1 måned siden
-
13:14
Senegals regering på vej mod ny sejr
Præsident Bassirou Diomaye Fayes parti – Pastef – står til at få mellem 119 og 131 mandater i landets parlament ifølge foreløbige prognoser, skriver franske RFI.
Holder prognosen, vil det betyde et markant flertal til regeringspartiet i den folkevalgte forsamling, som har i alt 165 repræsentanter.
Faye blev i marts Afrikas yngste demokratisk valgte leder, da han vandt præsidentvalget efter en turbulent tid med store demonstrationer og voldelige sammenstød. Siden har han haft problemer med at gennemføre sine økonomiske reformer, fordi den nuværende opposition stadig har flertal i Nationalforsamlingen.
I september besluttede han derfor at opløse forsamlingen og udskrive nyvalg, og missionen ser altså nu ud til at lykkedes.
Senegal er et af Afrikas mest stabile og demokratiske lande, ikke mindst sammenlignet med andre lande i Vestafrika, som er præget af oprør og krig.
Læs også: I Senegal kan vold og optøjer godt være et tegn på demokrati
-
12:56
Gabon stemmer ja til ny forfatning og nej til familiedynastier
I lørdags stemte befolkningen i Gabon om en ny forfatning, der skal begrænse fremtidige præsidenter til kun én embedsperiode og gøre det ulovligt at overdrage posten til et familiemedlem. Ifølge de første optællinger stemte flere end 91 procent af vælgerne for den nye forfatning, meddelte landets indenrigsminister søndag på nationalt tv.
Ministeren oplyste også, at valgdeltagelsen lå på lidt over 53 procent af de omkring 2,5 millioner indbyggere i det olierige, centralafrikanske land. De endelige resultater af lørdagens afstemning afventer stadig bekræftelse af landets forfatningsdomstol.
Forslaget til den nye forfatning kommer et år efter, at militæret kuppede den nu tidligere præsident Ali Bongo Ondimba, hvis dårlige regeringsførelse og angivelige korruption ifølge kupmagerne bragte nationen i fare. Præsidenten overtog landets højeste embede efter sin far, Omar Bongo Ondimba, som sad på posten i 41 år.
Den tidligere forfatning begrænsede præsidentens embedsperiode til fem år, men havde ingen grænse på antallet af perioder. Den nye forfatning forlænger perioden til syv år, men begrænser til gengæld antallet til maksimalt én. Den gør det også ulovligt for familiemedlemmer at efterfølge hinanden på posten, ligesom den samler ansvaret for at lede regeringen hos præsidenten og afskaffer posten som premierminister.
1 måned siden
-
15:04
Sydafrika sulter illegale minearbejdere til overfladen
Sydafrikas myndigheder har begyndt operationen ”Close the Hole”, som skal komme ulovlig minedrift til livs. Ifølge BBC forventes der at være omkring 4.000 illegale minearbejdere i en mineskakt nær Stilfontein i Sydafrika. Myndighederne har afskåret adgang til mad og vand, for at få minearbejderne til overfladen, så de kan arresteres. Minearbejderne nægter at samarbejde med myndighederne.
Lokale indbyggere har bedt myndighederne hjælpe minearbejderne, men det er blevet afvist. Selvom myndighederne har blokeret mad og vand, har de dog midlertidigt tilladt lokalbefolkningen at sende forsyninger.
Politiet tøver med at gå ned i minerne, da man regner med at nogle minearbejdere er bevæbnede. Politiet har blokeret andre ind- og udgange, og i løbet af den sidste uge er omkring tusind minearbejdere blevet arresteret, efter de er kommet til overfladen.
Politiet og militæret er stadig til stede og venter på at arrestere minearbejdere, der ikke har brug for akut lægehjælp når de kommer til overfladen.
Den sydafrikanske menneskerettighedskommission siger, at den vil undersøge politiet for at tilbageholde mad og drikke fra minearbejderne. Ifølge kommissionen kan tilbageholdelsen stride imod retten til liv.
Illegale minearbejdere bliver kaldt ”zama zama”, swahili for ”tag chancen”, og arbejder i miner der efterlades og ikke lukkes forsvarligt. Ulovlig minedrift koster årligt regeringen flere millioner i tabt fortjeneste, og kan have alvorlige miljømæssige implikationer.
1 måned siden
-
11:50
Flygtninge fra krigen i Sudan lægger stort pres på Egypten
Siden krigen i Sudan begyndte i 2023 er over tre millioner mennesker blevet tvunget på flugt, og mange af dem er flygtet til nabolande som Etiopien, Tchad og Eritrea. Med over 1,2 millioner sudanesiske flygtninge er Egypten nu det land, der har modtaget flest sudanesiske flygtninge, siden krigen brød ud.
Det store antal flygtninge lægger ifølge en ny rapport fra UNHCR et stort pres på Egyptens ressourcer og infrastruktur. Ifølge organisationens repræsentant, Hanan Hamdan, er det afgørende, at ansvaret for humanitær bistand løftes globalt, da landets situation er uholdbar uden international opbakning.
Sudans humanitære behovs- og responsplan for 2024 har modtaget 10,6 milliarder kroner i finansiering, hvilket svarer til 56,3 procent af det nødvendige beløb. På trods af det betydelige bidrag er der stadig et stort finansieringsunderskud, hvilket understreger behovet for øget international støtte.
Efter 19 måneders konflikt er Sudan stadigvæk præget af hungersnød, vold og begrænset adgang til nødhjælp.
Læs også: Glemt konflikt er tegn på ny verdensorden: Seks sandheder om Sudan
-
11:12
Human Rights Watch: Israel begår etnisk udrensning i Gaza
Israel har gennemført en voldelig og bevidst kampagne i Gaza, som har resulteret i tvangsfordrivelse af næsten to millioner civile palæstinensere, siden landet i oktober begyndte sine bombardementer og militære besættelse. Det er konklusionen i en ny Human Rights Watch-rapport.
I rapporten kalder organisationen den israelske fremfærd “krigsforbrydelser” og “forbrydelser mod menneskeheden”.
Man beskylder også den israelske regering for at udføre etnisk udrensning mod palæstinensere i områder, hvor Israels militær (IDF) har ødelagt hele boligområder og anden civil infrastruktur for at skabe “bufferzoner” og “sikkerhedskorridorer”.
Ifølge UNHCR har Israel i de 13 måneder, der er gået, siden Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, hvor mere end 1.200 israelere blev dræbt, og 248 gidsler blev taget som gidsler, fordrevet omkring 1,9 millioner palæstinensere fra deres hjem i Gaza. Det svarer til næsten 90 procent af eksklavens befolkning.
Læs også: Et år med krig i Gaza: “Det begynder at ændre, hvordan det globale syd ser på verden”
1 måned siden
-
15:09
På trods af stigende temperaturer udleder vi fortsat mere
Ifølge den videnskabelige gruppe Global Carbon Project, vil der i år blive udledt 37,4 billioner tons CO2 globalt. Associated Press skriver, at det er en stigning på 300 millioner, eller 0,8 procent, i forhold til 2023.
Fire aktører står for størstedelen af den samlede udledning: Kina (32 procent), USA (13 procent), Indien (otte procent), og EU (syv procent). Det er især udviklingslade, der har en stigende udledning.
Kinas udledning er steget med 0,3 procent i 2024, selvom flere analytikere havde håbet at den ville begynde at falde. Indiens udledning er ligeledes steget med 4,8 procent. Modsat har både EU og USA sænket deres udledning marginalt ved at formindske forbruget af kul og olie – dog er USA ansvarlig for en femtedel af den samlede globale udledning siden 1950.
Flere FN-rapporter understreger, at udledning af drivhusgasser skal formindskes med 42 procent inden 2030 for at kunne begrænse global opvarmning til 1,5 grader celsius, den øvre grænse vedtaget til COP21 i Paris. Hvis udledningstendensen fortsætter som i 2024, er der kun seks år tilbage før grænsen på 1,5 grader overskrides.
1 måned siden
-
12:55
Klimaforandringer truer i stigende grad flygtninge
Mennesker tvunget på flugt af konflikt er ifølge en ny rapport i stigende grad på frontlinjen af den globale klimakrise. De får samtidig ikke tilstrækkelig støtte til at kunne modstå klimaforandringerne, skriver UNHCR i en pressemeddelelse.
Der er 120 millioner flygtninge på verdensplan, hvoraf tre fjerdedele befinder sig i lande der er kraftigt påvirket af klimaforandringer. Halvdelen befinder sig i lande der både er ramt af konflikt og klimaforandringer, såsom Haiti, Myanmar, og Sudan.
Ifølge rapporten vil antallet af lande, der påvirkes ekstremt hårdt af klimaforandringerne stige fra tre til 65 i 2040. Samtidig fremhæver rapporten, at klimafinansiering ikke altid når flygtninge eller værtssamfund i skrøbelige og krigsramte lande, hvilket forværrer deres mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne.
Særligt skrøbelige stater har i løbet af de sidste ti år kun modtaget to amerikanske dollars per person i årlig finansiering til klimatilpasning, mens ikke-skrøbelige stater i gennemsnit modtager 161 dollars per person. Langt størstedelen af investeringen der når særligt skrøbelige stater bliver i hovedstæderne.
Læs også: Kina kan matche Vesten i klimafinansiering i Syd
Rapporten udgives i forbindelse med COP29 i Aserbajdsjan, hvor UNHCR opfordrer til øget klimafinansiering til dem, der har størst behov, samt øget beskyttelse og inklusion for flygtninge i finansielle og politiske beslutninger. Du kan læse hele rapporten her.
-
9:41
Magten skifter efter valg i afrikansk østat
”Befolkningen har besluttet at vælge et andet hold. Jeg ønsker held og lykke til landet.” Det er meldingen fra Pravind Jugnauth, premierminister i Mauritius efter valgnederlaget søndag. Det skriver Al-Jazeera.
Det endelige valgresultat er ikke helt klart endnu, men både præsidenten og oppositionskandidaten Navin Ramgoolam er enige om det overordnede resultat.
Op til valget nåede præsident Pravind Jugnauth og hans regering et af landets store politiske mål: at få ejerskab til Chagos-øerne, som den britiske kolonimagt beholdt, da Mauritius blev selvstændigt i 1968.
Men succeshistorien blev overskygget af en skandale om lækkede optagelser af telefonaflytninger. En profil med navnet ‘Missie Moustass’ – Hr. Mustache – udsendt en strøm af optagelser via TikTok, og på en af dem kunne man angiveligt høre landets politichef bede en retsmediciner om at ændre i en obduktionsrapport for en mand, som døde i politiets varetægt.
Mauritius er en af verdens demokratiske bastioner. Siden uafhængigheden har landet holdt regelmæssige valg, og valgdeltagelsen er sædvanligvis høj. Denne gang var den omkring 80 procent.
1 måned siden
-
9:34
Haitis midlertidige premierminister fyret
Haitis midlertidige premierminister, Garry Conille, er blevet fyret og skal med al sandsynlighed erstattes af forretningsmanden Alix Didier Fils-Aimé. Det har landets overgangsråd besluttet i et dekret, som Associated Press har set, skriver The Guardian.
Overgangsrådet blev oprettet i april for at genoprette den demokratiske orden i Haiti og for netop at udnævne landets næste premierminister og sammensætte et kabinet under ham eller hende.
Haiti har ikke afholdt demokratiske valg i årevis, primært på grund af omfattende kriminalitet, som blandt andet har ført til, at væbnede bander har fået kontrol over store dele af hovedstaden Port-au-Prince. Situationen har bredt sig til omkringliggende regioner og har affødt stor mangel på mad på grund af manglende sikkerhed, mens hundredtusindvis af haitianere er flygtet fra deres hjem.
Tidligere i år landede en kenyansk ledet mission med flere hundrede politifolk i landet, men den lovede internationale støtte halter stadig. Flere af de lande, som har modtaget haitianere, som flygter fra urolighederne, har desuden valgt at deportere dem tilbage til landet.
2 måneder siden
-
9:54
Trump-sejr øger interesse for asiatisk feministbevægelse
Den sydkoreanske, feministiske bevægelse 4B oplever en stigende online-interesse efter den republikanske sejr i det amerikanske præsidentvalg. Det skriver The Guardian.
4B dækker kort sagt over, at man som kvinde afsværger fire ting: At date mænd, at gifte sig med dem, at have sex med dem og at få børn med dem. Bevægelsen er groft sagt et modsvar mod Sydkoreas patriarkalske samfundsindretning.Du kan læse meget mere om 4B i vores artikel om emnet.
Efter Trumps sejr har Google oplevet 450 procents stigning på formuleringen “4B”. En stor del af interessen kommer fra en række amerikanske delstater. 2 måneder siden
-
11:34
Voldsomme demonstrationer mod mistænkt valgfusk i Mozambique
Bølgerne er gået højt i Mozambique, efter regeringspartiet Frelimo i slutningen erklærede sig selv som vinder af landets præsidentvalg. Tusindvis af mozambikanere er siden gået på gaden for at lufte deres utilfredshed over valgresultatet, som de ikke mener, er retvisende, skriver AP.
Her vandt Daniel Chapo med 70 procent af stemmerne ifølge de officielle tal. Dermed sikrede han også Frelimo-partiet, der har siddet på magten siden selvstændigheden fra Portugal i 1975, endnu en periode ved magten. Men både oppositionen, EU’s valgobservatører og tusindvis af vrede demonstranter mener, at der er blevet fiflet med stemmeoptællingen.
Mindst 20 personer er ifølge Amnesty International blevet dræbt under de seneste to ugers demonstrationer, mens hundredvis er blevet såret og arresteret.
Oppositionen har planlagt den hidtil største demonstration torsdag i hovedstaden Maputo, mens forsvarsministeren Cristóvão Chume har truet med at sætte hæren ind mod demonstranterne, der ved flere lejligheder har sat ild på biler og plyndret lastbiler med varer.
2 måneder siden
-
14:37
Nigeria løslader over 100 demonstranter
En domstol i Nigeria har med øjeblikkelig virkning løsladt 119 personer, der var blevet arresteret for at deltage i demonstrationer mod landets rekordhøje leveomkostninger. I mandags har præsident Bola Tinubu også beordret alle mindreårige, der var tilbageholdt efter demonstrationerne, løsladt, skriver CNN.
Sigtelserne, der spændte fra statsforræderi over at forstyrre den offentlige orden og til at indstifte militærkup, blev frafaldet, efter landets statsadvokat overtog sagerne fra politiet. Det stod klart, efter demonstranterne var blevet fremstillet for en dommer i to grupper på henholdsvis 76 og 43 personer på én gang i fredags.
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
Siden august er tusindvis af nigerianere regelmæssigt gået på gaderne for at lufte deres utilfredshed over regeringens økonomiske politik, den høje inflation og ikke mindst, hvor svært er for almindelige nigerianere at få råd til almindelige fornødenheder. Ifølge Verdensbanken lever 40 procent af Nigerias befolkning i fattigdom, mens landets politikere, som ofte anklages for korruption, er blandt de bedst betalte i Afrika.
-
13:50
Ny folkeafstemning i Qatar afskaffer demokrati
På dagen hvor mange af verdens medier har rettet blikket stift mod valget i USA, har Qatar ved en folkeafstemning afskaffet valg til landets lovgivende magt, Shura-rådet. Ved afstemningen godkendte 90,6 procent af stemmerne ifølge golfstatens indenrigsministerium forfatningsændringen, skriver Reuters.
Qatar holdt ellers sit første valg nogensinde for bare tre år siden i 2021, hvor to tredjedele af medlemmerne af Shura-rådet var på valg. Et valg der blev vedtaget ved en folkeafstemning i 2003, men altså blev udsat i knap 20 år til kort inden verdensmesterskaberne i fodbold blev afhold i landet.
Valget udløste dengang sjældne stammespændinger i Qatar, da medlemmer af en indflydelsesrig beduinstamme ikke var berettiget til at stemme.
Dagens nyhed har dog en anderledes positiv klang for emiren i Qatar:
“Qatarerne høstede i dag frugterne af, hvad deres forfædre har plantet … ved at deltage i denne folkeafstemningen om udkastet til forfatningsændringer,” skrev Qatars Sheikh Tamim bin Hamad Al-Thani på X.
Lyt til Globalnyts podcast: Golflandene forstår ikke vores kritik af dem – forstår vi dem?
-
11:48
Flere end 3.000 døde i Libanon efter Israels invasion
Mindst 3.000 mennesker har mistet livet i Libanon, mens flere end 13.000 er såret og over en million mennesker er flygtet fra deres hjem på grund af krigen mellem Israel og Hizbollah. Særligt efter Israel invaderede det sydlige Libanon den 1. oktober, er tabene taget til, oplyser Libanons sundhedsministerium ifølge Voice of America.
På den anden side af grænsen har Hizbollahs raketangreb dræbt 72 israelere, hvoraf 30 af dem ifølge de israelske myndigheder var soldater. Blandt de døde i Libanon skulle der ifølge de israelske myndigheder også være flere hundrede Hizbollah-krigere, ligesom de israelske tropper har dræbt den militante bevægelses øverste leder, Hassan Nasrallah, og flere andre ledende figurer.
I starten af oktober fortalte anonyme israelske embedsmænd til CNN, at invasionen sandsynligvis ikke ville blive lang, men blot havde til formål at skabe en bufferzone for at sikre det nordlige Israel mod raketangreb. Siden har israelske tropper affyret raketter mod den libanesiske hovedstad Beirut og angrebet FN-baser ad flere omgange, hvilket er blevet fordømt af store dele af det internationale samfund.
2 måneder siden
-
12:18
COP16 slutter uden enighed
Få resultater og en del frustration, uenighed og skuffelse. Det er resultatet af biodiversitetstopmødet COP16 i Colombia, som netop er slut. På trods af, at topmødet blev forlænget, nåede parterne ikke til konsensus.
Ikke overraskende skyldes det i høj grad spørgsmålet om finansiering. I 2022 besluttede verdens lande, at der skal rejses 200 milliarder dollars årligt til naturbevarelse, hvoraf 20 milliarder skal gives fra de rigeste til de fattigste lande.
Et af målene på COP16 var at vedtage en strategi for, hvordan det skal ske i praksis. Men det lykkedes ikke.
Man blev heller ikke enige om, hvordan man globalt skal monitorere, at verdens lande lever op til sine mål om ikke at ødelægge klodens natur.
Læs også: Generationskontrakt i fare: Unge fra det Globale Syd kræver stemme ved bordet
-
9:36
Dansk institut får millioner til fredsforskning
Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har fået fem millioner kroner til diplomati-, freds- og konfliktforskning, som udmøntes af Udenrigsministeriet.
Det er et af mange pengeposer, der er blevet uddelt, da regeringen og Folketingets partier fredag indgik aftaler om fordeling af 5,5 milliarder kroner til forskning og innovation.
Tidligere på året bragte Globalnyt et interview med officer og tidligere kandidat til Europa-parlamentet for De Radikale, Jan Werner Mathiasen, som kritiserede Danmark for at groft underprioritere fredsforskningen i forhold til vores nabolande. Han mente, at vi i Danmark er så besatte af militære løsninger på sikkerhedsspørgsmål, at vi har glemt at se på andre muligheder. Mathiasen foreslog netop, at give opgaven om fredsforskning til DIIS.
Globalnyt har også kontaktet DIIS for en kommentar, men de svarer, at de på nuværende tidspunkt ikke kan sige mere.
Lyt til vores podcast Højtryk, hvor Danmarks fremmeste fredsforsker, Isabel Bramsen fortæller om sit felt og ikke mindst det comeback til fredsforskningen i Danmark, som hun ser.
2 måneder siden
-
15:03
FN forlænger mandat for fredsbevarende tropper i Vestsahara
Torsdag stemte FN’s Sikkerhedsråd for at forlænge den fredsbevarende missions mandat i Vestsahara med et år. Algeriet nægtede at stemme, da resolutionen ikke inkluderede monitorering af menneskerettigheder i det omstridte territoriim. Det skriver nyhedsbureauet AP.
12 lande stemte for, mens Algeriet, Rusland og Mozambique undlod at stemme.
Marokko annekterede Vestsahara, der tidligere var en spansk koloni, i 1975. I Vestsahara kræver Polisario-fronten, med støtte fra Algeriet, uafhængighed fra Marokko. Vestsahara menes at have vigtige ressourcer, som offshore oliedepoter og mineraler.
Marokko og Polisario-fronten har længe været i konflikt om Vestsahara. FN forhandlede i 1991 en våbenhvile og startede en fredsmission for at sikre våbenhvilen. Der skulle have været en folkeafstemning om territoriet, men den er ikke blevet afholdt på grund af uenighed om, hvem der har stemmeret. Marokko har siden sagt, at landet kun vil acceptere autonomi, og ikke uafhængighed.
I 2020 brød Polisario-fronten våbenhvilen, og der har været væbnet konflikt i regionen siden.
I FN har Algeriets repræsentant beskyldt USA for ikke at medtage to af Algeriets ændringer til resolutionen. USA’s repræsentant har svaret at resolutionen støtter op om en løsning i territoriet.
-
14:49
Demokratisk jordskælv i Botswana: Nyt parti kommer til magten
Da stemmerne fra fredagens valg i Botswana var talt op, stod det klart, at partiet Botswana Democratic Party (BDP), der har haft magten i landet siden det blev selvstændigt i 1966, har tabt valget. Allerede før det endelige resultat var klart erkendte præsident Mokgweetsi Masisi nederlaget.
Det er partiet Umbrella for Democratic Change (UDC), som er valgets vinder, og dets leder, Duma Boko, står til at overtage præsidentposten, skriver BBC, som også fortæller, at den siddende præsident i en telefonsamtale har ønsket Duma Boko tillykke med valgsejren.
“Jeg vil respektfuldt træde til side og deltage i en glidende overgangsproces forud for indsættelsen. Jeg er stolt af vores demokratiske processer, og jeg respekterer folkets vilje,” lyder det ifølge BBC fra Mokgweetsi Masisi.
Botswana har rige forekomster af diamanter og har formået selv at sikre sig en stor del af indtægterne derfra, hvilket langt fra er normen i ressourcerige lande i Afrika, hvor udenlandske firmaer ofte står for driften af minerne.
2 måneder siden
-
14:58
Tragisk overraskelse: Ambulanceredder fragtede sin døde mor
Over en strækning på to kilometer havde ambulanceredderen Abed Bardini siddet ved siden af båren i sin ambulance. Da de endelig nåede frem til Al-Aqsa Martyrernes Hospital i Gazastriben, fik han sig en gruopvækkende overraskelse. Den nu afdøde kvinde under klædet var hans egen mor, rapporterer AP.
“Åh Gud, jeg sværger – det er min mor! Jeg vidste ikke, det var hende!” græd den unge palæstinenser, mens han holdt sin mors ansigt i hænderne, og Røde Kors-kollegerne forsøgte at trøste ham.
61-årige Samira Bardini var blandt de tre døde efter et israelsk angreb, der ramte en bil i Maghazi-flygtningelejren. Udover Bardini, som stod tæt på bilen, døde to mænd, som sad i køretøjet. Yderligere ti mennesker blev ifølge de palæstinensiske myndigheder såret i angrebet.
Abed Bardini var med i en af de to ambulancer, der rykkede ud til stedet. Efter Samira Bardini blev erklæret død, fremsagde hendes søn og hans kolleger en begravelsesbøn for hende på hospitalets parkeringsplads.
-
11:55
FN: Peru skal kompensere kvinder for tvangssterilisation i 90’erne
En FN-komité opfordrer i en ny erklæring Peru til at kompensere de kvinder, der blev tvangssteriliseret i 1990’erne. Komitéen fastslår desuden, at den peruvianske stats politik, der førte til den omfattende tvangssterilisering kan være en “forbrydelse mod menneskeheden”, skriver The Guardian.
Tvangssterilisering var en del af et program implementeret af Perus daværende præsident Alberto Fujimori i de sidste fire år af hans tiårige præsidentperiode, og det gik primært ud over kvinder fra landets oprindelige befolkning.
Udmeldingen kommer på baggrund af en fælles klage indgivet af fem peruvianske kvinder, som blev tvangssteriliseret mellem 1996 og 1997. Ofrene hævder, at tvangssteriliseringerne havde alvorlige og permanente konsekvenser for deres fysiske og mentale sundhed.
De beskriver desuden “et konsekvent mønster af at blive tvunget, presset eller bedraget til at gennemgå steriliseringer på klinikker, der mangler ordentlig infrastruktur eller uddannet personale”, som det lyder i FN-erklæringen.
Mens Peru har argumenteret for, at steriliseringsprogrammet var en del af en bredere reproduktiv sundhedspolitik, med procedurer udført på både mænd og kvinder, bemærkede komitéen, at 25.000 mænd blev tvangssteriliseret sammenlignet med over 300.000 kvinder.
-
10:50
Brasiliens indfødte folk demonstrerer for retten til deres land
Med ansigterne malet i kraftige farver og skilte af dyrehoveder gik hundredvis af indfødte brasilianere onsdag på gaden i hovedstaden Brasilia for at vise deres utilfredshed med en foreslået forfatningsændring.
Forslaget vil fratage de indfødte folk retten til landområder, som de ikke fysisk var tilstede på eller i juridisk kamp for, da forfatningen trådte i kraft i 1988, skriver AP.
At indskrive det såkaldte “deadline-koncept” i forfatningen er foreslået af senatoren Hiran Gonçalves fra centrum-højre partiet Progressistas (De Progressive), og forslaget skal snart til afstemning i kongressen. Sidste år afviste landets højesteret deadline-konceptet, da delstaten Santa Catarina havde foreslået at bruge det til at afgøre, hvem der havde retten til en række landområder.
Demonstranterne kritiserer forslaget for ikke at tage højde for, at store grupper af deres forfædre allerede var blevet fordrevet med magt fra deres oprindelige områder, inden forfatningen trådte i kraft.
Ifølge senator Gonçalves vil forfatningsændringen give domstolene en rettesnor, der kan bruges til at afgøre stridigheder om landrettigheder én gang for alle i det store latinamerikanske land.
-
9:43
FN’s Sikkerhedsråd advarer Israel mod forsøg på at opløse UNRWA
FN’s sikkerhedsråd advarer “på det kraftigste mod ethvert forsøg på at afvikle eller begrænse” operationerne og mandatet for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten (UNRWA). Det skriver Sikkerhedsrådet i en ny erklæring vedtaget onsdag ved konsensus mellem de 15 medlemmer.
Advarslen kommer, efter at Israel mandag vedtog en lov, der forbyder UNRWAs at operere på israelsk territorium.
Læs også: Israelsk lovforslag vil forbyde UNRWA: “Helt exceptionelt i international retshistorie”
I erklæringen beder Sikkerhedsrådet “indtrængende den israelske regering til at overholde sine internationale forpligtelser, respektere UNRWAs privilegier og immuniteter og leve op til sit ansvar for at tillade og facilitere fuldtonet, hurtig, sikker og uhindret humanitær bistand i alle dens former til og gennem hele Gaza-striben”.
Sikkerhedsrådet noterede sig desuden, at UNRWA havde taget en række foranstaltninger efter “angrebene den 7. oktober” 2023, herunder at fyre ni ansatte, som var under anklage for at være implicerede.
2 måneder siden
-
9:50
EU vil holde hånden under investorer i ny IFU-fond
EU og Danmark har i dag underskrevet en ny EU-garanti på 535 millioner kroner.
Garantien fungerer som en tabsgaranti for de private investorer i Verdensmålsfond II, som IFU lancerede tidligere på året. I kombination med en førsteret til afkast for de private investorer er det IFU’s håb at reducere risikoen tilstrækkeligt for investorer og gøre større investeringer i udviklingslandene mere attraktive.
“Det er meget vigtigt for at skabe tryghed for de private investorer i Verdensmålsfond II efter en periode med økonomisk usikkerhed. Det understøtter IFU’s ambition om at rejse i alt 5 mia. kr. i fonden til bæredygtige investeringer i den private sektor i udviklingslande og dermed bidrage til at øge finansieringen af verdensmålene, som der er stort behov for,” siger vicedirektør i IFU, Søren Peter Andreasen, i en pressemeddelelse.
Verdensmålsfond II har ifølge IFU til formål at mobilisere privat kapital til aktiekapitalinvesteringer i private virksomheder i udviklingslande med positiv grøn og social impact.
Læs også: IFU-direktør: “Den nye Afrika-strategi minder om vores forretningsmodel”
Verdensmålsfond II bygger videre på grundlaget fra den første Verdensmålsfond, der blev etableret i 2018 med et samlet kapitaltilsagn på fem milliarder kroner, og som nu er fuldt investeret i 27 virksomheder i Afrika, Østasien og Latinamerika.
-
9:04
14 millioner er nu drevet på flugt i Sudan
Krigen i Sudan har nu fordrevet mere end 14 millioner mennesker. Det svarer til omkring 30 procent af befolkningen, oplyser FN’s Migrationsorganisation (IOM) tirsdag.
11 millioner er internt fordrevne, og 3,1 millioner er flygtet til nabolandene, sagde Amy Pope, generaldirektør for IOM, i en pressebriefing ifølge nyhedsbureauet AP.
Situationen i Sudan er verdens største fordrivelseskrise, og her halvandet år efter krigens udbrud er det langt fra stilnet af. Bare i september er antallet af fordrevne steget med 200.000 mennesker. Mere end halvdelen er kvinder og over en fjerdedel er børn under 5 år.
På grund af omfattende mangel på husly, rent drikkevand og basale sundhedstjenester spreder sygdomme sig hurtigt. Hver anden sudaneser kæmper for at skaffe sig nok mad til at overleve. Hungersnød har taget fat i det nordlige Darfur, oplyser IOM.
FN advarede i denne uge om, at næsten 25 millioner mennesker har brug for humanitær bistand, hvor over 750.000 mennesker lider af “katastrofal” fødevareusikkerhed.
2 måneder siden
-
19:44
Tidligere præsident indrømmer brugen af “dødspatruljer”
Den tidligere filippinske præsident i perioden 2016-22, Rodrigo Duterte, indrømmer, at han opererede med en såkaldt “dødspatrulje” til at bekæmpe kriminalitet, mens han var borgmester i en af landets største byer, Davao.
I en senatshøring i forbindelse med en officiel undersøgelse af hans metoder sagde Duterte, at holdet bestod af gangstere, som fik besked på at dræbe konkrete personer, som var involveret i narkokriminalitet.
Den nu 79-årige Duterte vandt præsidentposten med en jordskredssejr i 2016 blandt andet på løftet om at gentage sin anti-kriminalitetskampagne fra Davao på nationalt plan. Det medførte tusindvis af mistænkte dræbt i kontroversielle politioperationer, som altså nu bliver efterforsket af Den Internationale Straffedomstol.
“Jeg gjorde, hvad jeg var nødt til at gøre, og uanset om du tror på det eller ej… så gjorde jeg det for mit land,” sagde Duterte ifølge BBC.
-
9:28
Israel forbyder UNRWA: “Betyder sammenbrud af humanitær indsats”
Knesset godkendte mandag to lovforslag, der forbyder UNRWA, FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, at operere i Israel. Lovgivningen vil ifølge de israelske myndigheder træde i kraft inden for 90 dage.
Lovforslagene vil gøre det betydeligt vanskeligere for UNRWA at operere i Israel, herunder i Østjerusalem, såvel som på Vestbredden og i Gaza. UNRWA yder blandt andet uddannelse, basale sundhedsydelser og nødhjælp i disse områder samt Jordan, Syrien og Libanon og er af mange betegnet som Gazas livline.
Læs også: Israelsk lovforslag vil forbyde UNRWA: “Helt exceptionelt i international retshistorie”
FN’s generalsekretær har før kaldt det en katastrofe, hvis lovgivningen bliver gennemført. Og i dag udtaler UNRWAs medierådgiver, Adnan Abu Hasna, at Israels beslutning om at forbyde organisationens operationer på israelsk territorium, vil betyde et sammenbrud af den humanitære indsats som helhed, skriver det israelske medie Haaretz.
“UNRWA-medarbejdere involverede i terroraktiviteter mod israel skal stå til ansvar,” skriver Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, på.
Han tilføjer, at “i de 90 dage før denne lovgivning træder i kraft – og efter – er vi klar til at arbejde sammen med vores internationale partnere for at sikre, at Israel fortsætter med at lette humanitær hjælp til civile i Gaza på en måde, der ikke truer Israels sikkerhed.”
Læs også: Fælles nordisk opråb: “Dybt bekymret” over israelsk UNRWA-lovforslag
2 måneder siden
-
14:05
Demonstrationer mod valgfusk præger Mozambique
Situationen i Mozambique er fortsat anspændt, efter den siddende præsident Daniel Chapo er blev erklæret vinder af de officielle valgmyndigheder med 70,67 procent af stemmerne. Efterfølgende har tilhængere af den uafhængige oppositionskandidat Venancio Mondlane arrangeret demonstrationer, blokeret veje og brændt bildæk i gaderne for at vise deres fordømmelse af valgresultatet.
Mondlane, som ifølge valgmyndighederne fik 20 procent af stemmerne og er bakket op af oppositionspartiet Podemos, hævder, at han har vundet valget. Han anklager valgmyndighederne og det regerende Frelimo-parti for bedrageri og manipulation.
Læs også: To personer fra oppositionsparti dræbt i Mozambique
Politiet har opløst demonstrationerne med tåregas. Snesevis er blevet såret og hundredvis af demonstranter tilbageholdt af politiet, skriver Africa News.
Den nyvalgte præsident har i stedet opfordret til dialog, samtidig med at han fordømmer mordene på to personer tilknyttet oppositionen op til valget.
EU-valgobservatører oplyser, at de er blevet forhindret i at overvåge optællingen i nogle områder, og at der var en “ubegrundet ændring” af resultaterne på nogle valgsteder.
-
13:54
Nigerias hær pågriber olietyve – men de fleste fanges ikke
Den nigerianske hær har igennem flere operationer stoppet en række olietyverier i landets deltaregion. Det skriver avisen Punch.
Som resultat af operationerne blev seks ulovlige olieraffinaderier lukket, og adskillige mistænkte olietyve anholdt. Samtidig blev flere køretøjer og transportbåde beslaglagt, og mere end 130.000 liter ulovligt raffineret benzin og olie blev genvundet.
Ifølge Punch var der ikke kun tale om tyveri, da hæren meldte at fem mistænkte blev anholdt for at sabotere en rørledning. I forbindelse med anholdelsen blev der blandt andet blev fundet gravemaskiner, værktøj, og stjålet olie.
Olietyveri har ifølge Deutsche Welle i mange år været et stort problem for Nigeria. Organisationen Nigerian Extractive Industries Transparency Initiative, der promoverer ansvarlighed i landets oliehåndtering, melder at der mellem 2009 og 2020 blev stjålet mindst 620 millioner tønder olie, til en værdi af 42 milliarder euro.
-
13:26
Ny rapport: Hver dag dør 500 kvinder efter fødsler i krigszoner
De mange krige, som lige nu udspiller sig i blandt andet Ukraine, Gaza, Libanon og Sudan, går hårdt udover kvinder. En ny rapport fra UN Women til FN’s Sikkerhedsråd viser, at kvinder i 2023 udgjorde omkring 40 procent af de dræbte i verdens konfliktzoner, mens seksuel vold mod kvinder og piger var steget med 50 procent fra året før.
I Gaza og Sudan har krigshandlingerne også ødelagt hospitaler eller på andre måder afskåret store dele af befolkningerne fra sundhedssystemet. Hver dag dør helt op til 500 kvinder derfor i fødsel eller som følge af fødselskomplikationer i krigszonerne, viser rapporten også. Ved udgangen af 2023 fødte omkring 180 kvinder hver dag i Gaza, de fleste af dem uden hjælp fra læger, jordemødre eller sygeplejersker.
“Kvinder bliver ved med at betale prisen for mænds krige,” udtaler UN Women’s direktør, Sima Bahous, til The Guardian.
“Det sker i konteksten af en meget større krig mod kvinder. Den målrettede begrænsning af kvinders rettigheder er ikke unik for konfliktramte lande, men er endnu mere dødbringende under de omstændigheder.”
2 måneder siden
-
14:22
Tidligere kolonier efterspørger erstatning fra Storbritannien
I disse dage mødes repræsentanter for 56 medlemslande i forbundet The Commonwealth of Nations i Stillehavsnationen Samoa. Konferencen handler blandt andet til om klimaforandringer, men der er snak om at erstatning for kolonitiden også skal diskuteres. Det skriver Africa News.
Den britiske premierminister, Keir Starmer, har ikke bekræftet, at erstatning står på dagsordenen. Storbritannien står overfor flere og flere krav om erstatning for landets rolle i den transatlantiske slavehandel. Diplomatiske kilder har ifølge Africa News sagt, at der er forhandlinger om at diskutere emnet.
Storbritannien har aldrig undskyldt for dets indblanding i slavehandlen, og det forventes at erstatninger kan løbe op i mange billioner pund.
Slavehandlen var mest intensiv i 1700-tallet, hvor millionvis af afrikanere med tvang blev transporteret til britiske kolonier i Amerika, Caribien, og andre lande, hvor de blev solgt som slaver.
Emnet om erstatning for slavetiden har længe været diskuteret, men har for nyligt fået mere vind på verdensplan. Modstandere af erstatning for slavetiden siger, at lande ikke skal holdes ansvarlige for historiske forurettelser. På den anden side siger tilhængere, at nutidens ulighed er en arv fra slavetiden.
Til mødet i Samoa skal The Commonwealth of Nations vælge en ny generalsekretær. De tre kandidater til posten kommer fra Gambia, Ghana, og Lesotho, og har alle efterspurgt erstatninger.
