Snart kan man møde den nye handels- og udviklingsminister

Mogens Jensen.


Foto: Folketinget
Forfatter billede

“Udnyt chancen for at diskutere med den nye minister”, skriver Ulandsfagligt Selskab om sit nu fastsatte møde med Mogens Jensen, der finder sted torsdag d. 3. april kl. 17.00 til 18.30 i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge 31-33 i Københavns centrum.

Selskabets møder koster normalt en pæn entré, men dennegang er der gratis adgang for medlemmerne. Og netop medlemmerne; andre vil kun kunne komme ind via mulige særaftaler med Selskabet, der ligger i regi af Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Det er samtidig et af de første tete a tetes overhovedet mellem u-landsengagerede danskere og den 50-årige socialdemokratiske politiker, som overtog udviklingsministerposten efter den radikale Rasmus Helveg Petersen og med handelsministerposten som ekstra ressort.

Ulandsfagligt Selskab skriver i mødeforvarslet, at “dagsordenen vil være relativt åben. Ministeren vil præsentere sig selv, hvad han står for og hvilke forandringer han vil lave”.

Derudover har man bedt ministeren om at overveje følgende spørgsmål:

1. Hvilken betydning – om nogen – vil det få, at handels- og udviklingsporteføljerne nu er under den samme minister?

2. Hvilken vægt lægger ministeren på ”lighed” (equity) i udviklingssamarbejdet?

3. Hvilken rolle ser ministeren for den danske ressourcebase?

4. Hvilken rolle ser ministeren, at budgetstøtte og multilaterale organisationer skal spille i det danske udviklingssamarbejde i årene fremover?

Efter en kort præsentation vil der være lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere med ministeren.

Der vil blive serveret the, kaffe og en småkage før mødets start, “så kom i god tid”, lyder det.

Fristen for TILMELDING til arrangementsnummer 310270 er tirsdag d. 1. april.

Tilmelding sker ved at logge ind på www.mit.ida.dk/arrangementer

Klik “log ind” eller opret dig som bruger. Dit brugernavn er den e-mailadresse, du har registreret hos IDA.

Se også telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/10-03-14/udviklingssamarbejdet-er-ikke-skjult-erhvervsfremm

Poul Nielsons blog på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/27/handel-og-udvikling-sk-g-sig-og-snot-sig

Knud Vilbys blog på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/26/mogens-jensen-og-den-nye-udviklingstsunami

Mogens Poulsens blog på
http://www.u-landsnyt.dk/blog/362/ny-minister-nye-muligheder

U-landsnyt.dks portræt af Mogens Jensen ved hans tiltræden på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/03-02-14/en-ny-minister-der-kom-som-en-stor-stor-overraskel