte ind for en hurtig omstilling fra fossile brændstoffer til grønne energikilder. Det gælder blandt andet de adspurgte kinesere og amerikanere, hvis hjemlande er de største nationale udledere af drivhusgasser.
“Mens verdens ledere diskuterer næste runde af løfter under Parisaftalen, er de her resultater uomtvisteligt bevis på, at folk alle steder støtter modig klima-handling,” udtaler Cassie Flynn, der er global klima-direktør i UNDP.
6 måneder siden
-
15:59
Spiller De Forenede Arabiske Emirater dobbeltspil i Sudan?
De Forenede Arabiske Emirater vil i løbet af den nærmeste fremtid overføre 70 millioner dollar (næsten en halv milliard kroner, red.) til forskellige FN-organisationer i Sudan, der tilbyder basale ydelser som nødhjælp og sundhedstjenester for landets hårdt plagede befolkning, har regeringen i Abu Dhabi meldt ud mandag.
Den næsten halve milliard skal primært gå til store FN-agenturer som OCHA, WFP, UNHCR, FAO og WHO, og det er første overførsel af de 100 millioner dollars, som Emiraterne lovede ved en donorkonference i april sidste år. At landet nu lover at overføre pengene inden længe fik, FN’s undergeneralsekretær for humanitære anliggender og koordinator for nødhjælp, Martin Griffiths, til at udtrykke “dyb taknemmelighed”.
Men oliestaten er også længe blevet beskyldt for at bryde FN’s våbenembargo og bidrage til borgerkrigens fortsættelse ved at sende våben til de paramilitære Rapid Support Forces (RSF). Beskyldningerne er fremsat af flere omgange fra den anden part i krigen, Sudans regulære hær. Og de bliver bakket op af både en lækket rapport for FN’s Sikkerhedsråd, uafhængige eksperter samt lokale og internationale medier.
Angiveligt er der fundet flere droner af iransk og emiratarabisk oprindelse i Sudan, ligesom fly fra Emiraterne, der officielt fragtede nødhjælp til fordrevne, fungerede som en luftbro med både militært personel, ammunition og våben. Emiraternes regering har hårdnakket benægtet beskyldningerne og siger, den arbejder for en våbenhvile.
-
13:43
Junta suspenderer fransk tv-station for “disinformation”
Burkina Fasos militærregering lukker for signalet fra den franske tv-station TV5 i et halvt år, har juntaen meldt ud tirsdag. Tv-stationen har nemlig spredt “disinformation” og viderebragt “ondsindede insinueringer” mod overgangsregeringen, lyder beskyldningerne ifølge France24.
Burkina Fasos myndighed med ansvar for medier og kommunikation har blandt andet kritiseret tv-stationen for at bringe et interview med Newton Ahmed Barry, der er tidligere leder for landets valgkommission og nu en af militærregimets største kritikere. Den franske tv-station er også blevet tildelt en bøde på 50 mio. CFA franc (godt og vel en halv million kroner, red.).
Det er ikke første gang den burkinske regering straffer TV5. I april blev tv-stationen – ligesom blandt andet The Guardian, Le Monde og Deutsche Welle – suspenderet efter at have omtalt en Human Rights Watch-rapport, der har fundet beviser på, at landets sikkerhedsstyrker dræbte over 200 civile, herunder kvinder og børn, i to landsbyer tilbage i februar.
Den nuværende militærregering under kaptajn Ibrahim Traoré kom til magten i september 2022 efter det andet kup på bare ét år. Siden er flere udenlandske, særligt franske, medier blevet suspenderet midlertidigt eller permanent fra landet.
-
11:59
Colombia vil give midlertidig opholdsret til 540.000 venezuelanere
Colombia vil give midlertidig opholdsret til op mod 540.000 venezuelanske migranter med børn, der lige nu befinder sig i landet, skriver Reuters.
Colombia har været den foretrukne destination for millioner af venezuelanere, der søger væk fra den politiske og økonomiske uro i deres hjemland. Andre har brugt det sydamerikanske land som mellemdestination til at komme videre op igennem Mellemamerika.
Mere end 2,8 millioner venezuelanske migranter bor i øjeblikket i Colombia, ifølge officielle tal. Tiltaget vil gavne voksne, der har ansvar for omkring 270.000 børn.
I 2021 sagde præsident Ivan Duques daværende regering, at den ville give 10-årig juridisk status til venezuelanere, der bor i Colombia, et tilbud, der blev taget imod af mange migranter.
-
11:58
Egypten deporterer sudanesiske flygtninge med EU-midler
De egyptiske myndigheder har brugt EU-finansierede sikkerhedsstyrker i en indsats mod flygtninge fra krigen i Sudan, der indebærer masseanholdelser og tvangsdeportationer, skriver The Guardian.
Ifølge en ny rapport fra Amnesty International har Egypten “tvangshjemsendt omkring 800 arresterede sudanesiske flygtninge mellem januar og marts 2024, som alle blev nægtet muligheden for at søge asyl”.
Organisationen skriver, at masseanholdelserne har fundet sted i Kairo, Giza og den sydlige by Aswan, hvor politiet har stoppet og udført identitetstjek på særligt sorte individer, hvilket har “spredt frygt i flygtningesamfundet og efterladt mange bange for at forlade deres hjem “. De arresterede er blevet holdt i midlertidige faciliteter drevet af egyptiske grænsevagter, en styrke, der har modtaget omfattende EU-midler.
Næsten to millioner mennesker er flygtet fra Sudan siden krigen begyndte i april 2023, ifølge FN, da en magtkamp inden for militærregimet udviklede sig til åben krigsførelse mellem det sudanesiske militær og den paramilitære gruppe RSF.
Lyt til en nylig episode af podcasten Højtryk, som netop handler om EUs støtte til Egypten.
6 måneder siden
-
12:12
Thailands senat vedtager historisk ligestillingslov
Thailands senat har tirsdag vedtaget en endelig formulering af en ny ligestillingslov for ægteskaber, hvilket baner vejen for, at landet kan blive det første i Sydøstasien, der anerkender par af samme køn.
Lovforslaget kommer efter mere end to årtiers indsats fra aktivister og politikere, og LGBT-fortalere kalder ifølge nyhedsbureauet Reuters tiltaget et “monumentalt skridt fremad”.
“Efter at have kæmpet i mere end 20 år, kan vi i dag sige, at dette land har ligestilling mellem ægteskaber,” siger aktivist Plaifah Kyoka Shodladd, der også er medlem af den komité, der har været med til at udarbejde lovforslaget.
Loven blev godkendt med overvældende støtte fra 130 senatsmedlemmer ud af 152. Kun fire stemte imod. Den skal nu endeligt godkendes af landets konge, hvilket ses som en formalitet.
Loven træder i kraft 120 dage efter denne godkendelse, og dermed følger Thailand efter Nepal, der sidste år tog samme skridt, samt Taiwan, hvor ægteskaber mellem mennesker af samme køn har været lovlig siden 2019.
-
11:17
Honduras bygger megafængsel inspireret af El Salvador
I Latinamerika taler man lige nu om en Bukelisering opkaldt efter El Salvadors hyperpopulære præsident, Nayib Bukele. Termen skyldes, at mange lande kigger mod det centralamerikanske land for inspiration til at komme bandevold og -kriminalitet til livs.
Seneste skud på stammen er Honduras, hvis regering netop har offentliggjort planerne om at bygge et megafængsel, udføre masseretssager mod bandemedlemmer samt muligheden for at betegne dem som terrorister. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Fængslet skal huse omkring 20.000 indsatte i det tyndt befolkede område mellem de østlige regioner Olancha og Gracias a Dios. Dette vil fordoble landets nuværende fængselskapacitet, som består af 25 allerede overfyldte fængsler med 20.000 indsatte.
Planerne om masseretssagerne og “mega-fængslet” er præcis, hvad Nayib Bukele har vundet stor popularitet på i El Salvador, da det har været med til at sænke landets ellers skyhøje mordrater betragteligt. Bukeles foranstaltninger har vakt vrede fra rettighedsgrupper, der mener at de medfølger omfattende brud på menneskerettighederne.
Læs også: El Salvadors SoMe-præsident burer uden rettergang tusindvis af fanger inde i nyt megafængsel
-
10:00
Zimbabwes energikrise fører til afskovning
Et underskud af energi og et uforudsigeligt elnet medfører stigende afskovning i Zimbabwe. Det skyldes, at stadig flere mennesker køber trækul til at lave mad på, og konsekvensen er, at der hvert år fældes store skovområder til produktion af trækul.
Det skriver det sydafrikanske medie Mail & Guardian.
Det er egentligt ulovligt at fælde træer til trækul i Zimbabwe, men udbredt fattigdom, lave bøder og en generel dårlig håndhævelse af loven betyder, at afskovningen accelererer. Zimbabwes vicepræsident siger dog, at man er ved at gennemgå lovgivningen for at se, om den bør strammes. 6 måneder siden
-
14:45
Tusindvis af brasilianere demonstrerer mod kontroversiel abortlov
Over weekenden har tusindvis af brasilianere demonstreret mod et lovforslag, der vil sætte lighedstegn mellem at få en abort efter 22. uge og begå et mord, også hvis graviditeten skyldes en voldtægt. Forslaget får hård kritik af både kvindesagsforkæmpere og landets præsident, skriver nyhedsbureauet Reuters.
“Det er sindssygt at ville straffe en kvinde hårdere end den kriminelle, som har begået en voldtægt,” lød præsidenten Luiz Ignacio Lula da Silvas hårde kritik af lovforslaget.
Forslaget er fremsat af Sostenes Cavalcante, der er præst og parlamentsmedlem for tidligere præsident Jair Bolsonaros parti, det Liberale Parti. Hvis det bliver gjort til lov, vil gravide, der får foretaget en abort efter 22. uge, kunne straffes med op til 20 års fængsel. I Brasilien er det i forvejen kun lovligt at få foretaget abort, hvis kvinden er blevet gravid efter en voldtægt, barnet har misdannelser, eller den gravides liv er i fare.
Demonstrationerne begyndte torsdag, efter lovforslaget blev godkendt og sendt til hastebehandling af det nedre kammer i Brasiliens parlament. Efter den voldsomme reaktion på både gader og sociale medier har formanden for parlamentet dog meldt ud, at det ikke kommer til afstemning foreløbigt.
-
14:42
Voldsom regn hærger Central- og Sydamerika
Seks personer har mistet livet efter et jordskred forårsaget af kraftig regn i Ecuador. De kraftige regnskyl har påvirket områder i både Central- og Sydamerika.
Det dødelige jordskred fandt sted søndag i byen Banos de Agua Santa i det centrale Ecuador. Oprindeligt blev det rapporteret at 30 personer var meldt savnet, men senere blev det oplyst, at de var blevet fundet. Det skriver Al Jazeera.
Videoer og billeder viste en flodbølge af mudder og affald, der styrtede ned ad en skråning i Banos og oversvømmede en motorvej. Miguel Guevara, som er borgmesteren i Banos, opfordrede beboerne til at holde sig væk fra vejene, fordi myndighederne var i gang med at rydde området langs den nordlige kyst.
Den voldsomme regn har fejet gennem dele af Central- og Sydamerika i løbet af de seneste dage, hvilket har fået flere lande til at udsende advarsler om risikoen for jordskred, stenskred og oversvømmelser.
6 måneder siden
-
12:07
Kinesisk #MeToo-aktivist får fem års fængsel
En regional domstol i Kina har idømt journalisten og #MeToo-aktivisten Sophia Huang Xueqin fem års fængsel for at “opildne til statsfjendtlig virksomhed”. Arbejdsretsforkæmperen Wang Jianbing, der blev anholdt sammen med Xueqin i 2021, fik en fængselsstraf på 3,5 år for samme forbrydelse, skriver Al-Jazeera.
Inden deres anholdelse i september 2021 deltog Sophia Huang Xueqin i adskillige meget omtalte #MeToo-kampagner, ligesom hun tilbød hjælp til ofre for seksuel vold og chikane. Jianbing udtrykte også offentligt sin støtte til #MeToo, mens han kæmpede for arbejdsrettigheder for mennesker med handicap.
I en pressemeddelelse fra gruppen Free Huang Xueqin and Wang Jianbing fremgår det, at Xueqin vil anke dommen, mens det endnu ikke vides, om Jianbing vil gøre det samme.
“Straffen var meget længere, end vi havde regnet med,” udtaler en anonym talsperson fra solidaritetsgruppen. “Jeg mener ikke, den burde være så streng, og det er fuldstændigt unødvendigt. Så vi støtter Huang Xueqins beslutning om at appellere.”
-
11:10
FNs Sikkerhedsråd: Ophæv belejringen af Darfurs hovedstad
De seneste måneder er situationen ved El Fasher, hovedstaden i Sudans delstat Norddarfur, blevet mere og mere tilspidset for de omkring 1,5 millioner civile, der har søgt tilflugt der. Det har nu fået FN’s Sikkerhedsråd til at vedtage en resolution, der beordrer de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) til at indstille deres belejring af byen.
Resolution 2736 (2024) blev fremsat af Storbritannien og enstemmigt vedtaget torsdag med 14 stemmer for og ingen imod. Rusland undlod at stemme.
Forslaget sigter mod at indføre en “lokal våbenhvile” rundt om El Fasher, hvor hundredetusindvis af fordrevne er ankommet til flygtningelejre fra andre dele af Sudan, efter en borgerkrig brød ud i april 2023 mellem to dele af landets militær. Og aftalen “kunne ikke falde på et mere usikkert tidspunkt”, lød det fra USA’s repræsentant i FN’s mest magtfulde organ.
Læs også: Fire tal fortæller om et lands kurs mod afgrunden
De seneste uger er kamphandlingerne mellem RSF og Sudans regulære militær (SAF) taget til i og omkring El Fasher, der er hærens eneste tilbageværende garnison i Sudans vestlige Darfur-region. RSF har angiveligt angrebet byens eneste større hospital og sat ild på telte i flygtningelejre, mens civile sidder fanget uden adgang til nødhjælp eller mulighed for at slippe væk fra den belejrede by.
-
10:38
Milei vinder opbakning til kontroversiel lovpakke i Argentina
Javier Milei har vundet sin første større sejr i Argentinas parlament, efter at han i december tiltrådte som præsident. Torsdag godkendte det øvre kammer i parlamentet et lovforslag, der skærer i de offentlige budgetter, udvider præsidentens økonomiske beføjelser, tager et skridt mod at privatisere offentlige virksomheder og giver større fordele til udenlandske investorer. Det skriver AP.
53-årige Milei, der under valgkampen fik tilnavnet ‘den argentinske Trump’, har lovet at bringe det sydamerikanske lands skrantende økonomi tilbage på ret køl, bl.a. ved at sætte statslige institutioner på skrumpekur. Nu er lovforslaget til behandling i parlamentets nedre kammer, hvor det forventes at blive vedtaget.
“Det er en triumf for det argentinske folk og det første skridt på vejen tilbage mod storhed,” lød det fra præsidentens talsperson, efter lovforslaget blev godkendt.
Triumfen kom dog først i hus efter lange forhandlinger, hvor præsidenten bl.a. måtte opgive stort anlagte planer om at privatisere luftfartsselskabet Aerolíneas Argentinas, postvæsenet og nationale radio- og tv-udbydere.
Mens de folkevalgte politikere debatterede lovforslaget i parlamentet, demonstrerede vrede folkemængder rundt i landet, hvor de bl.a. satte ild på flere biler. Ved flere lejligheder tog kampklædte betjente tåregas og gummikugler i brug mod demonstranterne, som er utilfredse med de økonomiske reformer.
