De har ry for at være skrappe.
Når Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde – også bare kaldet Danidas styrelse – samles for at tage stilling til, om de vil sætte et blåt stempel på millioner af danske skattekroner til miljøprogrammer i Bolivia eller valgprocesser i Zimbabwe, har der som regel været hektisk aktivitet i Udenrigsministeriet forinden.
Styrelsens ni medlemmer skal sikre kvaliteten af dansk u-landsbistand – og derfor er der lagt op til kritiske spørgsmål til embedsmændene, når det går løs på de timelange styrelsesmøder.
Men da styrelsen mødes denne eftermiddag i november i Eigtveds Pakhus på Christianshavn, er det ikke bevillinger, der er på dagsordenen. Det er styrelsen selv.
”Det her er vel en slags begravelse,” som et af medlemmerne bemærker.
Kan tale frit fra leveren
Når Danmark går ind i 2013, er styrelsen historie. Styrelsen, hvis medlemmer er udpeget i kraft af deres personlige kapacitet og afspejler forskellige dele af det danske samfund lige fra industrien til lønmodtagerne, har eksisteret siden Danidas fødsel for 50 år siden.
Nu erstattes den af en ny konstruktion (se længere nede) som led i en ny lov om dansk udviklingssamarbejde, der blev vedtaget i maj. Så i dag gør de afgående medlemmer status. Alle kan tale frit fra leveren.
Uanset tilhørsforhold har det været ”en ære” og ”et privilegium” at sidde med ved bordet, når dansk støtte til verdens fattige skulle fordeles, lyder det fra styrelsens medlemmer. Med privilegier følger dog også forpligtelser. Ikke mindst til at give sin erfaring videre.
Eller som styrelsesmedlem Henrik Secher Markussen, professor på Internationale Udviklingsstudier, Roskilde Universitet, formulerer det: ”Vi er vel i gang med et skrive et slags testamente. Jeg tror på, vi har bevæget virkelig meget. Men der står så også nogle udfordringer tilbage.”
Nytter det noget?
En af udfordringerne, flere peger på, handler om, hvorvidt dansk udviklingspolitik er på rette spor – set i den store sammenhæng. Den globale virkelighed og magtfordeling ændrer sig, men afspejles de forandringer godt nok i dansk udviklingspolitik?
Et andet tema, der går igen i flere indlæg, handler kort og godt om, hvorvidt udviklingsbistanden nytter. Henrik Secher Marcussen mener, at der er noget galt med koblingen mellem årsag og virkning.
”Man antager, at en styrkelse af god regeringsførelse i et land fører til demokrati, som fører til udvikling og afskaffelse af fattigdom. Men der er ingenting, der tyder på, at der eksisterer en veldokumenteret årsagssammenhæng . Så her har tyrkertroen fortsat overtaget,” siger han.
“Pengene bliver i bureaukratierne”
”Tyrkertroen” i dansk bistand nævnes af flere. Anders Ladekarl, generalsekretær i Dansk Røde Kors, sætter for eksempel spørgsmålstegn ved den stærke danske tro på, at det er gennem staten, man bedst støtter individerne i et samfund.
”Det tror man kun på i Europa. Andre steder, uden for Europa, løser man problemerne i helt andre sfærer,” siger Anders Ladekarl.
”Når vi fokuserer så kraftigt på staten gennem eksempelvis budgetstøtte, legitimerer vi også stater, som befolkningen ikke selv ser som nogen god løsning på deres fundamentale problemer. Pengene bliver i bureaukratierne”, siger han og lægger til:
“Afghanistan er det værste eksempel. Der er nul skatter. Donorer finansierer 95 procent af staten for at folk kan få hjælp – og komme til at holde af staten. Vi har brug for at ryste op i dogmerne.”
Flere rejser spørgsmålet om, hvor længe man skal blive ved med at støtte. Nogle lande har modtaget dansk støtte i flere årtier. Der satses stort på kapacitetsopbygning. Men hvad kommer der ud af det? Og hvor er exit-strategierne?
”Bistand er blevet en varig tilstand. Og det er ikke kun i Danmark, at bistandsafhængighed er usundt. Et samfund fungerer kun, hvis man kan forsørge sig selv og sine,” siger Lars Goldschmidt, direktør i Dansk Industri.
Han ønsker sig et meget større fokus på erhvervsudvikling og at skabe vækst og beskæftigelse. Den holdning deler mange af styrelsens medlemmer med ham. Der skal skabes konkrete job og tænkes i erhvervsuddannelser. Det er ikke nok kun at tale om rettigheder.
”Man kan ikke spise rettigheder,” som Marie-Louise Knuppert, LO-sekretær og styrelsens næstformand, bemærker.
Nye visioner for hver ny minister
Holdningerne i styrelsen er mange.
De afspejler måske i virkeligheden essensen af dansk udviklingspolitik, der ifølge flere styrelsesmedlemmer mangler overordnede visioner og sammenhængskraft, fordi den ændrer sig hver gang, en ny minister kommer til.
”Måske har man ikke helt fundet den hellige gral endnu,” som styrelsens formand Klaus Bustrup siger, da han et par timers diskussion senere skal fremlægge styrelsens ”testamente” for udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
Ministeren er ikke enig i alle de kritiske synspunkter, der er blevet luftet i løbet af dagen.
Han er enig i, at der skal satses på beskæftigelse og vækst, men den indsats kan ikke stå alene. I hans bog er der brug for rettigheder, og der er brug for en stærk stat.
”Hvis man ser på landbruget, nytter det ikke at kaste sig ud i landbrugsprojekter, hvis det land har en elendig landbrugspolitik” siger han.
Ministeren: En stærk stat er vigtig
En stærk stat er også fundamentet for at skabe velfærd og udvikling, mener ministeren. Lige nu er flere afrikanske lande i færd med at opbygge egentlige velfærdsstater med offentlig sygesikring eller pensioner til ældre.
”Det skal vi engagere os langt mere i. Man kan ikke drive et samfund alene gennem civilsamfundet eller private virksomheder. Vi har brug for stærkere stater i de fleste fattige lande”, siger Christian Friis Bach og uddyber:
“Men det er klart, at det også er ”noget for noget”. Dér, hvor regeringerne vil noget og gør noget, er vi med. Men dér, hvor det ikke sker, søger vi andre muligheder for at skabe forandringer og bekæmpe fattigdommen.”
Udviklingsministeren takkede styrelsen for indsatsen og glædede sig til at arbejde sammen med den nye bevillingskomite og det nye udviklingspolitiske råd, som han mente ville sikre øget åbenhed, faglighed og inddragelse
To nye organer
Danidas styrelse erstattes per 1. januar 2013 af en bevillingskomite med otte medlemmer (tre embedsmænd fra Udenrigsministeriet samt fire uafhængige eksterne medlemmer med udviklingsfaglig erfaring). Formanden vil være Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik.
Man kan læse mere om om den nye bevillingskomite og forårets politiske slagsmål om dens sammensætning i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/13-05-12/friis-bach-tilbyder-kompromis-om-central-komite-ve
Derudover etableres et helt nyt udviklingspolitisk råd, hvis op til 15 medlemmer er udpeget af udviklingsministeren efter indstillinger fra NGOer og interesseorganisationer – se telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/11-12-12/lo-kvinde-vil-holde-je-med-bistandens-nye-bevillin
Ulrikke Moustgaard er journalist
Artiklen optræder i seneste udgave af Danidas magasin “Udvikling” – nr. 6., 2012 – og gengives her med forfatterens tilladelse.
Man kan se hele det nye nummer og andre numre af “Udvikling” på
http://um.dk/da/danida/det-goer-vi/u-landsoplys/udvikling
Det er gratis at abonnere på “Udvikling”.
