2 år siden
-
13:49
Saudi-Arabien lander største narkofangst nogensinde
Myndighederne i Saudi-Arabien har beslaglagt knap 47 millioner amfetaminpiller, som var skjult i en ladning mel i hovedstaden Riyadh. Ifølge landets narkotikamyndigheder er fangsten den største nogensinde i kongeriget.
Amfetaminpillerne ankom til en international jernbaneterminal i Riyadh, den såkaldte Dry Port of Riyadh, og herfra fulgte politifolk og repræsentanter for skatteministeriet lasten til en lagerhal, hvor den blev beslaglagt, skriver det statslige pressebureau. Otte personer er blevet anholdt i forbindelse med aktionen – seks fra Syrien og to fra Pakistan.
Lasten formodes at have en gadeværdi på omkring én milliard dollars, skriver Organized Crime and Corruption Reporting Project, OCCRP, som er en platform for nyheder og undersøgende journalistik om organiseret kriminalitet. De saudiske myndigheder har ikke oplyst præcis, hvilken type piller der er tale om, men OCCRP skriver, at landet er det største marked for stoffet Captagon.
En stor del af produktionen af Captagon foregår i Syrien, hvor toppersoner i staten og militæret menes at have tjent store beløb på handlen med det. Indtægterne har ifølge New York Times været med til at holde staten oppe og Captagon var i december 2021 landets største eksportvare.
-
10:55
Etiopiens Tigray-styrker er villige til at indgå i fredsforhandlinger
Etiopien med Tigray-provinsen markeret med rødt.
Foto: Milenioscuro/CC BY-SA 4.0 – tilpasset af GlobalnytEtiopiens Tigray-provins markeret med rød. Foto: Milenioscuro/CC BY-SA 4.0 – tilpasset af Globalnyt Tigray-styrkerne, som kæmper med de etiopiske regerings-tropper, har søndag meldt ud, at de er villige til at indstille fjendtlighederne øjeblikkeligt og deltage i en fredsproces ledet af Den Afrikanske Union. Det er en væsentlig udvikling i konflikten, som regeringen og præsident Abiy Ahmed dog endnu ikke har reageret på, skriver nyhedsbureauet AP.
Konflikten i det nordlige Etiopiens Tigray-region har med skiftende intensitet varet siden november 2020, hvor den etiopiske regering indledte en såkaldt retshåndhævelsesoperation, og har dræbt titusindvis af mennesker.
Tigray-myndighedernes udtalelse kommer efter nyt pres fra blandt andre USA efter fornyelse af kampene i sidste måned, der sluttede måneders relativ ro.
Tigray-myndighederne har tidligere kritiseret Den Afrikanske Unions mæglingsindsats. I deres nye erklæring gør de det derfor klart, at de forventer “gensidigt acceptable mæglere” sammen med internationale observatører og eksperter til at guide processen.
2 år siden
-
14:22
Oprindelige folk: Beskyt 80 procent af Amazonas ved at eftergive gæld
COICAO, der er en sammenslutning af forskellige organisationer for oprindelige folk i Amazonas, mener, at det er tid til at beskytte Amazonasregnskoven langt bedre. 80 procent af den gigantiske regnskov skal være beskyttet i 2025, anbefaler organisationen i en ny rapport.
Og COICA har også et forslag til, hvordan forslaget skal finansieres. Det skal ved gældseftergivelse til staterne i regionen til gengæld for tiltag for klima og natur. Det er en ordning, der er kendt som “gæld for klimahandling”, og bliver diskuteret meget for tiden i lyset af mange udviklingslandes gældsbyrde. Som mange andre udviklingslande døjer nationer i regionen med en stor gæld, der er steget betragteligt som følge af coronakrisen. Det er den gæld, som rige lande ifølge COICA bør eftergive på betingelse af tiltag for at beskytte regnskoven,
Læs også: Colombias nye præsident vil forvandle massiv gæld til bevarelse af Amazonas
COICA advarer om, at regnskoven er ved at kollapse, og meget af det skyldes produktion, der skal eksporteres videre til udlandet.
“Modeindustrien får gavn af læder produceret i Brasilien; europæiske og amerikanske banker finansierer olie fra Amazonas, som primært går til forbrug i Californien; sojabønner, oksekød og andre basale produkter til at brødføde menneskeheden gør Amazonas til ørken, mens minedrift forgifter floderne, som vi bader i og skaffer mad fra og som er vores kilde til liv,” skriver organisationen.
-
12:22
Ministre i Rwanda: Vil etablere system til overførsel af asylansøgere
Danmark og Rwanda har netop vedtaget en politisk hensigtserklæring om at etablere et system for overførsel af asylansøgere fra Danmark til Rwanda, skriver udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
I den forbindelse siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek:
”Vi skal sikre, at flygtninge kommer til Europa ud fra humanitære hensyn som eksempelvis FN’s kvoteflygtningesystem og ikke ud fra, hvem der kan betale en menneskesmugler og tage den farlige rejse over Middelhavet.”
Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder definerer kvoteflygtninge som mennesker, der ikke kan vende hjem på grund af vedvarende konflikter, krige og forfølgelse, og som ikke kan få tilstrækkelig beskyttelse i det land, hvor de har søgt tilflugt. I sådanne situationer hjælpes flygtningene med at blive genbosat som kvoteflygtninge i et sikkert tredjeland.
-
12:12
Kong Charles bliver regent i Storbritannien – og en række østater
Nyheden om Dronning Elizabeth II’s død torsdag er gået verden rundt. Hun var ikke blot statsoverhoved for Storbritannien, men også for en række lande i Commonwealth, der primært består af tidligere britiske kolonier.
Den rolle tilfalder nu sønnen og tronarvingen Kong Charles III. Han bliver således leder af Commonwealth, der består af 56 uafhængige lande med i alt 2,4 milliarder mennesker. 14 af disse har stadig den britiske regent som statsoverhoved, og den rolle kommer Kong Charles III til at udfylde, skriver BBC. De 14 lande er:
- Australien
- Antigua og Barbuda
- Bahamas
- Belize
- Canada
- Grenada
- Jamaica
- Papau Ny Guinea
- Saint Kitts og Nevis
- Saint Lucia
- Saint Vincent og Grenadinerne
- New Zealand
- Salomonøerne
- Tuvalu
Der er dog udelukkende tale om en symbolsk rolle.
Dronning Elizabeth II blev regent i 1952, og hun har dermed været statsoverhoved i en tid, hvor det britiske imperium er blevet reduceret betydeligt. En lang række af de tidligere kolonier opnåede uafhængighed i 1960’erne. Kong Charles III’s symbolske herredømme kan også blive mindsket, hvis nogle af de 14 lande ønsker at bryde båndene. Senest valgte Barbados at blive en republik sidste år.
-
10:29
Folkekirkens Nødhjælp: Behovet for nødhjælp har aldrig været større
Mange, store kriser på samme tid udhuler bistanden og gør behovet for nødhjælp større end nogensinde før. Det er konklusionen på Folkekirkens Nødhjælps rundspørge blandt 20 landekontorer i Afrika, Mellemøsten og Asien, fremgår det af en pressemeddelelse.
Hyperinflation og fødevarepriser på himmelflugt på grund af krigen i Ukraine skubber yderligere 95 millioner mennesker ud i ekstrem fattigdom og 50 millioner ud i alvorlig sult. Fra landekontorerne lyder det, at kriserne giver afledte problemer som dårligere sundhed, stigende ulighed, flere konflikter og udhuling af udviklingsbistanden.
”Vi kommer ikke uden om, at der også mangler finansiering. Hyperinflation og voldsomme prisstigninger udhuler de humanitære bevillinger, der skal afbøde konsekvenserne af de mange kriser – og udviklingsbistanden er ikke inflationssikret,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær ved Folkekirkens Nødhjælp.
Læs også: Udviklingspolitisk Råd fraråder regeringens planer om bistand til Kosovo
Opråbet kommer inden en stor konference på Christiansborg i anledning af Folkekirkens Nødhjælps 100 års jubilæum. Her skal forskere, virksomhedsledere, politikere, rettighedsforkæmpere og mange andre diskutere fremtiden for udviklingsbistanden.
-
9:43
DSB rejser skov med Klimaskovfonden i nyt samarbejde
Fra venstre: Mikael Smed (borgmester, Vordingborg), Kirsten Brosbøl (formand, Klimaskovfonden), Trine Bramsen (Transportminister og minister for ligestilling), Flemming Jensen (Adm. direktør, DSB). Foto: Klimaskovfonden DSB og Den Danske Klimaskovfond har indgået et samarbejde om at rejse ny skov i Danmark. Det betyder, at DSB for hver solgt erhvervsrejse de kommende år giver et bidrag til Klimaskovfondens træplantning i Danmark, der svarer til rejsens CO2-udledning.
”Vi ved, at det er et tema, der betyder noget for virksomhederne, derfor er det et godt sted at begynde,” siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB i en pressemeddelelse.
Den Danske Klimaskovfond er en uafhængig, statslig forvaltningsenhed, der blev oprettet i 2021, og som i sin opstart er finansieret via Finansloven.
Det er den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøl, der er formand for Klimaskovfonden, som har til formål at engagere private midler og jordarealer i danske klimaprojekter i form af skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder.
2 år siden
-
15:36
Ny FN-rapport: 90 procent af verdens lande har oplevet tilbagegang i udvikling
For første gang i de 32 år, FN’s Udviklingsprogram (UNDP) har målt verdens landes sundhed, uddannelsesniveau og levestandard, er organisationens globale Human Development Index faldet to år i streg.
Således er verdens udvikling på disse parametre slået tilbage til 2016-niveau, skriver UNDP i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af årets Human Development-rapport.
Kigger man på de enkelte lande er tilbageslaget fordelt bredt, da over 90 procent af verdens lande har oplevet et en negativ udvikling i enten 2020 eller 2021. Mere end 40 procent har registreret tilbageskridt begge år.
Rapporten viser, at mens nogle lande er begyndt at komme til hægterne igen, er andre lande i særligt Sydasien, Latinamerika, Caribien og Afrika syd for Sahara blevet ramt hårdt.
-
11:54
Kaare Dybvads Rwanda-besøg starter i flygtningelejr
Den danske udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), besøger i dag Rwanda, og første stop er den danskstøttede flygtningelejr Nyabiheke Refugee Camp. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
I morgen slutter udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) sig til sin ministerkollega, hvorefter de to skal mødes med blandt andre Rwandas udenrigsminister og klimaminister.
Det danske besøg har til formål at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde med det østafrikanske land, som regeringen sidste år indgik en kontroversiel aftale med.
Læs også: Kras forskningsbaseret kritik af dansk udviklingspolitik
I aftalen lover Danmark udviklingsstøtte til Rwanda for til gengæld at oprette et dansk asylcenter i landet. Planen er, at migranter skal opholde sig her – på sikker afstand af EU’s ydre grænse – mens de afventer behandling af deres asylansøgninger.
2 år siden
-
16:19
Irak er i top fem over lande, der er mest berørt af klimaforandringerne
Sidste år faldt der så lidt nedbør i Irak, at sæsonen ifølge FN er den næst-tørreste i fire årtier. Det placerer Irak på top fem over lande, der er mest berørt af klimaforandringerne.
Den sparsomme nedbør har medført vandmangel, ørkendannelse og jorderosion, og det giver svære betingelser for landbrug og fødevaresikkerhed. Nylige undersøgelser viser, at vandknaphed er en af de primære drivkræfter for migration fra landdistrikter til byområder i Irak.
I marts 2022 blev det anslået, at 3000 familier fra den sydlige del af Irak var på flugt grundet tørken.
-
15:21
Afrikanske præsidenter skuffede over EU-lederes fravær ved klimatræf
Mandag var der inviteret til topmøde om klimatilpasning i Rotterdam i Holland. Mødet var arrangeret af Global Center on Adaptation, og præsidenter fra DR Congo, Ghana og Senegal havde taget den lange tur for at diskutere løsninger på, hvordan Afrika kan tilpasse sig til konsekvenserne af klimaforandringer.
Mod forventning var det kun værtslandets premierminister, Mark Rutte, der mødte op til debatten. Det var en skuffelse for de tre præsidenter.
“Jeg kan ikke undgå med en vis bitterhed at bemærke fraværet af ledere fra den industrialiserede verden. Jeg troede, at det ville være lettere for europæere og andre at være her, hvis vi selv gjorde os den anstrengelse at tage fra Afrika til Rotterdam,” sagde Senegals præsident og nuværende formand for Den Afrikanske Union, Macky Sall, ifølge Climate Home.
De to andre deltagende afrikanske præsidenter, Nana Akufo-Addo fra Ghana og DR Congos Felix Tshiseked, udtrykte den samme frustration. Tilpasning er et meget vigtigt emne for afrikanske lande, da mange af dem bliver hårdt ramt af klimaforandringer. De ønsker mere støtte til klimatilpasning, men vestlige lande har hidtil givet langt mere støtte til at reducere udledning af drivhusgasser i Afrika.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), meldte fra på grund af veteranernes dag i Danmark, skriver Politico. Hun sendte dog en videohilsen til deltagerne.
-
10:27
Kina overhaler USA på forventet levetid
Kinesernes forventede levetid er nu højere end amerikanernes.
I mens USA’s forventede levetid kraftigt faldt fra 77 til 76,1 år i perioden fra 2020 til 2021, steg levealderen i Kina med 0,2 år fra 76,9 til 77,1 år i perioden 2019 til 2020, skriver Quartz. Kina har stadig ikke udgivet sine tal fra 2021.
En nøgleårsag til uligheden er Kinas strenge Covid-19 kontrol versus i USA, hvor sygdommen tegner sig for halvdelen af faldet i levetid. Den amerikanske regerings Covid-19 dødelighedsoversigt viser, at pr. 31. august er over 1,04 millioner dødsfald i USA blevet tilskrevet pandemien.
Beijing viser stadig ingen tegn på at lempe sin nul-covid-strategi, hvorimod USA mere eller mindre er tilbage til normalen.
2 år siden
-
15:48
Amazonas: Hvis skovrydning fortsætter, kommer naturen sig aldrig
Skovrydningerne og udvinding af resurser i Amazonas er så ekstrem, at dele af regnskoven har nået et kritisk vendepunkt og måske aldrig ville komme sig. Det er konklusionen udarbejdet i en stor, ny rapport.
Kun to af de ni lande Amazonas strækker sig over, Surinam og Fransk Guyana,
har mindst halvdelen af deres skove stadig intakte, og der er kun 74 procent af
den samlet oprindelig skov tilbage.Især i Brasilien og Bolivias dele af regnskoven står det slemt til, og rapporten konkluderer at:
”Brasilien og Bolivia står for 90 procent af al kombineret skovrydning og nedbrydning. Som et resultat af dette, finder savannisering (konvertering fra skov til savanne) allerede sted i begge lande.”
Rapporten forslår bl.a. en total suspendering af nye licenser og
finansiering af olie, kvæg- og minedrift, større samarbejde mellem regionale
myndigheder og en genoprettelse af den ryddet jord.Vendepunktet er ikke et fremtidigt scenarie, men er allerede et faktum flere områder i regionen.
-
14:29
Republikken Congo får sine første beskyttede havområder
Pukkelhvalen og læderskildpadden ser ud til at få mere fred ved Republikken Congos smalle kyststrækning. Det centralafrikanske land har nemlig valgt at udpege tre havområder som beskyttede områder. Det er de første havområder i Republikken Congo, der bliver fredede.
Områderne er skabt i samarbejde med den grønne organisation Wildlife Conservation Society. Det samlede område, der nu er under beskyttelse, er mere end 4.000 kvadratkilometer, og udgør lidt over 12 procent af landets havområde. Ud over skildpadder og pukkelhvaler, er der blandt andet også mulighed for at opleve hvalhajer og djævlerokker i farvandene ud for Republikken Congos kyst.
Beskyttelsen kan også komme lokale småfiskere til gode, da de tidligere er blevet plaget af illegalt industrielt fiskeri. Flere af dem har frygtet at tage ud for at fiske, fordi de risikerer at støde ind i et af de store skibe på hugst i havene. En tidligere undersøgelse af WSC viste, at 49 procent af de lokale småfiskere havde oplevet tab eller skader som følge af de store illegale fiskerskibe, skriver organisationen.
-
14:03
Statsstøtte til fossil energi er steget massivt
Stort set alle statsledere i hele verden har lovet at skrue ned for den klimaskadelige energi. Mange lande bruger imidlertid store summer til at støtte fossil energi. Det fremgår af en ny analyse af Det Internationale Energiagentur (IEA).
IEA’s analyse rummer 51 lande, som i alt uddelte 697,2 milliarder dollars i statsstøtte til fossil energi i 2021. Det er næsten en fordobling i forhold til de 362,4 milliarder dollars, som støtten var på i 2020. Agenturet forventer, at støtten vil stige yderligere i år på grund af energikrisen, der følger af Ruslands invasion af Ukraine.
FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, har tidligere blandt andet kaldet statsstøtte til fossil energi “skamløst”, mens direktøren for IEA, Fatih Birol, nævner at subsidierne blokerer for en bæredygtig fremtid. Den største andel af statsstøtten er givet som støtte til forbrugere på grund af de høje priser, skriver The Guardian i en omtale af analysen.
-
11:03
Israel: ”Sandsynligt at israelske soldater dræbte Al Jazeera-journalist”
Det israelske militær erkender nu, at en af dets soldater sandsynligvis dræbte journalisten Shireen Abu Akleh, som blev skudt 11. maj 2022. Hun var på opgave for TV-stationen Al Jazeera i Jenin på den israelsk-besatte Vestbred. Her dækkede hun sammenstød mellem israelske soldater og palæstinensere, som angiveligt var bevæbnet.
De militære myndigheder i Israel har nu afsluttet sine undersøgelser og konkluderer, at det med stor sandsynlighed var en israelsk soldat, som ved et uheld ramte journalisten. Men præcis hvor skuddet kom fra, har undersøgelsen ikke kunnet afgøre. Det skriver det israelske medie Israel Defense.
Tidligere har en rapport fra FN fastslået, at det var de israelske soldater, der dræbte journalisten, som Globalnyt beskrev i juni.
De palæstinensiske selvstyre-myndigheder afviser den nye forklaring fra det israelske militær, og fastholder, at drabet var overlagt, skriver The Jerusalem Post. Palæstinenserne vil have den skyldige fundet og dømt for drab og kræver at sagen bliver rejst ved det internationale straffedomstol, som beskæftiger sig med krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Israel har underskrevet aftalen om den internationale straffedomstol, men har senere trukket sin underskrift tilbage og er derfor ikke underlagt domstolens jurisdiktion.
2 år siden
-
16:54
Rekordmange indfødte kandidater på stemmesedlerne i Brasilien
Stigende berøvelse af rettigheder og flere angreb mod indfødte grupper i Brasilien har ført til massiv politisk aktivitet. Hele 181 kandidater, der identificerer sig som indfødte folk, stiller op til det brasilianske parlamentsvalg d. 2. oktober. Det er en stigning på 36 procent på fire år, skriver The Guardian.
Vanda Ortega Witoto på 35 år er en af dem. Hun er født i en landsby i området Alto Rio Solimões, 900 km vest for Manaus, dybt i Amazonas. Bolsonaros dårlige regeringsførelse under corona fik Vanda til at stille op til posten som føderal stedfortræder ved parlamentsvalget.
Hvis hun bliver valgt, vil hun være den første indfødte brasilianer, der vinder ved et parlamentsvalg i Amazonas, der ellers er hjemsted for den største indfødte befolkning i landet.
Indtil nu har Brasilien kun valgt to indfødte repræsentanter til kongressen: Mário Jurunai i 1982 og Joênia Wapichana i 2018.
-
14:55
Kenyas højesteret anerkender William Rutos sejr ved præsidentvalg
William Rutos sejr ved Kenyas parlament- og præsidentvalg den 9. august bliver ikke omstødt af landets højesteret. Det står klart, efter de syv højesteretsdommere enstemmigt affejede beskyldningerne om valgsvindel, som den besejrede kandidat Raila Odinga fremsatte den 22. august.
Valgene i 2007 og 2017 blev også udfordret, hvilket eskalerede til vold, der tilsammen har fordrevet 600.000 kenyanere og kostet mindst 1200 liv.
Højesterettens undersøgelser har ikke afdækket beviser på manipulerede optællinger, og eks-vicepræsidenten William Ruto kan formentligt tage sidste skridt mod magtens tinde allerede den 13. september. Det skriver New York Times.
William Ruto.Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket/Getty ImagesWilliam Ruto.
(Foto: Boniface Muthoni/SOPA Images/LightRocket/Getty Images)Højesterettens talsmand kaldte nogle af Odingas anklager for “sensationalistiske” og “varm luft”. Beslutningen om at anerkende valgresultatet markerer endnu et nederlag for Odinga, der i forvejen har stillet op som præsidentkandidat fire gange uden held.
Odinga har endnu ikke kommenteret på højesterets beslutning, men hans vicepræsidentkandidat Martha Karua har tweetet, at hun “respekterer, men er uenig i afgørelsen”.
Du kan læse mere om magtkampen bag kulissen til det kenyanske valg her: Gamle rivaler forener sig ved vigtigt valg i Kenya.
-
9:30
Overvældende flertal stemmer nej til ny progressiv forfatning i Chile
Det var et overvældende flertal, der natten til mandag dansk tid stemte nej til Chiles nye forfatningsforslag, der er blevet kaldt woke og en af verdens mest progressive og demokratiske forfatninger.
Selvom knap 80 procent af chilenerne tilbage i 2020 blev enige, om at Pinochets gamle forfatning fra 1980 skulle skiftes ud, stemte 62 procent imod det dokument, som 154 folkevalgte har brugt et år på at forfatte.
Forfatningen indebar blandt andet en legalisering af abort, øget socialt ansvar for staten med hensyn til sundhed og uddannelse samt øgede rettigheder til landets 10 oprindelige folkeslag.
Ja-siden har allerede anerkendt nederlaget, og landets præsident Gabriel Boric har indkaldt de andre partiledere til drøftelse om, hvordan en ny forfatning kan sikres, skriver Reuters.
2 år siden
-
12:04
Brasiliens Lula ønsker fælles klimafront med DR Congo og Indonesien
Brasilien, DR Congo og Indonesien er de lande i verden, der rummer mest regnskov. Derfor er det logisk, at de tre lande danner en alliance. Det mener Brasiliens tidligere præsident og nuværende kandidat til embedet, Luiz Inácio “Lula” da Silva, skriver Reuters.
Lula nævnte ved et vælgermøde onsdag, at han vil øge beskyttelsen af Amazonasregnskoven, hvis han bliver valgt som præsident ved valget i oktober. Han foreslår, at Brasilien sammen med DR Congo og Indonesien skal presse på for at rige lande støtter bevarelsen af regnskov i landene. Det skal ske ved efterårets klimakonferencen under FN i Egypten.
Den tidligere præsident fører i meningsmålingerne forud for valget i det store sydamerikanske land. Den nuværende præsident, Jair Bolsonaro, som er blevet stærkt kritiseret for at slække på beskyttelsen af regnskoven, kæmper imidlertid hårdt for at få en periode mere som præsident i Brasilien.
-
11:38
Forsøgsabe er nu en truet dyreart
Makakaben hører bestemt ikke til blandt de sky dyr. Den er kendt for at være en fræk og enten sjov eller irriterende indtrænger i flere byer i Thailand, Vietnam og Laos. Til trods for synligheden er arten den langhalede makakabe nu blevet kategoriseret som truet af den internationale naturorganisation IUCN. Den danske forsker Malene Friis Hansen, som har en ph.d. fra Københavns Universitet, har bidraget til optælling af arten, der har ført til den nye status.
“Makakaberne har søgt hen, hvor der er mad tæt på mennesker, og det giver konflikter. Mange steder bliver de derfor opfattet som skadedyr på linje med rotter. Derfor er de ikke er beskyttet – hverken i nærheden af mennesker eller i naturen”, siger Malene Friis Hansen, i en pressemeddelelse fra Dyrenes Beskyttelse.
Makakaben er medicinalindustriens foretrukne forsøgsabe, og efterspørgslen efter forsøgsaber til EU, Kina og USA er steget på grund af coronapandemien. Det har gjort, at den langhalede makakabe er blevet verdens mest handlede abe.
“Det er jo først og fremmest rigtig sørgeligt. Makakaber er jo intelligente og meget gode til at tilpasse sig, og alligevel ender de på listen over truede dyrearter. Men jeg er glad for, at truslerne mod dem nu bliver taget alvorligt,” fortæller Malene Friis Hansen.
Der findes 23 arter af makakaben, og andre arter er kendt fra Algeriet, Japan og Gibraltar, hvor omkring 300 individer af arten Berberaben lever ved Gibraltarklippen.
Makakabe af arten Berberabe ved Gibraltarklippen. Foto: Matt Cardy/Getty Images. -
10:36
Stigende omkostninger samt klimakrisen kan lede til global uro
Stigende mad- og energipriser samt klimakrisens indvirkning på de globale ressourcer forventes at øge civil uro i mere end halvdelen af verdens lande i løbet af de kommende måneder. Dette fremgår af en risikovurdering fra britiske det konsulentfirma Verisk Maplecroft udgivet fredag.
Over 80 procent af verdens lande har for tiden en inflation på over seks procent, og analysen vurderer at 101 ud af 198 lande, inklusive Storbritannien og i hele Europa, nu har en øget risiko for konflikt og ustabilitet.
Anti-regeringsprotester ses flere steder over hele kloden som en reaktion på kriserne.
The Guardian har artiklen.
2 år siden
-
15:21
Ny rapport kan blive et vendepunkt for uighuernes frihed i Kina
De muslimske mindretal uighuerne, i de såkaldte ”gen-uddannelses lejre” i den kinesiske provins Xinjiang, bliver udsat for tortur og andre former for mishandling. Det er konklusionerne i en ny rapport (pdf) fra den udgående FN-højkommissær for menneskerettigheder, Michelle Bachelet.
Ifølge rapporten er forbrydelserne begået lejrene af en skala der kan beskrives som ’forbrydelser mod menneskeheden’.
Tidligere indsatte i lejrene beretter om tortur og andre former for mishandling, såsom tvangsmedicinering og seksuel vold og rapporten opfordrer den kinesiske regering til at løslade alle individer, der er berøvet deres frihed i Xinjiang.
Den kinesiske regering har offentlig afvist rapporten (pdf) og siger at den er ”baseret på desinformation og løgne fremstillet af anti-kinesiske interesser”, men ifølge Human Rights Watch’ Kina-direktør, Sophie Richardson, skaber rapporten grobund for at FN’s Menneskerettighedsråd bør indlede en omfattende undersøgelse af situationen i Xinjiang for at finde ud af, om den kinesiske regering begår forbrydelser mod menneskeheden i sin behandling uighuerne. Det skriver The Guardian.
-
13:54
Japans planer om at dumpe radioaktivt vand i Stillehavet skaber vrede
Japans regering har planer om at lukke spildevand fra det havarerede atomkraftværk Fukushima ud i Stillehavet. Der er tale om spildevand, som har været gennem en rensningsproces, men dog fortsat er radioaktivt. Det skriver Radio New Zealand.
Planerne har skabt furore blandt civilsamfundsgrupper i en række af de små lande i Stillehavs-regionen.
I en fælles pressemeddelelse skriver organisationerne blandt andet, at planerne er et brud på stillehavsbefolkningernes fundamentale ret til et rent, sund og bæredygtigt miljø.
Siden den japanske regering offentliggjorde sine planer i foråret 2021 har både ledere fra Stillehavsnationerne og flere civilsamfundsorganisationer været ude med kritik. Det har dog indtil videre ikke fået japanerne til at opgive planerne.
-
13:10
Danmark sender kr. 10 mio. til oversvømmelseskatastrofen i Pakistan
Pakistan har siden juni været ramt af voldsom monsunregn og øget afsmeltning fra gletscherne i Himalaya-regionen. Det har skabt voldsomme oversvømmelser og jordskred. For tiden står omkring en tredjedel af landet under vand, skriver det pakistanske dagblad Dawn.
Knap 1.200 mennesker er omkommet i katastrofen, som langt fra er slut endnu. Mange huse, veje og broer er helt eller delvist ødelagt. Flere områder af afskåret fra omverdenen.
Landets myndigheder har bedt om hjælp, og penge, mad og nødhjælp strømmer ind fra mange dele af verden – især fra Kina, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater.
Nu har den danske regering bevilget 10 millioner kroner til FN’s flygtningehøjkommisariat, UNHCR, som hjælper med for eksempel telte, presenninger, sanitære produkter, tæpper og soveunderlag.
Den pakistanske regering anslår, at det vil tage fem år at genopbygge det ødelagte og at det vil koste et beløb, som svarer til mere end 75 milliarder danske kroner.
Læs mere: Pakistan peger fingre af rige lande efter katastrofale oversvømmelser
2 år siden
-
11:39
Høje energipriser betyder én skoledag mindre om ugen i Bangladesh
De skyhøje energipriser får Bangladesh til at spare på energien. Det vil man gøre ved at gøre arbejdsdagene kortere i regeringskontorer og banker. Desuden kommer børnene til at miste en ugentlig undervisningsdag i skolen. Det skriver France 24.
De fleste skoler i Bangladesh er i forvejen lukket om fredagen, men nu bliver lørdag også en fridag for børnene. Tiltagene i Bangladesh for at dæmme op for elforbruget kommer på et tidspunkt, hvor FN’s verdensmål om uddannelse og skolegang til alle allerede har været ramt hårdt af nedlukninger, der fulgte af pandemien med Covid-19.
2 år siden
-
14:26
I Singapore kan man igen dyrke sex med samme køn
I Singapore er det igen lovligt at dyrke sex med et menneske af samme køn, skriver nyhedsbureauet AP
Det bliver af LBGT+-organisationer set som et lille men vigtigt skridt for hele Asien og Stillehavsregionen.
Der er dog ingen planer om at ægteskab mellem to kvinder eller to mænd bliver lovligt, har regeringen i østaten.
2 år siden
-
14:35
Brasiliens Wall Street vender Bolsonaro ryggen
São Paulo, Brasilien. Ved en stor demonstration for demokrati i går blev to åbne breve læst op, skriver Foreign Policy. Begge erklærer underskrivernes støtte til Brasiliens valgsystem, hvis uafhængighed og legitimitet på det seneste er blevet stærkt kritiseret af præsident Jair Bolsonaro op til landets kommende valg.
De åbne breve er underskrevet af flere store organisationer i det sydamerikanske land, og tilslutningen kommer særligt fra økonomiske og finansielle institutioner samt prominente bankfolk. Finansverdenen har tidligere været trofaste støtter for den højreorienterede Bolsonaro.
Kritikere frygter, at præsidenten forbereder et kup, hvis han taber valget, som meningsmålingerne indtil videre spår. Brasilianerne vælger deres næste præsident den 4. oktober, og valget ser ud til at stå mellem Bolsonaro og den tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva – i folkemunde ‘Lula’.
2 år siden
-
12:18
Honduras overvejer at flytte ambassade tilbage til Tel Aviv
Det er kun et år siden, at Honduras valgte at følge den tidligere præsident Donald Trumps beslutning om at flytte ambassaden i Israel fra Tel Aviv til Honduras. Men nu bliver den måske flyttet tilbage igen, skriver Reuters.
Den amerikanske beslutning om at flytte ambassaden til Jerusalem blev mødt af fordømmelse, da status for Jerusalem ikke endeligt er afgjort i forhandlingerne mellem Israel og Palæstina. Begge nationer mener at have ret til at kalde Jerusalem hovedstad.
Beslutningen om at flytte ambassaden blev truffet af den tidligere højreorienterede præsident i Honduras, Juan Orlando Hernandez. Han er nu udleveret til USA for anklager om narkosmugling. Den nuværende præsident, Xiomara Castro, overvejer at flytte ambassaden tilbage til Tel Aviv, fortæller Honduras udenrigsminister.
2 år siden
-
14:00
Den gennemsnitlige levealder i Afrika er steget
Den forventede levetid for mennesker, der er født i Afrikas lande er siden 2000 steget fra 46 til 56 år. Det skriver det svenske netmagasin OmVärlden på baggrund af en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
I samme periode er den forventede levealder på verdensplan steget fra 59 til 64 år. Ifølge Danmarks Statistik kan et barn født i Danmark i 2020 eller 2021 forvente at blive 81,5 år – husk at der er tale om gennemsnit.
Mange flere afrikanere har i dag adgang til sundhedsydelser, fra 24 til 46 procent af befolkningen – og det betyder ikke mindst, at mødre i dag er meget mindre i risiko for alvorlige lidelser eller ligefrem død, når de er gravide og føder. Ligeledes har deres nyfødte og børn i dag har væsentlig større chance for at overleve.
En væsentlig faktor er, at der er kommet mere styr på infektionssygdomme, som for eksempel Aids, der har kostet mange liv i Afrika og andre dele af verden. Her lurer der desværre en dårlig nyhed i horisonten, for som Jørgen Harboe forleden skrev i et blogindlæg her på siden, så er Aids igen på fremmarch i flere dele af verden. Indtil videre dog ikke i Afrika syd for Sahara.
Man kan frygte, at pandemien vil betyde, at de positive udviklinger bliver rullet tilbage. For at undgå det er det afgørende, at der gøres en ekstra indsats, siger Louise Lindfors, generalsekretær for den svenske solidaritetsorganisation Afrikagrupperna til OmVärlden.
.svg){kind=link}