Nogle husker måske en særdeles varm sommer i Europa sidste år. Udtørrede floder, skovbrande og hedebølger, blandt andet i Storbritannien, hvor temperaturer over 40 grader blev registreret for første gang nogensinde, prægede året.
Nu er det officielt: Sidste sommer var den varmeste i Europa, som nogensinde er registreret i målingernes historie. Det fremgår af flagskibsrapporten European State of the Climate fra EU’s rumagentur, Copernicus, der blev publiceret torsdag.
Dertil oplevede Europa det næstlaveste niveau af vand i kontinentets floder samt det andethøjeste niveau af skovbrande. Samlet set var 2022 det næstvarmeste år, der nogensinde er registreret. Og der er ikke så meget, der tyder på, at klodens termometer ikke kommer højere op i fremtiden, fortalte Samantha Burgess, vicedirektør i rumagenturet, ved en pressebriefing onsdag forud for udgivelsen.
”Der var et rekordstort tab af is i gletsjerne sidste år, særligt i Alperne. Hvis du tager den mængde af is, der blev tabt i Alperne, kan du lave en isterning i Paris på fem kubikkilometer, der vil være fem en halv gange højere end Eiffeltårnet. Det kan få store konsekvenser for energi fra vandkraft og for vandressourcer, der er afhængige af snefald. Det er i fremtiden nødvendigt for os at tilpasse os en situation, hvor vi har mindre tilgængeligt vand, end vi havde tidligere,” svarede hun på et spørgsmål fra Globalnyt.
Allerede nu er der pres på vandressourcerne i Sydeuropa, særligt i Spanien, understreger vicedirektøren. Derfor er der lagt op til store udfordringer, hvis vi ikke får nedbør dette forår.
Der er dermed stor risiko for, at den kommende sommer bliver lige så tør – eller endog endnu mere tør – end sidste år, hvor floder som Po og Rhinen nærmest tørrede ud visse steder. Det fik blandt andet negative konsekvenser for fødevareproduktionen, produktionen af energi fra vandkraft og transport på floderne.
Frygtet klimafænomen på vej tilbage
Der er flere tendenser, som tyder på en bagende varm tid i de kommende måneder og år. Kloden har i de seneste tre år oplevet fænomenet La Nina. Det er usædvanligt med en så lang periode med verjfænomenet, der har en kølende effekt på klodens temperatur. Perioden med La Ninã er ved at være slut, og derefter kan vi forvente, at La Ninãs ”broder”, El Niño vender tilbage. El Niño dækker over en periode med ualmindelig opvarmning i det tropiske Stillehav, som påvirker atmosfæren, og det fører normalt til ekstreme temperaturer og begivenheder flere steder på kloden.
”Vi forventer en tilbagevenden til en tilstand med El Niño. Vii forventer en stærk El Niño senere i år. El Niño er normalt forbundet med rekordtemperaturer rundt omkring i verden, men om det bliver i 2023 eller 2024 er stadig uvist,” sagde Vincent Henti-Peuch ved briefingen.
Den seneste periode med en stærk El Nino var i 2016, et år, der stadig er på en delt førsteplads over det varmeste år, der nogensinde er registreret.
Arktis koger
Det var særligt Sydeuropa og Middelhavsområdet, der oplevede de høje temperaturer i Europa i 2022, men også de mere kolde egne af Europa fik heden at føle sidste år. Gennemsnitstemperaturen for Arktis var knap en grad over normalen sidste år. Undtagelsen var dele af Canada og Alaska, hvor temperaturen var under det normale gennemsnit, mens Svalbard-regionen lige som Europa som helhed fik sin varmeste sommer nogensinde.
I Grønland var der en usædvanlig hedebølge i september, hvor termometeret i modsætning til normalt sneg sig op over frysepunktet. Samlet var september i Grønland 8 grader over normaltemperaturen for måneden. Der faldt dermed regn i en måned, hvor nedbøren normalt falder som sne, og det har bidraget yderligere til afsmeltningen af indlandsisen.
Og skulle man være i tvivl: der er også skovbrande i Arktis. Sidste år blev der udledt omkring ni millioner tons CO2 fra skovbrande i den kolde region. Det er på den positive side langt mindre end rekorden fra 2020, hvor der blev udledt 58 millioner tons CO2 fra brændende skove i de nordligste egne af Europa.
Der er også andre positive nyheder at hente i Copernicus’ klimarapport. Europa modtog nemlig det højeste niveau af solindstråling i 40 år. Det var med til at sørge for, at potentialet for solenergi var højere end normalt på kontinentet. Det modsatte var til gengæld tilfældet for vindenergi.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
