Der har givetvis været en del afrikanske statsledere, som spidsede ører, da Burkina Fasos præsident Blaise Compaoré onsdag udtalte:
”Det er vores pligt at bevidstgøre afrikanerne. Vi skal fortsætte med at overbevise dem om, at domstolen er uundværlig”, sagde han med henvisning til Den Internationale Strafferetsdomstol i Haag (ICC).
Nu var Compaoré ganske vist et stykke vej hjemme fra Afrika, nærmere bestemt i ”Fredspaladset” i Haag til et seminar om ”international ret, fred og krisestyring” arrangeret af den svenske ambassade i Holland til minde om tidligere FN-generalsekretær, svenskeren Dag Hammerskiöld, der døde i et flystyrt for 50 år siden.
Men udtalelsen stod i skærende kontrast til den voldsomme kritik, som flere afrikanske lande vedholdende har hvæset mod domstolen.
Den Afrikanske Union (AU) har i adskillige resolutioner anklaget ICC for at være ”neokolonialistisk”, ”dobbeltmoralsk”, ”diskriminerende” og bærer af ”vestlig imperialisme”, eftersom alle sager rejst af domstolens chefsanklager, argentineren Luis Moreno-Ocampo, er mod Afrika og afrikanere.
Compaoré ændret mening
AU udtrykte også kritikken efter sit topmøde i Ækvatorial-Guinea i slutningen af juni.
Compaoré skrev under på slut-kommunikéet, hvori AU-landene bliver bedt om at ignorere domstolens anmodning om at arrestere Libyens nu myrdede diktator Muammar Gaddafi.
I kommunikéet hed det bl.a., at ICCs arrestordre mod Gaddafi ”alvorligt komplicerer bestræbelserne på at forhandle en politisk løsning på krisen i Libyen”.
I mellemtiden har Compaoré tilsyneladende ændret holdning. I hvert fald fastholdt han onsdag i Haag, at ”der er manglende forståelse (i Afrika, red.), når det kommer til de sager, som bliver rejst af ICC på kontinentet”.
Han blev i Haag bakket op af sin udenrigsministeriet, Djibril Yipene Bassole, der sagde: ”Mange afrikanske lande tror, at ICC er et redskab for den vestlige verden imod afrikanske lande. Der er nogle opfattelser, som skal ændres.”
AUs formand, gaboneseren Jean Ping, har været særligt udtalt i kritikken – også efter juni-topmødet, hvor han sagde: ”Vi er ikke imod ICC. Vi er imod den måde, retfærdigheden udmåles på… Det ser ud, som om ICC kun er interesseret i at stille afrikanere for retten”.
Arrestordre mod Sudans præsident
Den afrikanske kritik af domstolen har været særligt voldsom, siden der blev udstedt arrestordre mod Sudans præsident Omar Hassan al-Bashir i 2009. al-Bashir anklages for folkedrab i Darfur-provinsen i Sudan.
Som med Gaddafi bad AU de afrikanske lande om at ignorere ICCs ordre og undlade at arrestere al-Bashir, hvis han kom på besøg.
Foreløbig har Kenya, Tchad, Djibouti og Malawi i Afrika fulgt AUs henstilling og taget imod den kontroversielle al-Bashir.
Botswana er det eneste afrikanske land, der hidtil officielt har været uenig med AUs hårde linje overfor ICC.
Efter AU-topmødet i juni erklærede Botswana, at landet ville imødekomme sine forpligtelser som underskriver af Rom-Statutten, der er grundlaget for ICC, og arrestere al-Bashir og Gaddafi, hvis de kommer ind i landet.
Afrikanere rejser selv sagerne
En talsmand for Botswanas regering, Jeff Ramsey, sagde dengang: ”Vi er ikke enige i analysen, at ICC kun sigter Afrika. Det er nemlig ligeså sandt, at mange af sagerne ved domstolen er blevet rejst af enten afrikanske lande selv eller andre på kontinentet”.
Botswana blev nu kritiseret af AU for at undergrave afrikansk solidaritet, svække afrikansk uafhængighed og bidrage til at genetablere europæisk dominans i Afrika.
Talsmanden svarede igen ved at sige: ”Vi har visse principper… Afrika bør bakke op om menneskerettigheder og demokrati på kontinentet. Disse principper er også en del af Den Afrikanske Union”.
Dermed ligger Botswana på linje med repræsentanter for ICC, der netop som modargumentet mod den hårde afrikanske kritik peger på, at lande som Uganda, Den Centralafrikanske Republik, DR Congo og Elfenbenskysten selv har rejst sager ved domstolen.
En vice-anklager ved domstolen, gambiske Fatou Bensouda, sagde i juli, at det gør hende bedrøvet at høre på anklagen: ”Alle ofrene i vores sager er afrikanske ofre….. Det er afrikanere, der har lidt under forbrydelserne”.
Skred mod accept af Haag
Compaorés udmelding ses af iagttagere som et tegn på, at der trods den hårde kritik, sker et langsomt skred i Afrika mod at acceptere internationale domstole.
F.eks. sagde chefredaktøren af Jeune Afriques engelsk-sprogede udgave ”Africa Confidential”, Patrick Smith, tidligere på året, at der i Afrika er ”kritik af den måde ICC køres på, men der er almindelig støtte til at lave flere mekanismer, der kan bringe retfærdighed over tyranner”.
FAKTA:
Kenya er det eneste land på kontinentet, hvor chefsanklager Moreno-Ocampo af egen drift har rejst sag, men først efter opfordringer fra toneangivende kenyanske personligheder.
Seks højtprofilerede kenyanske politikere er blevet indkaldt til domstolen som angiveligt ansvarlige for de etniske uroligheder efter valget i december 2007.
Den tidligere liberianske præsident, Charles Taylor, er det første statsoverhoved, der er blevet stillet for domstolen. Det skete på opfordring af regeringen i Sierra Leone.
Arrestordren mod Gaddafi kom på anmodning fra et enigt Sikkerhedsråd i FN, hvor der i juni også sad tre afrikanske lande: Nigeria, Gabon og Sydafrika.
Lidt over halvdelen (31) af de afrikanske lande har underskrevet Rom-Statutten fra juli 1998, der er grundlaget for Domstolens virke.
Domstolens kompetence trådte i kraft 1. juli 2002, og kun forbrydelser begået efter den dato kan prøves ved ICC.
Burkina Faso ratificerede statutten i 2004. USA har trukket sin signatur tilbage, mens Kina og Indien ikke har skrevet under.
ICC er et permanent tribunal med myndighed til at rejse sager om folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.
Alle afrikanske lande, undtagen Marokko, er medlemmer af AU.
Blaise Compaoré har været præsident i Burkina Faso, siden han i 1987 tog magten ved et militærkup, hvor den folkekære præsident Thomas Sankara blev dræbt.
————
Journalist Lars Zbinden Hansen korresponderer til U-landsnyt.dk fra Vestafrika. Han er bosat i Lomé i Togo.
