2 måneder siden
-
14:42
Syriske oprørere har henrettet 35 mennesker på tre dage
Ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) har krigere med tilknytning til Syriens nye ledere udført 35 henrettelser i løbet af 72 timer, skriver The Guardian. De fleste af de henrettede er officerer fra Assad-regimet.
De nyindsatte repræsentanter for myndighederne udpeget af den nye syriske ledelse med HTS i spidsen, udtaler ifølge det britiske medie, at de har foretaget flere arrestationer i det vestlige Homs på grund af uspecificerede “krænkelser”.
Den britisk baserede organisation SOHR, som har et bredt netværk i Syrien, beskriver desuden, at “medlemmer af religiøse minoriteter” har lidt “ydmygelser”.
Organisationen tilføjer, at væbnede lokale grupper under den nye sunni-islamistiske koalition har udøvet “hævngerninger og afgjort gamle stridigheder med medlemmer af det alawittiske mindretal, som Bashar al-Assad tilhører, og udnyttede kaostilstanden, distributionen af våben og deres relation til de nye myndigheder”.
-
14:06
Sudans hær generobrer hovedkvarter efter næsten to år
Sudans regulære hær (SAF) har fredag taget sit hovedkvarter tilbage fra den paramilitære styrke Rapid Support Forces (RSF). Hovedkvarteret ligger i hovedstaden Khartoums nordlige del, og SAF har nu en stærk position til at drive RSF helt ud af hovedstaden, skriver Sudan War Monitor.
Militærbasen blev belejret som noget af det første efter RSF’s overraskelsesangreb, der startede borgerkrigen mellem de to tidligere allierede tilbage i april 2023. Siden har en lille gruppe soldater holdt stand i det belejrede hovedkvarter, men efter flere ugers gradvise fremryk kontrollerer SAF-soldaterne nu kvartererne omkring basen. Forstærkninger strømmer angiveligt til den genvundne base, hvor de gør sig klar til at avancere mod RSF’s positioner i resten af Khartoum og tvillingebyen Omdurman.
Munzoul Assal er professor i social antropologi ved Khartoum Universitet og har siden krigens udbrud været i eksil i Norge. Han regner stadig ikke med at vende hjem foreløbig.
“Jeg er bange for, det her ikke er et vendepunkt i krigen. Det har taget SAF næsten to år at vinde sit hovedkvarter tilbage. RSF kontrollerer stadig Darfur og det meste af Kordofan. Hvis vi køber eliternes narrativ om, at alt er godt så længe Khartoum er i sikkerhed, så er det bare opskriften på at forlænge krigen i det vestlige Sudan, der allerede har varet 20 år,” skriver han i en mail til Globalnyt.
Krigen mellem de to dele af Sudans militær, SAF og RSF, har fordrevet omkring ti millioner mennesker fra deres hjem, hvoraf langt størstedelen stadig befinder sig i Sudan. Det er verdens største fordrivelseskrise, ligesom omkring 25 millioner sudanesere står på randen af hungersnød. Sidste år erklærede FN officielt hungersnød i flygtningelejren Zamzam, der ligger tæt ved provinshovedstaden El Fasher i Darfur.
-
11:51
DR Congo: 13 fredsbevarende soldater dræbt
Konflikten mellem de Rwanda-støttede oprørsstyrker M23 og regeringsstyrker i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo eskalerer dag for dag. Over weekenden meldte FN, at mindst 13 soldater fra de døde fredsbevarende styrker er blevet dræbt under kampene.
M23 har ifølge nyhedsbureauet AP omringet den østlige by Goma, som har omkring to millioner indbyggere og er et regionalt knudepunkt for sikkerhed og humanitær indsats.
“Den rwandisk-støttede M23-gruppe udnytter tydeligvis præsidentskiftet i USA til at rykke frem mod Goma – og sætter flere tusinde civile i fare,” udtaler Kate Hixon, advocacy-direktør for Afrika hos Amnesty International US, til AP.
DR Congos meldte lørdag, at landets hær havde afværget en M23-offensiv mod Goma med hjælp fra sine allierede styrker, herunder FN’s fredsbevarende styrker og soldater fra den syafrikanske mission SAMIDRC.
FN’s Sikkerhedsråd har netop afholdt et hastemøde om den eskalerende konflikt. Det endte med en opfordring til Rwanda om at “stoppe støtten til M23 og trække sig tilbage fra DR Congos territorium.”
2 måneder siden
-
14:18
Palæstinensisk-israelsk dokumentarfilm nomineret til Oscar
Den anmelderroste dokumentar No Other Land blev torsdag nomineret til en Oscar i kategorien bedste dokumentar, trods manglende distributionsaftale i USA. Det skriver Middle East Eye.
Filmen er instrueret af den israelske journalist Yuval Abraham og den palæstinensiske journalist Basel Adra.
Dokumentaren skildrer den israelske besættelse af Masafer Yatta på Vestbredden, hvor palæstinensiske landsbybeboere lever under konstant trussel om tvangsforflyttelse, mens den israelske hær forsøger at omdanne området til en militær træningszone.
Læs også: ’No other land’ bør ses af alle – især zionister
No Other Land har allerede modtaget flere prestigefyldte priser, blandt andet for bedste dokumentar og bedste instruktør ved IDA Awards, bedste europæiske dokumentar ved European Film Awards samt prisen for bedste dokumentar ved Berlins Internationale Filmfestival.
Dokumentarfilmen er nomineret i kategorien bedste dokumentar.
-
11:47
Tre unge i El Salvador idømt fængsel for håndtegn
Tre unge mellem 12 og 15 år er blevet sendt fem år i fængsel for at have kastet håndtegn, der har relation til banden MS-13, i El Salvador. De blev sidste år anholdt efter at de lagde en video på Tiktok, hvor de laver bande-håndtegnene inde på et skoleområde, skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge politiet er håndtegnene relateret til Mara Salvatrucha (MS-13), som er en bande stiftet af salvadoranske flygtninge i 1980’ernes Los Angeles. I slutningen af 1990’erne begyndte USA at deportere kriminelle udlændinge, herunder MS-13-medlemmer, til El Salvador, Honduras og Guatemala, hvilket forstærkede bandernes tilstedeværelse i regionen. Mange ser det som et problem, USA skubbede over på El Salvador.
Under præsident Nayib Bukele har El Salvador indført en hård linje mod bander. I 2022 erklærede regeringen undtagelsestilstand og satte centrale forfatningsmæssige rettigheder ud af kraft, hvilket har ført til masseanholdelser. Indtil videre er 84.000 personer – mere end én procent af landets befolkning – blevet arresteret.
I 2023 vedtog Bukele en reform, der tillod hårdere fængselsstraffe for mindreårige: op til ti år for børn under 12 år og op til 20 år for unge over 16 år.
-
11:13
EU stiller nye krav til Tunesien efter overgreb mod migranter
Hundredvis af voldtægter, vold mod børn og aftaler med menneskesmuglere er nogle af de forbrydelser, som tunesiske sikkerhedsstyrker er mistænkt for. Og det får nu EU til at indføre skærpede krav til Tunesiens overholdelse af menneskerettighederne, inden det nordafrikanske partnerland kan modtage flere betalinger fra unionen, skriver The Guardian.
EU og Tunesien indgik i 2023 en aftale, der sendte omkring 100 millioner euro (750 millioner kroner, red.) til det nordafrikanske land, som til gengæld skulle styrke EU’s ydre grænser mod nye ‘strømme’ af migranter fra Afrika. Sidste år kunne The Guardian afdække, at nogle af EU-midlerne gik til at lønne sikkerhedsstyrker, som regelmæssigt mishandlede migranter.
At EU nu skærper kravene om at leve op til menneskerettighederne over for Tunesien, er første gang unionen har anerkendt deres nordafrikanske samarbejdspartners angiveligt manglende respekt for migranters rettigheder. EU’s ombudsmand, Emily O’Reilly, har tidligere kritiseret Europa-Kommissionen for at tilbageholde informationer om brud på menneskerettighederne i Tunesien.
Hvordan de konkrete krav over for Tunesien skal se ud, er stadig ved at blive udformet.
2 måneder siden
-
15:54
Kampe i Colombia dræber 100
Kampe mellem oprørsgrupperne FARC og ELN har efterladt 100 døde og sendt over 20.000 på flugt i Colombias bjergrige Catatumbo-region tæt på Venezuela.
Området er hjemsted for 15 procent af Colombias koka-produktion, og det er, i ifølge al Jazeera, netop kontrollen med den lukrative kokain-produktion og de tilhørende smuglerruter, der er årsagen til de voldelige sammenstød.
Colombias regering har nu erklæret undtagelsestilstand i regionen og indsat 5000 soldater for at genoprette roen. -
15:25
Centralafrikansk militærstyre udskriver valg
Gabons militærregering har annonceret, at der vil blive afholdt præsidentvalg den 12. april, hvilket markerer afslutningen på det militærstyre, der blev indført efter et kup i august 2023. Det skriver Al Jazeera.
Kuppet blev ledet af landets nuværende midlertidige præsident, Brice Oligui Nguema, og var det ottende militærkup i Vest- og Centralafrika mellem 2020 og 2023. Det satte en stopper for den mangeårige regeringsperiode under Ali Bongo Ondimba og hans familie, der i næsten 56 år havde styret det olierige, men fattige land.
Umiddelbart efter genvalget af Ali Bongo i 2023 tog en gruppe højtstående militærofficerer magten i landet med henvisning til valgsvindel. Som en del af overgangen til et nyt styre stemte befolkningen i november ja til en ny forfatning ved en folkeafstemning.
Den nye forfatning indebærer en begrænsning på maksimalt to syvårige præsidentperioder, afskaffelse af premierministerposten samt et forbud mod dynastisk magtoverførsel.
-
15:24
LGBTQ+-par kan nu blive gift i Thailand
Thailand er nu det første land i Sydøstasien, som anerkender ægteskaber for par af samme køn.
Flere hundrede LGBTQ+-par forventes at blive lovligt gift i dag, hvor en ny lov, som sidste år blev underskrevet af Thailands konge, Maha Vajiralongkorn, træder i kraft.
Den nye ligestillingslov giver adoptions- og arverettigheder til par af samme køn. Samtidig gør den brug af neutrale alternativer til kønnede begreber såsom “ægtemænd” og “hustruer”.Læs også: Nu kan par af samme køn (snart) blive gift i Thailand
Så mange som 300 par forventes at blive gift under en heldagsfest i en udstillingshal i det centrale Bangkok. Det skriver AP News.
“Vi kan elske, vi kan elske ligeværdigt,” lød det fra Sappanyoo Panatkool, en thailandsk YouTuber, som i dag blev lovligt gift med sin partner af samme køn på et kontor i landets hovedstad.
2 måneder siden
-
13:34
Ny lov i Irak kritiseres for at muliggøre børneægteskaber
Iraks parlament har vedtaget en lovændring, som kritiseres for i realiteten at legalisere børneægteskaber, skriver The Guardian.
Ændringerne giver islamiske domstole øget autoritet over familiesager, herunder ægteskab, skilsmisse og arv. Aktivister kritiserer den for at underminere Iraks lov om personlig status fra 1959, som i dag som udgangspunkt begrænser minimumsalderen for at indgå i et ægteskab til 18 år.
Den nye lovændring lader imamer afgøre sager i henhold til deres fortolkning af islamisk lov, som for nogen netop indebærer at tillade ægteskaber med piger i deres tidlige teenageår – eller helt ned til ni år ifølge Jaafari-loven, som mange shiamuslimske autoriteter i Irak anser som korrekt.
Det er primært konservative shia-parlamentarikere, der støtter ændringen, som de ser som et middel til at tilpasse loven til islamiske principper og reducere vestlig indflydelse på irakisk kultur.
Lovændringen kommer på ryggen af en anden kontroversiel lov, som Iraks parlament vedtog i 2024, nemlig en kriminalisering af homoseksualitet.
-
12:37
Oprørere i Demokratiske Republik Congo erobrer vigtig by
Oprørsgruppen M23 har erobret byen Minova i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo). Byen er ifølge myndighederne et kritisk punkt i forsyningsruten til Goma, hovedstad i provinsen South Kivu. Det skriver Africa News.
Provinsens guvernør, Jean-Jacques Purusi, bekræftede overtagelsen, og tilføjede at oprørsgruppen har erobret flere andre byer i regionen. M23 har også erobret en by i den naboliggende provins North Kivu. Det congolesiske militær har endnu ikke bekræftet tabet.
M23, som står for marts 23-bevægelsen, er en militant gruppe bestående af tutsier, der brød med den congolesiske hær i 2012. Dengang erobrerede gruppen Goma, provinsens hovedstad og den største by i den østlige del af landet.
M23 er én ud af omkring 100 bevæbnede grupper, der alle kæmper om det mineralrige østlige DR Congo i en konflikt, der har strækket sig over flere årtier. Konflikten har ledt til en af verdens største humanitære kriser, hvor flere end syv millioner er blevet fordrevet.
DR Congo, USA, og FN-eksperter har anklaget nabolandet Rwanda for at støtte M23, men Rwanda afviser anklagen.
Ifølge FNs flygtningeorganisation er mere end 237.000 mennesker flygtet fra det østlige DR Congo siden begyndelsen af året.
-
11:24
Storbritannien fordobler nødhjælp til Sudan
Storbritanniens Labor-ledede regering har for nyligt vedtaget en ny hjælpepakke på 113 millioner pund (eller næsten en milliard kroner) til det krigsplagede Sudan. Den nye pengepose fordobler Storbritanniens hjælp til Sudan og skal sikre basale fornødenheder til 600.000 civile i konflikten samt 700.000, der er flygtet til Tchad og Sydsudan, fremgår det af en pressemeddelelse.
“Den brutale konflikt i Sudan har forårsaget utænkelige lidelser. Sudaneserne har brug for mere støtte, og derfor vil Storbritannien hjælpe med at sikre mad, ly og oplysning til de mest udsatte,” udtaler Storbritanniens udenrigsminister, David Lammy.
I FN lover briterne også at arbejde for at holde den vigtige grænseovergang ved Adré åben, så nødhjælp fortsat kan blive leveret til de omkring 30 millioner sudanesere, der har brug for den. Siden krigen mellem de paramilitære Rapid Support Forces (RSF) og Sudans regulære hær (SAF) brød ud i april 2022, har den forårsaget verdens største fordrivelses- og sultkriser.
2 måneder siden
-
14:05
EU overvejer trinvis lettelse af syriske sanktioner
Dagen efter, at EU lancerede en milliardstor hjælpepakke til Syrien og dets nabolande, overvejer unionen nu at lette de økonomiske sanktioner, som man indførte mod Syrien under Bashar al-Assads regime. Det erfarer Reuters, som er kommet i besiddelse af interne dokumenter.
EU’s sanktioner omfatter forbud mod olieimport fra Syrien, forbud mod investeringer i den syriske olieindustri og en indefrysning af syriske centralbankaktiver i EU.
Ifølge dokumenterne forventes EU’s udenrigsministre at diskutere tilbagerulningen af sanktionerne under et møde i Bruxelles 27. januar, og en køreplan er allerede lagt.
“Der er opstået bred konsensus blandt EU-medlemsstaterne om behovet for at lempe EU’s sanktionsrammer for at sende et positivt signal om støtte til overgangen og de nye myndigheder,” står der blandt andet i papirerne ifølge Reuters.
Det fremgår også, at flere EU-medlemsstater opfordrer til forsigtighed og at man bevarer “en vis indflydelse over for de nye myndigheder”, i tilfælde af at tingene ikke udvikler sig som håbet.
-
12:43
Colombia erklærer undtagelsestilstand efter angreb
Colombias præsident, Gustavo Petro, sagde mandag at han vil erklære undtagelsestilstand i landet. Beslutningen kommer efter guerillagruppen ELN i weekenden har dræbt mindst 80 borgere og har fået tusindvis til at flygte. Det skriver nyhedsbureauet Associated Press.
Petro delte beslutningen i et opslag på mediet X (tidligere Twitter). Undtagelsestilstand giver regeringen midlertidigt mandat til at indføre nogle typer love uden parlamentarisk godkendelse. Landets grundlovsdomstol kan erklære undtagelsestilstanden ugyldig, og den må ikke bruges til at suspendere parlamentet eller underkende borgerrettigheder.
Petro skrev på X, at han håbede på retssystemets støtte. Han havde tidligere på dagen advaret om, at Colombias hær ville begynde en offensiv mod ELN efter weekendens angreb. I et opslag sammenlignede Petro ELNs metoder med Pablo Escobar og narkokarteller.
Landets regering har haft fredsforhandlinger med guerillagruppen siden 2022, efter et valgløfte fra Petro om at få rebellerne til at afruste. Forhandlingerne har ikke ledt til en fredsaftale, og fredag blev forhandlingerne sat på pause.
2 måneder siden
-
14:17
EU sender milliardpakke til Syrien og nabolande
To uger efter, at Frankrigs og Tysklands udenrigsministre besøgte Syrien, har også EU nu lagt vejen forbi de nye syriske ledere, efter landets tidligere diktator, Bashar al-Assad, blev tvunget på flugt 8. december 2023.
På besøget annoncerede EU’s chef for krisehåndtering, Hadja Lahbib, en ny hjælpepakke på 235 millioner euro (1,75 milliarder kroner) til Syrien og nabolandene, som har taget imod millioner af syriske flygtninge siden borgerkrigen startede i 2011.
Hjælpepakken skal ifølge Lahbib dække basale behov som husly, mad, rent vand, sanitet, sundhedspleje, uddannelse og nødsituationer.
“Vi regner med, at myndighederne sikrer ubegrænset og sikker adgang for humanitære aktører til alle regioner i Syrien, inklusive dem i svært tilgængelige og konfliktramte områder i øst,” siger hun ifølge France24.
Mødet var også forventet at fokusere på de omfattende sanktioner, som EU indførte under al-Assads mod Syrien. Men ifølge Lahbibs officielle udtalelser, vil man først se det nye styre an i forhold til, hvordan menneskerettigheder, kvinders rettigheder og retsstaten i det hele taget respekteres.
-
9:53
Afrikansk land bliver ny partner for BRICS
Nigeria bliver BRICS-gruppens niende samarbejdspartner. Og med Afrikas mest folkerige nation inde i folden repræsenterer gruppen for de store vækstøkonomier nu over halvdelen af verdens befolkning, skriver Africanews.
Brasilien, der i 2025 er formand for BRICS, har som prioritet at styrke samarbejdet mellem lande i det Globale Syd og reformere magtfordelingen i det internationale samfund. Nigeria spiller “en aktiv rolle i at styrke Syd-Syd samarbejdet”, lyder det i en pressemeddelelse fra den brasilianske regering.
Det vestafrikanske land råder over den største økonomi på kontinentet og er Afrikas største olieproducent. Nigeria er også kulturelt toneangivende med film fra Nollywood og verdenskendte musiknavne, særligt inden for afrobeats-genren.
At blive partnerland giver Nigeria muligheden for at deltage i møder, men ikke stemmeret. De otte andre BRICS-samarbejdspartnere er Belarus, Bolivia, Cuba, Kasakhstan, Malaysia, Thailand, Uganda og Usbekistan.
2 måneder siden
-
10:47
Kinas befolkningstal falder for tredje år i træk
Kinas befolkning blev i slutningen af 2024 målt til 1,408 milliarder. På trods af det høje tal var befolkningsstallet alligevel faldet med næsten halvanden million – svarende til 0,08 procent. Det fortalte landets regering fredag ifølge nyhedsbureauet Associated Press.
Faldende fødselsrater er en del af en global trend, og årsagerne ligner ofte hinanden: unge udskyder på grund af stigende leveomkostninger at få børn, og prioriterer i stedet uddannelse og karriere.
Samtidig lever befolkningen længere, men blandt andet på grund af lave pensionsaldre hjælper det ikke med arbejdskraft. Kina hævede pensionsalderen i 2024, så den nu er 63 år for mænd og 58 år for kvinder med kontorjobs. Kvinder med industrijobs kan gå på pension når de fylder 55 år.
Faldet i befolkningstallet kommer efter årtier med en stram et-barns-politik, hvor en præference for drengebørn har ledt til en mangel på kvindelige borgere. Ifølge regeringen er der 104,34 mænd for hver 100 kvinder, men uafhængige grupper anslår ubalancen til at være højere. Et-barns-politikken blev afskaffet i 2016.
2 måneder siden
-
13:08
Brasilien forbyder mobiltelefoner i folkeskolen
“Vi vil fortsætte med at være humanister – vi vil ikke blive til en algoritme”. Sådan lød det fra Brasiliens præsident Lula, da han den 13. januar underskrev en ny lov, der forbyder brug af mobiltelefoner i offentlige og private skoler i hele landet. Det skriver mediet Globo.
Forbuddet gælder for alle niveauer af grunduddannelsen og gymnasiet (Ensino médio) og vil træde i kraft allerede i dette skoleår.
Regeringen vil gennemføre oplysningskampagner indtil marts for at “lette” implementeringen.
Under præsident Lulas ledelse har regeringen skærpet indsatsen mod sociale medier og mobiltelefonbrug med fokus på strengere regulering af digitale platforme for at bekæmpe misinformation og øge tech-giganters ansvar.
I efteråret forbød Brasilien midlertidigt den sociale medieplatform X, fordi den havde overtrådt landets regler om hadtale og misinformation. Den 14. januar udtrykte regeringen lignende bekymring over Metas ændringer i sine retningslinjer for indholdsmoderation, skriver nyhedsbureauet Reuters.
-
12:03
Ny dansk millionstøtte på vej til nødhjælp i Gaza
Efter gårsdagens nyhed om en våbenhvile mellem Israel og Hamas, har den danske regering besluttet at give et ekstraordinært humanitært bidrag til Palæstinakrisen på 75 millioner kroner. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
”Vores nye bidrag skal gå til akutte og livsreddende indsatser for den hårdt prøvede civilbefolkning i Gaza og støtte tidlig genopbygning i det omfang, det er muligt her i de første faser af våbenhvilen,” siger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, efter han tidligere på ugen besøgte Israel, Palæstina, Jordan og Libanon.
“Der er skabt et nyt momentum, som vi er klar til at gribe fra dansk side, og som forhåbentlig kan føre til en varig fred,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Det nye bidrag kommer oven i de omkring 700 millioner kroner, Danmark i forvejen har givet i humanitær støtte til Palæstinakrisen i 2023 og 2024.
-
11:09
Trods våbenhvile forsætter angrebene i Gaza
Trods enighed om en våbenhvile fortsætter Israels angreb i Gaza. Premierminister Benjamin Netanyahu har anklaget Hamas for afpresning og udtalt, at den israelske regering ikke vil godkende aftalen, før alle detaljer er på plads.
Sådan skriver Skynews.
Ifølge sundhedsmyndighederne er mindst 32 personer blevet dræbt i løbet af natten som følge af israelske luftangreb. Angrebene fandt sted blot få timer efter, at våbenhvilen blev annonceret.Qatars premierminister Mohammed bin Abdulrahman al Thani, der har spillet en central rolle i forhandlingerne, kunne i går bekræfte, at der var opnået enighed mellem parterne.
Våbenhvilen forventes at træde i kraft søndag den 19. januar, men det præcise tidspunkt er endnu ikke fastlagt.
Som en del af aftalen skal 33 israelske gidsler løslades over seks uger, herunder kvinder, børn og mænd over 50 år. Israel mener, at de fleste af disse gidsler stadig er i live.
Til gengæld vil Israel frigive mellem 990 og 1.650 palæstinensiske fanger og varetægsfængslede.Læs også: Forsker om Løkkes Mellemøst-besøg: “Israel har aldrig accepteret en suveræn palæstinensisk stat”
2 måneder siden
-
15:57
Burkina Faso afskaffer hvide parykker i retssystemet
Burkina Fasos præsident, Ibrahim Traoré, har forbudt dommeres brug af britiske og franske parykker med rødder i kolonitiden, for at afkolonisere landets retssystem. Det skriver Africa News.
Traoré er leder af juntaen, der tog magten i Burkina Faso ved et militærkup i 2022, og har haft magten i landet siden. Efter kuppet indsatte juntaen en civil premiereminister og regering, men denne blev opløst i slutningen af 2024.
I sin meddelelse lægger Traoré vægt på vigtigheden af at gøre op med koloniale traditioner og i stedet omfavne landets lokale traditioner. Forbuddet har til formål at pleje national identitet og understrege landets selvbestemmelse.
Parykkerne er lavet med hvidt, krøllet hår, og har i lang tid været symbol på udenlandsk indflydelse i afrikanske retssystemer. Burkina Faso følger ifølge Africa News andre lande på kontinentet ved at afskaffe levn fra kolonitiden til fordel for lokale praksisser.
Læs også: Sahel-landene på vej mod isolation, men et jerntæppe truer
-
14:13
USA fjerner Cuba fra terrorliste som led i fangeaftale
Den amerikanske præsident Joe Biden har fjernet Cuba fra listen over stater, der ifølge USA sponsorerer terrorisme. Det sker efter en aftale, der blev muliggjort gennem mægling fra Vatikanstaten – og få dage før præsident Biden bliver afløst af Donald Trump.
Aftalen indebærer, at Cuba “gradvist” løslader mere end 500 politiske fanger, herunder demonstranter fra protesterne i 2021 mod regeringen. Det skriver The Guardian.
Cuba blev oprindeligt fjernet fra listen i 2015 under Obama-regeringen, men blev sat tilbage på listen i 2021 af Trump-regeringen med henvisning til landets støtte til Nicolás Maduro i Venezuela og husly for amerikanske eftersøgte.
Terrorlisten inkluderer også lande som Iran, Syrien og Nordkorea.
-
12:13
Fire børn dør om dagen af ueksploderet ammunition i Syrien
I december sidste år blev 116 børn dræbt eller såret af ueksploderet ammunition i Syrien, oplyser UNICEF.
Det svarer til næsten fire om dagen. Og der kan meget vel være tale om betydeligt flere, på grund af Syriens kaotiske situation, fortæller UNICEF’s kommunikationschef for nødsituationer, Ricardo Pires.
“Det er hovedårsagen til, at børn dør i Syrien lige nu og har været det i mange år, og det vil det fortsætte med at være,” fortæller han og oplyser, at FN estimerer, at der er mere end 300.000 miner spredt over hele landet.
Over de seneste ni år er der ifølge Syriens 14 regionale myndigheder blevet rapporteret mindst 422.000 ulykker i forbindelse med ueksploderet ammunition. Halvdelen skønnes at have slået børn ihjel.
Risikoen for ulykker er kun øget, siden Bashar al-Assads fald 8. december, da mange våben er blevet efterladt i særligt områderne omkring Damaskus og Homs. UNICEF opfordrer derfor verdens lande til hurtigst muligt at investere i at få en landsdækkende minerydningsindsats stablet på benene i det borgerkrigshærgede land.
i dag
-
13:02
Minearbejdere reddet efter måneder under jorden i Sydafrika
I Stilfontein, 145 km sydvest for Johannesburg, er redningsarbejdere i gang med at redde minearbejdere, der har været fanget i en nedlagt guldmine i flere måneder.
Det skriver AP News.Siden fredag er 34 overlevende blevet reddet, mens 24 omkomne er blevet bragt op. Mere end 500 minearbejdere menes stadig at være fanget under jorden, mange af dem syge og udsultede.
Situationen opstod i november, da myndighederne forsøgte at tvinge arbejderne ud ved at afskære deres forsyninger af mad og vand, en strategi, der har mødt skarp kritik fra menneskerettighedsgrupper. Konfrontationen med myndighederne skyldes, at minen er blevet lukket, og at de mange minearbejdere ulovligt er trængt ind i minen og har genoptaget jagten på guld.
Redningsaktionen, der blev påbudt af en domstol i sidste uge, fortsætter nu på sin anden dag. Sydafrikas minister for politi, Senzo Mchunu, og minister for mineralressourcer, Gwede Mantashe, forventes at besøge stedet i dag, tirsdag, for at overvåge indsatsen og møde redningsholdene.
-
12:08
Erfaren diplomat og dommer skal lede Libanons nye regering
Det bliver chefen for Den Internationale Domstol (på engelsk International Court of Justice, ICJ), Nawaf Salam, der skal stå i spidsen for regeringen i Libanon. Ifølge mediet AL-Monitor har han støtte fra mindst 84 af parlamentets 128 medlemmer.
Libanon har været fanget i et politisk tomrum i årevis. I oktober 2022 udløb den daværende præsidents mandat, og det lykkedes først i sidste uge – torsdag den 9. januar – at få valgt en ny, Joseph Aoun.
Nawaf Salam er født i 1953 og er uddannet jurist. Han har blandt andet studeret på Sorbonne universitetet i Frankrig og Harvard universitetet i USA. Han har været advokat i Beirut og arbejdet for flere af landets universiteter. Fra 2007 til 2017 var han sit lands ambassadør ved FN, og i 2018 blev han dommer ved Den Internationale Domstol, som er FN’s domstol, der afgør stridigheder mellem stater. I februar 2024 blev han udpeget til formand for domstolen.
Libanon har et særligt system, der skal tilgodese landets forskellige befolkningsgrupper. Systemet foreskriver, at præsidenten skal være fra den maronitisk kristne befolkningsgruppe, premierministeren fra den sunnimuslimske befolkningsgruppe, og parlamentsforpersonen fra den shiamuslimske del af befolkningen.
2 måneder siden
-
14:16
Oppositionsleder vender retur til Mozambique efter eksil
Efter to og en halv måned i eksil vendte oppositionslederen og den selverklærede vinder af præsidentvalget, Venâncio Mondlane, torsdag tilbage til Mozambique.
Det skriver Voanews.
Venâncio Mondlane vender tilbage til Mozambique midt i en tid præget af politisk uro og valgsvindelprotester for at understrege, at han “ikke forlod landet i frygt.”Som leder af partiet Podemos hævder Mondlane at have vundet valget den 9. oktober 2024, primært baseret på en parallel optælling. Frelimo – det regerende parti siden selvstændigheden i 1975 – har også erklæret sig som vinder med 70 procent af stemmerne.
EU og andre internationale observatører har rejst bekymringer om valgsvindel. Samtidig er situationen eskaleret med voldsomme protester, hvor fredelige demonstranter er blevet mødt med overdreven politibrutalitet, herunder brug af skarpe skud og tåregas.
Mindst 280 mennesker har mistet livet.Læs også: Mozambique i brand: Folket vil af med det 50-årige Frelimo-styre
Mondlane har via sin facebook-kanal opfordret befolkningen til at deltage i nye strejker fra mandag til onsdag for at “demonstrere, at folket har ansvaret.” Han understreger, at protesterne skal forblive fredelige.
Det skriver også Voanews.
Strejkerne finder sted i forbindelse med indsættelsesceremonien for det nye parlament, som begyndte klokken 10 mandag og blev ledet af præsident Filipe Jacinto Nyusi.
Ceremonien er en af Nyusis sidste officielle handlinger som statsoverhoved, inden han onsdag den 15. januar overdrager magten til Daniel Francisco Chapo. -
11:08
Brand i ngo-kontor på Nørrebro mistænkes påsat
Der har i nat været brand i en bygning på Nørrebro, hvor organisationen Global Aktion har kontor. Ude foran er ordene “Stop support” og “Marocco” spraymalet i asfalten, skriver DR.
“Vi arbejder på nuværende tidspunkt ud fra, at branden er påsat, og vi har derfor igangsat en bred efterforskning, hvorfor vi vil være til stede på adressen de kommende timer,” skriver Københavns Politi på det sociale medie X klokken 9 i dag.
Global Aktion har i mange år været aktive i kampen på Vestsaharas selvstændighed og samarbejder med bevægelsen Polisario, som kæmper for at frigøre Vestsahara fra Marokko, og som af FN anerkendes som de legitime repræsentanter for Vestsaharas befolkning, saharawierne.
DR har talt med Morten Nielsen, som er politik- og kampagnekoordinator hos Global Aktion. Han fortæller, at medarbejderne er rystede over nattens hændelse, og at han tror, at det mistænkte brandforsøg har med det at gøre.
“Det er en brandbombe, der er kastet ind igennem et vindue. Hele kontoret er tiloset, og alt er gået i stykker, alle computere skal erstattes,” siger han.
Morten Nielsen oplyser til DR, at organisationen ofte har modtaget trusler, ligesom der ofte har været demonstrationer ude foran organisationens bygning på grund af deres engagement i Vestsahara. Han oplyser også, at ingen er kommet il skade.
Læs også: EU har krænket befolkningen i Vestsahara: Hvad nu?
-
10:07
Somalia og Etiopien vil genoprette diplomatiske bånd
Somalia og Etiopien er blevet enige om at genoprette diplomatiske repræsentationer i henholdsvis Addis Ababa og Mogadishu. Det skriver The Guardian.
Det sker godt et år efter, at Somalia ellers havde kappet de diplomatiske bånd til nabolandet i vest og tilmed truet med krig. Striden skyldtes, at Etiopien i begyndelsen af 2024 underskrev en aftale med Somaliland, der løsrev sig fra Somalia i 1991, men ikke er anerkendt af hverken Somalia eller det bredere internationale samfund. Aftalen gav angiveligt Etiopien adgang til dele af Somalilands kystlinje mod at anerkende Somalilands selvstændighed, hvilket Somalia så som en fjendtlig handling.
Læs også: Etiopien vil etablere flådebase i Somaliland
I en fælles erklæring efter et uventet besøg af Somalias præsident, Hassan Sheikh Mohamud, i Etiopiens hovedstad forpligter begge lande sig til at “genoprette og styrke de bilaterale forbindelser gennem fuld diplomatisk repræsentation i deres respektive hovedstæder”.
Etiopiens udenrigsminister, Mesganu Arga Moach, kalder det diplomatiske skridt en “stor milepæl fremad for vores bilaterale og broderlige relation”.
Læs også: Efter et roligt valg venter store udfordringer for østafrikansk udbryderrepublik
2 måneder siden
-
11:11
Libanon har valgt præsident efter mere end to år uden
Efter to stemmerunder valgte Libanons parlament torsdag militærchef Joseph Aoun som landets præsident. Det skriver Al Jazeera.
Middelhavslandet har været uden præsident siden oktober 2022, men ikke grundet mangel på forsøg. Der har været 12 tidligere afstemninger til valg af præsident, men spændinger mellem den Hizbollah-bevægelsen og dens politiske modstandere har spoleret tidligere valgforsøg.
En kandidat skal modtage to tredjedele af parlamentets 128 stemmer for at blive valgt til præsident, svarende til 86 stemmer. Aoun sikrede til torsdagens anden afstemning 99 stemmer.
Efter sejren står Aoun overfor flere udfordringer. Han skal blandt andet sikre, at våbenhvilen mellem Hizbollah og Israel overholdes, ved at indsætte libanesiske tropper i det sydlige Libanon, og udnævne en statsminister til at lede reformer, der skal lette landets værste økonomiske krise nogensinde.
Aoun er den femte militærchef der senere er valgt til præsident. De sidste fire præsidenter har alle været militærchefer.
-
9:58
2024 var varmeste år nogensinde
Verdens udledning af CO2 gør 2024 til det varmeste år, der nogensinde er registreret. Samtidig viser målinger, at klodens temperatur nu er steget mere end de 1,5 grader, som det egentlig var meningen, at vi skulle holde os under.
Det skriver The Guardian på baggrund af tal fra EU´s jordobservationsprogram Copernicus.
Samtidig udråbes den 22. juli sidste år som den varmeste dag nogensinde registreret.Eller læs: Længe ventet dansk bevilling til tab og skader er nu på vej
